Svar: Nattesøvn og grænser
Kære Gitte
Der er ingen tvivl om at din dreng er i en grænsesøgende alder og at det derfor er vigtigt at holde fast og være konsekvent. Det er dog også meget vigtigt at man forsøger at lytte og prøver at finde ud af, hvorfor han siger nej og sætter sig imod det I ønsker.
At protestere mod at skulle sove kan skyldes flere ting. Det kan handle om at man ikke er træt nok, men hos jer lyder det ikke som et problem, da han vækkes af middagslur og I søger for ikke at putte ham alt for tidligt.
Det kan også handle om brug for bearbejdelse af dagen, hvilket I har haft held med at benytte jer af tidligere. Netop ved at tale med ham om dagens forløb, læse et par historier, sidde hos ham osv.
Det kan også skyldes at barnet føler sig utryg, føler sig ked af at være alene. Børn vil naturligt i jeres drengs alder begynde at være bange for forskellige ting og de kan godt vægre sig mod at skulle sove, fordi der er for mørkt, for stille osv. Derfor hjælper det nogle gange med en natlampe, med døren stående åben og at kunne høre I er derude, ligesom det også nogle gange hjælper at få en seng, som man kan stige ud af. Det er for nogle børn trygt at vide, at de kan komme ud af deres seng, at skifte til en seng uden tremmer er for nogen løsningen i netop 2 års alderen.
Protesten mod at skulle sove kan også handle om en reel protest, om ønsket om at gøre det samme som jer. Det er så hyggeligt at sidde sammen med jer i stuen, det er dejligt at lege, det er dejligt, når hele familien er samlet og det er frustrerende at blive lagt på eget værelse væk fra alt dette - helt alene, når man nu er bevidst om at I stadig sidder i stuen.
Her er det naturligvis vigtigt at man er konsekvent og holder fast i at det er sengetid for barnet. I ved at han er træt og at det er vigtigt at han falder til ro og får sovet. I ved at han har fået hvad han behøver af mad og drikke, at puttetidspunktet passer osv. Det handler 'kun' om at overgive sig til søvnen.
Det er vigtigt at bibeholde det fine putteritual I allerede har indført. Det er fint med godnathistorie osv. inden han skal sove. Start f.eks. med mælk af kop og en banan eller en natgrød i køkkenet, børst hans tænder og læg ham så i seng imens I læser en bog. Sid ved siden af sengen og læs for ham imens han er i sengen, vis ham billeder osv. men hold fast i at han skal lægge sig ned, han skal sove nu, I sidder og læser, I er der, passer på ham osv. men han skal lægge sig ned i sin seng.
Når I er færdige med bogen, så må I overveje om han skal holdes i hånd. Nogle børn falder til ro og lægger sig til at sove i løbet af 10 minutter, hvis man bare er der, sidder hos dem, holder dem i hånden og så synes jeg det er 10 gode minutter at give ud :o)
Andre børn ser det som underholdning, hvis man er der. De forstår ikke hvorfor man sidder der, om vi skal lege, eller hvad det handler om og vil det derfor være godt at gå. Fortæl ham så at I elsker ham, at han skal sove nu og at I kommer igen lige om lidt. Gå tilbage ...
... efter et par minutter, snak lidt med ham, put dynen om ham og gå igen. Han må her gerne brokke sig lidt, han må gerne give udtryk for at han ikke synes det er okay at dagen slutter nu, at han hellere vil lege i stuen - lidt protestgråd er okay.
Men hvis han bliver fuldstændig ulykkelig over at I går, rejser sig, strækker armene op mod jer og signalerer "gå ikke fra mig" eller lignende, så skal I naturligvis ikke gå, men blive der for ham. Så er han ikke parat og er inde i en periode, hvor han har brug for at I sidder der lidt.
Med den alder jeres dreng har, så anbefaler jeg ofte at man stiller sig i nærheden og laver noget praktisk. Det at være at gå igang med at stryge tøj, lægge tøj sammen eller det at gå frem og tilbage mellem værelse og gang med rent tøj der skal lægges på plads i skabet - det sender nogle klare og gode signaler til barnet.
Det handler om at vise barnet, at man for det første ikke sidder og venter på at barnet skal falde i søvn. Der er ikke noget mere frustrerende end at få at vide, at man skal sove nu, ingen kan sove på kommando - det kender du også fra dig selv. Hvis du ved at du skal sove, fordi du har et vigtigt møde i morgen tidlig og du derfor går tidligt i seng for at være veludhvilet, så er det helt sikkert at du ikke kan falde i søvn, så ligger du og vender og drejer dig, kan slet ikke finde ro. Sådan har børn det også.
Det handler også om at vise barnet at man har noget praktisk at lave, der er ting som skal gøres, der skal stryges tøj, lægges tøj sammen, arbejdes på computeren osv. når du sover. Jeg har som voksen brug for tid til at få gjort disse ting. Og i dette ligger så også et kedeligt moment. Det er vigtigt at vise barnet, der sker faktisk ikke noget spændende nu. Det der sker, når du skal sove, er faktisk ret kedeligt. Dagen for dig er slut, de her voksenting er kedelige.
Og så er der naturligvis det trygge og beroligende ved at være i nærheden, man kan med ord fortælle barnet at man er der og hvad der skal ske "mor er lige her, læg dig ned Patrick, du skal sove nu", så han på en gang hører at man er der, man har ikke forladt ham, man passer på ham, er der for ham, men det er sengetid nu og der sker ikke noget spændende, - jeg står bare lige her og stryger tøj ... og netop det at barnet også selv begynder at lægge sig ned, at man ikke hele tiden er den, der rent fysisk lægger barnet ned og putter barnet, men at han selv begynder at gøre det er vigtigt i forhold til at lære at sove i sin egen seng.
Jeg tror som du at vandet er en undskyldning for at holde på jer. det er en måde at få jer til at blive på og en måde at få jer til at komme ind til ham igen. Prøv derfor at vurdere, hvad der vil ske ved at I sidder lidt hos ham i øjeblikket eller opholder jer i nærheden eller går frem og tilbage som nævnt ovenfor - det lyder som om at han lige nu har behov for den ekstra tryghed for at kunne falde i søvn ... :o)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









