Svar: Slut med amning?
Kære Signe
Det er rigtigt at nogle kvinder kan nøjes med at amme aften og nat og så giver flaske i løbet af dagen - der er dog igen garanti for at man kan gøre sådan, så det kan jeg ikke love dig ...
Det er sådan, at jo hyppigere man ammer, jo mere mælk producerer man, jo mindre man ammer, jo mindre mælk. Kroppen indstiller sig efter det barnet viser behov for og det betyder at jo mere flaske man giver, jo mindre mælk vil din krop producere fordi den tror din dreng ikke har behov.
Det er også sådan, at jo mindre mælk man har, jo mere skal barnet arbejde for at få mælken ud, jo mere mælk der er, jo lettere flyder det til barnet. Der er stor forskel på at spise fra bryst og fra flaske, - det er betydeligt lettere at spise af flaske og hvis mælkemængden i brystet er nedsat, så foretrækker barnet meget let flasken. Der er derfor altid en risiko for at barnet vil vælge flaske frem for brystet, hvis man gør begge dele.
Du fortæller at din dreng spiser ca 1½ dl. hver gang. Det er en fin stor portion og det kan godt være derfor han afviser brystet. Du kan derfor overveje om du skulle nøjes med at give ham 1 dl. grød/mos og følge efter med brystet, fordi der netop er bedre plads i maven til mælken. Det er også med til at holde hans mave god igang.
De fleste børn vil naturligt i 6 måneders alderen fortsat have behov for brystet inden de skal sove. Når barnet bliver 7 måneder begynder man dog at kunne skære behovet for bryst lidt ned, så man i stedet for at amme 6 gange dagligt stille og roligt kommer ned på at amme /give flaske måske 4 gange dagligt. Det vil her ofte netop være mælken inden formiddagsluren som svinder først, så måske er det 'bare' der din dreng er lige nu. Det vil ofte også være sådan, at barnet sover 45 minutter om formiddagen og at denne lur netop er en kort lur, hvor barnet til middagsluren sover et længere stræk - og på den måde begynder mange børn ofte at kunne nøjes med kun to lure dagligt. Det er således ikke sikkert, at din dreng behøver sove 1½ time om formiddagen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis der ikke gives mindst 400ml mme dagligt), frisk blød frugt i hånden at sutte på - appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.
Evt. amning og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødbjælker, agurk eller lignende at sidde med og gnaske i selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger naturligvis af hvor lang en formiddagslur han har taget.
Eftermiddag 15.30-16: Ammes, tilbydes også lidt frugtmos og frisk frugt i hånden som om formiddagen.
Powernappen begynder at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes igen brødskorper, agurk eller lignende at gnaske i, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet af hvorvidt han har sovet powernap sen eftermiddag.
Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne og sover ...
... videre.
Mælk midt nat begynder at kunne blive sprunget over.
Som du kan se indgår der fortsat mange amninger i løbet af dagen og jo mere skemad, jo mindre plads til mælk. Skemaden og også mad i hånden er dog vigtigt, men der er fortsat tale om små mængder ellers bliver det for meget og tager netop pladsen op for mælken ...
Du kan naturligvis tilbydes flaske der hvor jeg har skrevet amning, det står dig frit for. Men du skal så huske på, at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du selv producere og jo større risiko for at han fravælger brystet.
Hvis du gerne vil have ham til at amme mere end han gør, så er du derfor nødt til at lægge ham hyppigere til og således også holde indtaget af skemad lidt nede, så der er plads til mælk i maven ... Modsat, siger han selv fra overfor brystet f.eks. om formiddagen, så må du også tro på at han ikke har behov og så i stedet sørge for at amme ham godt inden han skal have sin middagslur :o)
Med hensyn til mad og variation, så må han spise stort set alt nu og det vil være rigtig godt med langt mere varieret grøntsagsmos og også kød og fisk. Han kan få grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé og er med til at holde maven igang.
Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Du skal give ham mos som smager af noget, mos som tager udgangspunkt i den mad som I andre spiser, giv ham gerne lidt sovs på grøntsagsmosen. De gammeldagsretter er ofte rigtigt gode og han må få næsten alt.
Det er fint med noget at tygge på, øve sig mundmotorisk på, men ha ham under opsyn, lad ham ikke sidde alene. Da han har tænder, så pas på hvad du giver ham - det kan hurtigt knække over og sætte sig fast i halsen. Sådan noget som æblestykker knækker f.eks. meget let, så giv i stedet appelsinbåde at sutte på .. :o)
Agurk hjælper på ømme gummer, men igen skal du naturligvis holde øje med at han ikke får bidt et stort stykke af.
Med hensyn til hans højre arm, så burde han bruge begge sine arme ligeligt og der burde ikke være mere modstand i den ene arm, i forhold til den anden. Da du har oplevet forskel på hans arme længe, så synes jeg bestemt at det skal vurderes af en læge. Det lyder som noget der skal tjekkes.
Fortsat held og lykke med ham, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor