Annonce

Annonce

Svar: Baby alene hjemme med far i 3 dage


11. april 2009

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Rikke

Det lyder rigtig dejligt med en tur til London og jeg synes bestemt at du skal sige jatak - og glæde dig!

Der er absolut ikke nogen problemer i at far og søn er alene sammen i 9-10 måneders alderen. De vil være guld værd for dem begge at have hinanden 24 timer i døgnet uden mor. Jeres dreng vil naturligvis savne dig og vil ikke kunne forstå hvor du er, han kan ikke forklares at du kommer igen på søndag, for han forstår ikke hvad tid er og kan ikke forholde sig til sådanne forklaringer. For ham vil du bare være væk og derfor vil han naturligt måske kigge efter dig eller smågræde lidt en gang imellem, fordi han savner mor og undrer sig over, hvor du pludselig er blevet af.

Men det er også sådan, at børn har flere tilknytningspersoner og man skelner mellem det der hedder primære og det der hedder sekundære tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Det er den eller de primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, ...


Annonce

... en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.

Du fortæller at din mand rejser meget, men at han, når han er hjemme er rigtig meget sammen med jeres dreng og at de to har et tæt bånd. Det lyder derfor som om at fra stadig er en primær omsorgsperson, trods det at han nogle gange er væk. Derfor vil far naturligt fortsat fungere som sådan, når du rejser væk en forlænget weekend og jeres dreng vil være fuldstændig tryg og rolig ved at far tager over, når mor mangler :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal være forberedt på at jeres dreng godt kan reagere med at afvise dig, når du kommer hjem igen. Du skal ikke regne med at han flyver dig om halsen og giver dig et kæmpe knus, tværtimod, kan han godt finde på at skubbe dig væk eller knuge sig ind til far og tydeligt vise, at han ikke vil over til dig. Det er hans måde at vise dig på, at det et eller andet sted ikke var okay, at du pludselig forsvandt. Netop fordi du jo ikke kan forklare ham det og han ikke kan forstå hvor du pludselig blev af.

Så en lille afvisning skal man være foreberedt på, det kan også være det ikke sker, men det kan ske ... Det betyder dog ikke, at du ikke skal tage af sted. Han må jo gerne vise dig sine følelser. Du skal bare kunne rumme det og stadig vise ham, at du er der for ham og at det er okay, at han lige reagerer og fortæller at det her syntes han faktisk ikke var okay - selvom han har haft det godt :o)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, rigtig god tur :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce