Brev:
Hvor meget MME skal barnet ca. have i døgnet?
Hej igen,
Ja, så melder der sig nye spørgsmål.
Min datter er nu 4½ måned gammel. Jeg startede ugen før hun blev 4 måneder på at give hende anden mad end modermælk. Fra hun var 3 måneder og indtil jeg startede på anden kost eskalerede amning støt i hyppighed døgnet rundt og det endte med, at jeg til sidst kunne amme hende ca. hver 1½ time døgnet rundt (værst om natten), nogle gange gik der ikke længere end 40 minutter imellem. Hendes afføring endte med at blive helt grøn, da min produktion ikke kunne følge med og hun derfor kun fik det tynde mælk.
Første gang vi gav hende en ske, tog hun den selv - førte den ind i munden og spiste efterfølgende med stor velbehag. I løbet af en uge gik hun fra en til to portioner samt amning x minimum 8. Da min SSP kom ugen efter hun var blevet 4 måneder, foreslog hun, at jeg erstattede amning om dagen med MME, for at se om det mættede bedre samt at jeg tilbød hende al den mad hun ville tage evt. over tre måltider. Jeg har dog kun introduceret to, og så givet MME. Dette havde en virkning med det samme. Min datter sov pludselig om dagen (hvilket hun altid har været mindre god til) og var glad når hun så var vågen.
Jeg havde, lidt ud fra det du har svaret i tidligere breve og andres kommentarer, troet at når hun blev mættet om dagen, så ville natten så efterfølgende blive lettere. Men nej. Hvis jeg ammer hende om natten, så er det det samme som før hvor hun højst kan være mættet i 1½-2 timer maks. Derfor begyndte vi at introducere hende til MME om aftenen også, hvilket hjalp.
Efterhånden er hun jo gået helt over på MME, og ammer kun hos mig tidlig morgen og måske 1-2 gange hos mig i løbet af dagen som trøst/hygge. Og efter denne lange forklaring kommer så mine spørgsmål:
Hvor meget skal hun have af MME? Hvor mange gange? Hendes dag ser ca. således ud:
kl. 6:30 - vågner, kommer over i vores seng og ammes
kl.7 - står op
kl.08:30- får flaske (dette vil hun dog meget sjældent have, og blive ofte sur når den tilbydes)
kl.08:30 - sove 1. lur
kl.10:00-10:30 - vågner og får efterfølgende risgrød med frugtmos + vand fra tudekop
kl.12:00-12:30 gives flaske uden noget større held igen, ammes lidt.
kl.12:30 - sove 2. lur
kl.14:00 flaske, ...
... hvor hun oftest spiser en hel(160-200ml.)
kl.16:00 tilbydes endnu en flaske inden 3. lur (denne er kun kort 30-45 min, nogle gange kan hun undvære den, og holde sig vågen helt til kl.19:00)
kl.18:00 aftensmad kartoffelmos og gulerod med frugtmos til dessert + vand i tudekop
kl. 19:00 nattøj på
kl. 19:30 flaske, som hun drikker helt (160-200ml)
Så sover hun oftest i hvert fald en gode 6 timer plus minus en time.
I løbet af natten vågner hun så og er sulten. Hvis jeg ammer hende, skal hun ammes ca. hver time og ender oftest i vores seng. Hvis hun får flaske, så får hun kun den ene gang og så sover hun resten af natten i egen seng.
Som jeg kan regne den ud, så får hun ikke meget mere end maks 4 flasker i løbet af et døgn og lidt bryst + de to måltider med vand.
Men er det ok? Skal hun ikke have mere væske? Hvor meget skal de ca. have af MME i løbet af en dag i den alder? Hvis de ikke får den rette mængde MME risikerer hun så at få for lidt vitaminer og mineraler?
Jeg undrer mig bare over, at ammer jeg hende så spiser hun jo konstant (og det er ikke et foderspring, som de fleste prøvede at overbevise mig om tidligere, det kan ikke være rigtig, de varer jo ikke tre-fire uger!) Og når hun ammede var hun rigtig effektiv med god koncentration og sugeevne. Men ligeså snart hun får MME, så spiser hun stort set ingenting.
Hun er en baby i fin stand, hun var 66 cm og vejede for ca. to uger siden 6780 g., og ser ikke ud til at lide nogen nød ernæringsmæssigt : ). Hun er meget dygtig med sin krop, kunne vende sig begge veje da hun var 3 måneder og trækker allerede nu knæene op under sig, når hun ligger på maven, så som min SSP konstaterede, at gundet dette, er det meget forståeligt hun er meget sulten. Derudover så fungerer hendes mave helt ok efter opstart på mad.
Jeg er lidt i vildrede, min plan var jo at amme til hun blev i hvert fald 6 måneder, og jeg synes det har været trist at skulle erkende, at hun skulle have MME og fulde måltider af grød og mos for at være mættet og glad. Men på den anden side kan jeg jo godt se det virker, så længe jeg ved, at hun får det hun skal? Og det er jeg meget i tvivl om.
Glæder mig til at høre dit input og god påske
Bedste hilsener, Annabella
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.