Svar: Vil ikke have skemad - 6 mdr.
Kære bekymrede mor
For det første er der ikke grund til at tilbyde din datter flaske og prøve at lære hende dette, du har masser af mælk til hende og ammer så hyppigt at hun fint får sit mælkebehov dækket hos dig. Selvom du skal begynde på arbejde om 2 måneder, så vil hun til den tid være 8 måneder og vil fint få sit behov for mælk dækket via 3 amninger dagligt. Det vil her ofte være om morgenen, aftenen og sen aften og på den måde harmonerer amningerne fint med, at I er væk fra hinanden om dagen.
Det er således skemaden din datter har brug for og det lyder helt okay, at du holder en lille pause et par dage, lige nu hvor hun får tænder og er tydeligt påvirket af det. I de dage bør du dog fortsat tilbyde hende frugt, ristede rugbrødsstænger, agurk osv. i hænderne, så hun fortsat får noget i munden som smager forskellig og så hun også får øvet sig mundmotorisk.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og det betyder mindre, hvor meget mad hun spiser, du skal i stedet fokusere på regelmæssigheden omkring det. Hun skal have 3 skemåltider dagligt + 2 mellemmåltider og når hun spiser, skal hun sidde i sin høje stol, så hun stille og roligt lære at det at sidde der forbindes med at spise, det er noget hyggeligt og noget rart. Det er helt fint, hvis hun kun spiser ½ dl. af gangen.
Da din datter har fået skemad siden hun var 4½ måned, så er hun nok ved at køre lidt træt i at få det samme. Nu hvor hun er 6 måneder må hun få stort set alt og jeg synes derfor du skal motivere hende til at spise, ved at tilbyde så stor variation som muligt. Hun skal have mad som smager af noget, mad som appellerer til hende i farver og udseende og så må hun meget gerne få mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Det betyder at du kan give hende lidt af jeres sovs på grøntsagsmosen, bruge indmaden af en frikadelle eller lignende i mosen.
Nogle børn bryder sig ikke om kartoffel, det er som om at det hæver i munden på dem, når de spiser kartoffelmos og måske hører din datter til dem. Prøv derfor at lave grøntsagsmos uden kartoffel, du kan lave af alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat, hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kød i mosen kan være: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ...
... hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Til at begynde med tilfører du kun en lille skefuld kød eller fisk i en portion mos, bare så der lige er lidt struktur, så hun vender sig til det og så kan du stille og roligt øge indtaget og gøre mosen lidt grovere :o)
Du må også meget gerne give hende grøntsagsmos fra glas, den færdiglavede børnemad kan mange børn rigtig godt lide og det er helt okay at starte med det. Så kan du stille og roligt supplere med dit eget, lige nu skal hun bare i gang med at spise :o)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng.
Morgen 7.30: Havregrød eller anden form for grød, varier mere og mere mellem grødtyperne, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blommer eller lignende, vand af kop.
Amning og puttes til formiddagslur ca kl 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes igen lidt frugt i hånden at sutte på ligesom om formiddagen, hun må også gerne få lidt frugtmos, hvis hun har brug for lidt for at holde gang i maven :o) Ammes
Powernappen begynder hun måske at springe over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, hun kan f.eks. få lidt tomatsovs eller andet på og i sin mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30 i sin egen seng. tidspunktet varierer efter om hun har powernappet om eftermiddagen eller ej.
Sen aften 23: Ammes eller flaske og sover videre i sin egen seng indtil næste morgen tidlig.
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne springe amningen midt nat over. Rent ernæringsmæssigt har de ikke længere behov for mælk midt om natten, men kan fint indtage deres behov i løbet af dagen og aftenen.
Jeres datter kan dog fortsat godt vågne, fordi hun drømmer meget og derfor søger brystet - altså tryghed, mere end mælkebehov. Du kan forsøge at lægge hende til brystet, så hun falder til ro og prøv så at lirke brystvorten ud af munden på hende, så hun ikke fyldes med mælk. Stille og roligt lærer du hende at falde i søvn igen uden at få mælk og forsøger at indføre noget andet, det kan være beroligende ord "sshhh" eller kærtegn, holde hende i hånden osv. Brystet lirkes væk, noget andet sættes i stedet :o)
Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







