Svar: Utryg baby?

---

Kære Susanne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille datter:o)

Alle børn vil i alderen 0-2 år i perioder have det man kalder separationsangst. Det er perioder, hvor de tydeligt har det bedst i deres forældres favn og helst ser verden an på afstand. Det er fuldstændig normalt og tegn på at barnet udvikler sig sundt og i god retning. Det har absolut ikke noget at gøre med at man som forældre har forkælet sig barn eller gjort noget forkert, så det må du lægge bag dig :o)

Det ses især i 7-10 måneders alderen, men hos nogle børn oplever man det første gang i 4 måneders alderen og det hænger sammen med at børn netop i denne alder, begynder at opfatte mere og mere af verden. De har rumfornemmelse, skelner tydeligt imellem hvorvidt de er ude eller hjemme, de kan godt skelne imellem hvorvidt de er i favn hos mor eller hos en fremmed og derfor vægrer de sig naturligt mod nye ting, nye steder, fremmede personer.

Jeres datter lyder til at være fint tilknyttet jer forældre. Hun søger jer med det samme hun føler sig utryg i en situation, I reagerer, tager hende op og hun ...

---

---

... falder straks til ro og føler sig tryg ved at kunne observer verden fra jeres favn. Det lyder ligesom det skal, det er normalt!

Det kommer absolut ikke noget godt ud at at overgive hende i favnen på bedstemor, som så render rundt med et grædende og frustreret barn for at vise "at det kan hun sagtens klare". Det er noget fis - undskyld mit sprog - men det er jo ikke en konkurrence i hvem der kan holde ud i længst tid.

---

---

Jeres datter har brug for at se folk lidt an og det skal hun have lov til. Jo mere hun får lov til at studere verden på afstand, spejle sig i jer - mærker efter "hvordan reagerer mor og far på det her ... nå, de virker rolige, så kan jeg også være rolig" - jo stærkere bliver hun og jo mere tør hun stille og roligt bevæge sig ud i verden på egen hånd.

Så mit råd er: Lad være at presse hende, men lyt til jeres hjerter og følg jeres fornemmelse, så er I rigtig godt på vej. Jo mere I giver hende ro, viser hende at verden ikke er et farligt sted, at andre ikke vil hende noget ondt, jo mere styrke får hun også og så kommer det stille og roligt.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---