Svar: Efterfødselsreaktion, dagligdag mv.
Kære Tine
Tak for dit ærlige åbne brev. Jeg kan godt høre at I har været meget igennem det sidste ½ år, men det lyder som om at I nu er ved at komme på rette vej :o) Jeg kan berolige dig med at det lyder rigtig fint det du fortæller omkring Sebastian, han lyder til at være en dreng i stor trivsel :o)
Det lyder som en god idé at udskifte til en almindelig tremmeseng nu, hvor Sebastian kan trille og lægge sig i en stilling, som han finder mest behagelig. Det er helt normalt at han triller om på maven med den alder han har og han må som udgangspunkt gerne sove på maven, når han er så mobil som du beskriver ham. Men vil du være lidt på den sikre side, så hjælp ham om på ryggen igen inden du selv går i seng :o)
Du skal naturligvis også sørge for at der er køligt i værelset, hvor han sover, luft godt ud, lad evt. vinduet stå lidt på klem osv. Hans påklædning skal passe til sovestedet, han må ikke udsættes for røg osv. Alt det som du jo også ved er vigtigt.
Med hensyn til jern og mme, så er det rigtigt at hvis man udregner indholdet af jern i produkter, så giver det ikke samme mængde, som man normalt skal give i jerntilskud. Barnet vil dog stadig være dækket ind, hvis det får min 400ml dagligt og det skyldes at optagelsen af jern fra modermælkserstatning er bedre end optagelsen af jernet man giver som almindeligt tilskud er. Men det betyder så samtidig også at man skal give mindst 400ml. Giver man f.eks. kun 350ml ...
... mme dagligt, så skal barnet have fuld dosis jerntilskud ved siden af. Vælling indeholder også jern og tæller også med :o)
Planen for dagen er rigtig fin og det du mangler nu er lidt mad i hånden, lidt at gumle på, sidde med selv. I begyndelsen skal I prøve i weekenden og om aftenen, når din mand er hjemme, så I er to til stede og kan se hvordan det går.
Det første du skal prøve med er en agurkeskive. Skær en skive på 1-1½ cm tykkelse, lav et hul i midten og sæt den på Sebastians tommelfinger. På den måde kan han gnave i den og holde fast på den uden at den stikkes for langt ind i munden.
Det næste du prøver med er en appelsinbåd, den er blød og han kan suge saften ud af den. Du behøver ikke forsøge med hårdere ting endnu, at starte lidt i det små med agurk og appelsin er fint :o)
Med hensyn til motorik så lyder det som om at I gør rigtig meget hjemme hos jer og det lyder så fint alt det du fortæller. Nu hvor han er 6 måneder må han også meget gerne sidde op i sin barnevogn, du kan trille en tur, kigge på folk, biler, dyr, mærke byens puls (det er godt for jer begge) og også en god måde at få lavet noget på, komme lidt ud :o)
Du må meget gerne lade ham trække sig op i armene, først til siddende stilling og senere til stående stilling. Det er en fin øvelse at lave med ham :o)
Håber ovenstående hjælper lidt på vej og giver lidt ro til at fortsætte alt det gode du allerede gør ... :o)
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







