Brev:

Temperament - 2 år, 3 mdr.

Hej igen,

Og så til den anden ting. Drengene er vældig temperamentsfulde. Når de ikke får det som de vil have smider de sig ned på jorden og skriger. Det er både ude og hjemme. Det kan være alting der tricker det. Fx at de tager legetøjet fra hinanden, at de ikke må overplaske toilettet med vand, at de står et sted og er ved at få fat i ting de ikke må røre ved - fx i køleskabet eller en saks fra opvaskemaskinen. Jeg synes egentlig ikke vi er meget strenge, og der er mange ting de gerne må - men der er selvfølgelig også ting der er nogo. Det er som om de kun har det rigtig sjovt når de laver "ballade", resten af tiden går med konflikter..

Vi forsøger alt hvad vi kan ikke at skælde ud, men at sige at "det vil jeg ikke have" og så flytte dem hen og sætte dem i gang med noget andet - MEN fordi de er to forstærker det situationen. Eksempel: Den ene leger med lyset ved at tænde og slukke for kontakten - jeg siger at det vil jeg ikke have og flytter ham hen til noget andet. Lige så snart han er væk står nr. 2 og tænder og slukker kontakten - jeg flytter ham, og med det samme står den første der. Og de stopper ikke. Det ender ofte i frustration og skæld ud - selv om intentionerne fra ...

... starten er gode. Er der andet vi kan gøre?

Også her kommer det temperamentsfulde ind, for når de så finder ud af at de ikke må - så skriger og græder de og bliver rigtig gale. Vi forsøger at sætte ord på deres frustration - at vi godt kan forstå de bliver vrede over at de ikke må lege med lyset, men at de altså ikke må - men det beroliger dem ikke.

Vi er meget kede af det, det virker som om vi ikke laver andet end at løse konflikter og sige nej. Jeg er klar over at en del af det bunder i at de søger opmærksomhed fra os, men jeg synes vi forsøger at give dem en masse positiv opmærksomhed også - men det er klart at når der hele tiden skal løses en konflikt så er der grænser for hvor meget positiv opmærksomhed de når at få. Vi forsøger også at lave noget med dem hver for sig, og der går det hele noget nemmere, og vi kan rent faktisk få dem til at lytte efter. Det er dog ikke muligt hele tiden da vi jo også har en storesøster.

I vuggestuen går de på samme stue (der er kun en vuggestuegruppe), men de er også rigtig gode til at lave ting med dem hver for sig. De er enæggede, men aldrig ens klædt, så vi gør alt hvad vi kan for at de skal føle sig som to forskellige drenge og ikke som en enhed. ..

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: