Svar: Hysterisk anfald

---

Kære Heidi

Alderen 1-3 år giver store udfordringer for både børn og forældre. Jeres datter er i selvstændighedsalderen, det man også tidligere kaldte trodsalder og det er en alder, som kræver rigtig stor forståelse, omsorg, nærhed samtidig med at man også skal lære sit barn visse regler og der således er et opdragelsesmæssigt perspektiv inde over.

Jeres datter er som du skriver rigtig godt med, hun forstår små beskeder, hun nyder at deltage i dagligdagen og de ting hun kan, hun vokser af det, får selvværd og det er super dejligt. Men der er stadig rigtig mange ting hun gerne vil og rigtig mange ting hun stadig ikke kan og det giver stor frustration. Ofte bliver hun helt ulykkelig over små ting, ting der i jeres øjne kan virke som bagateller, men det får hele hendes verden til at bryde sammen.

Jeres datter har rigtig meget behov for at I prøve at forstå hende og sætter jer i hendes sted, samtidig med at hun også har brug for konsekvens og faste regler. Det bliver sagt nej en gang imellem og det er hårdt, når tingene ikke går som man gerne vil. Det er en tid hvor hun bare er så glad, sjov og charmerende, som aldrig før, men hvor hun lynhurtigt kan skifte humør - pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.

Børn i denne alder får det der hedder fortvivlelsesanfald og når hun får dette er hun ikke uartig men derimod oprigtigt ked af det. Hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. og hun mangler de forbindelser i hjernen, som skal sørge for at hun kan bevare roen, overblikket, som skal gøre at verden ikke vælter på grund af disse ting. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".

Det hjælper nogle gange og andre gange, så sker det som du ...

---

---

... fortæller at hun bare ligesom kører i selvsving. Her kan man være nødt til at handle lidt forskelligt alt efter hvad situationen er. Nogle gange må man sætte sig i nærheden, vise barnet at man er der, godt kan rumme barnets frustration, være tilgængelig - sætte sig på gulvet i nærheden og prøve at få barnet hen til sig (hun vil jo tydeligt ikke trøstes lige der, skal lige falde til ro først) "mor er lige her, kommer hen til mor skat, kom skatter pige, kom" og nogle gange kan man sætte sig så man kan nusse hendes fødder eller lignende indtil hun så kravler op på skødet og er parat til at blive holdt om.

Andre gange så må man aflede hende, prøve at lave noget sjovt, noget fjollet, for at få hende væk fra situationen, få hende til at grine lidt af det hele.

Atter andre gange kan man blive nødt til at sige "stop nu, det er okay at være ked af det, men nu er det i orden igen" præcis som du også har forsøgt.

---

---

Og ja - nogle gange kan man godt komme derud, hvor man tænker "hvad er det dog jeg laver" når man pludselig stiller sig og skriger for at se hvordan det påvirker pigebarnet og ved du hvad, det er okay. Det er jo ikke fordi du gør nar af hende, men snarere udtryk for at forsøge et eller andet og lade hende erfare, hvad det gør ved en, når andre bare stiller sig op og skriger umotiveret :o) Og det kan jo også nogle gange få en latter igang og netop få situationen brudt.

Børn i denne alder giver rigtig mange udfordringer, men I klarer det godt lyder det som om :o) Hvis hun får sådan en tur igen, hvor hun bare er helt ude af flippen og intet virker, så lad hende være lidt, sig til hende "mor går lige ud i køkkenet" så hun ved hvor du er, give hende 3 minutters pause og kald så på hende "kommer du ikke herud skat" afvent, se hvad der sker osv. så du finder balancen imellem at være der for hende, men også give hende ro til at sunde sig og søge dig, når hun er parat. Det vigtigste er at hun ved at du er der og at hun ikke føler sig forladt eller afvist, fordi hun netop viser sine følelser.

Rigtig god påske og fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---