Svar: 3 måneder og tænder?
Kære Rebeccas mor
Der er stor forskel på hvad alder børn har, når de får deres første tænder. Det sker faktisk, at nogle børn bliver født med tænder, hvor andre først får tænder ved 12 mdr´s alderen. Det mest almindelige er dog at barnet får sine første tænder omkring 6 mdr´s alderen og det er ofte fortænderne i undermunden der kommer frem først. igen er der dog også børn, hvor det er hjørnetænderne der kommer frem først ...
Man skal være opmærksom på at hos børn der får tænder meget tidligt eller de børn, som fødes med tænder, kan der være tale om en 'kunstig tand', dvs en slags emaljeskal, som ikke har nogen rødder og derfor ikke kan vokse som en almindelig tand.
Disse tænder fjerner man normalt, både fordi der er risiko for at barnet kan komme til at sluge tanden, som let går løs, da der ingen rødder er, men også for at give bedre plads til de rigtige mælketænder. Det er en 'cellefejl' som sker i fosterstadiet og det har ikke noget med arvelighed at gøre. Derfor kan man godt opleve det hos et enkelt barn i en søskendeflok, men ikke hos de andre. Det er en slags ekstra tænder og det har ikke betydning for tandsættet eller de rigtige mælketænder i øvrigt.
Det lyder umiddelbart hos jer, som om at det er blivende mælketænder der er på vej og det kan sagtens være på grund af dem, at du det sidste stykke tid har oplevet din datter lidt mere pylret og utilfreds. Det lyder så som om at jeres datter hører til dem, der får hjørnetænder først.
Man er dog nødt til at se tænderne, for at vurdere, hvorvidt der er tale om tænder og du kan derfor kontakte børnetandplejen og spørge om du lige må komme forbi ...
... for at få en tandlæge til at se på dem. Så er du i hvert fald sikker i din sag. Måske er der også kommet så meget af tanden frem nu, at du selv kan se, at der er tale om en rigtig tand - det sker som sagt at børn får tænder i 3-4 måneders alderen :o)
Det er vigtigt at man børste tænderne, så snart de kommer frem og de bør børstes både aften og morgen. Det anbefales normalt at man bruger en lille smule tandpasta, svarende til barnets lillefingernegl. Du kan købe en speciel tandbørste til babyer og du kan også købe en bidering eller lignende med 'børster' på, som din datter måske vil synes er rar at ligge og bide lidt i. Det er vigtigt at tandbørstningen gøres, men det er også vigtigt at gøre det til en leg ...
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår man indkalder børn til første tandlægeeftersyn. Nogle steder indkaldes børn første gang når de er 1½ år, andre steder først når de er 3 år ... Indkaldelsen sker normalt automatisk ved at man får et brev. Man kan dog altid selv kontakte børnetandplejen, hvis man er i tvivl.
Om børn bliver mere fremmelige af at blive født over tid ... tja, det kan da godt være ... Måske handler det mere om at barnet ofte virker lidt mere robust, så man er ikke helt så forsigtig og tumler måske lidt mere end man ellers ville gøre. Det at blive tumlet med, talt meget med osv. er jo med til at stimulere barnet og gøre barnet mere aktiv på flere områder. Så svaret på dit spørgsmål er nok, at flere ting spiller ind på hvor fremmelige børn er - en ting er arv, noget andet er miljø og hvordan barnet mødes ...
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder








