Annonce

Annonce

Svar: Ikke længere interesseret i skemad


17. marts 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Emilie

Det er altid forvirrende, når man bor i udlandet og der får andre ting at vide, end vi anbefaler herhjemme og som udlandsdansker tror jeg derfor man nogle gange må forsøge at følge sin intuition og tage lidt fra det ene land og lidt fra det andet, for at finde det, som passer bedst til lige netop ens situation.

Når jeg ser på Sofias kurver, så kan jeg godt se at hun ikke hører til de største, men det betyder ikke noget hvorvidt man er stor eller lille. Det man skal se på er hvordan hendes kurver kører, altså føler hun sin egen kurve og det gør hun. De sidste 4 målinger har været fine, her ligger hun stabilt på sin kurve og så har hun tilsidst taget lidt på og det er rigtig godt og helt fint, netop fordi hun jo ikke er stor og gerne må få lidt mere sul på kroppen :o)

Da jeg arbejder efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier er jeg ikke enig i at jeres datter skal fedes op med fedt og kulhydrater (mælk, ris og havre) og at hun slet ikke skal have kød eller fisk. Netop kød og fisk mener jeg er meget vigtigt i forhold til hendes vækst og udvikling og det af flere årsager.

Det er blandt andet via kød, at vi får protein og netop protein er vigtigt for væksten. Det er blandt andet også derfor man ofte tilsætter ekstra protein til for tidligt fødtes mælk, fordi det hjælper dem til at vokse.

Via fisk får vi de essentielle fedtsyrer (omega 3 og 6) som man ved er vigtige for barnets udvikling af nervesystem og dermed barnets evne til indlæring og påvirkning af barnets adfærd. det er blandt andet også derfor at man nu er begyndt at tilsætte disse fedtsyrer i flere modermælkserstatninger.

Dertil kommer at den danske sundhedsstyrelse taler om at der er et vindue i 7-8 måneders alderen som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Det handler blandt andet om at børn i denne alder, naturligt putter i munden for at undersøge og derfor gerne vil smage og tage ny og anderledes mad til sig. Ligeså snart barnet bliver et år, så vokser de ikke længere så hurtigt og de bliver langt mere selektive i deres madvaner, - jo mere man kan få barnet introduceret for inden 1 års alderen, jo mere forebygger man kræsenhed fremover.

Det er også sådan, at når jeg læser dit brev, så får jeg helt klart på fornemmelsen at Sofia er ved at være lidt træt af skemad og at hun har lyst til at få mad med mere bid i, man hun selv kan sidde med, mad som smager af noget. Jeg kan derfor slet ikke se, hvorfor hun ikke skulle igang med mere af jeres mad og jeg vil ud fra de retningslinier jeg har at gå efter, derfor anbefale jer at give hende mere rigtig mad.

Mit forslag til en dagplan ser således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få mælk

Frokost 11.30-12: Rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød uden hele kerner med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun eller hvad I nu kan få, hvor I bor. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og det kan også bruges som pålæg - det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Kan derudover suppleres med rester fra aftensmaden - det kan være kogte grøntager, kartoffelbåde eller lignende at gnaske i, kan få små stykker af indmaden af en frikadelle (kød/fisk), godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, normalt uden mælk, men skønner du at hun har brug for mælk her for ikke at søge det om natten, så kan du bibeholde en lille flaske her.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost. evt. en lille portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Hun skal have både mad i stykker og mad der er moset. Du kan give feks. kartofler moset med sovs og så tilbyde små stykker frikadelle, fiskefilet eller lignende ved siden af, som hun skal tygge, ligesom hun også kan få kartoffelbåde og lignende i hånden at gnaske sig igennem selv. Vand af kop.

Mange familier begynder i denne alder at supplere med en godnatgrød inden sengetid, hvis barnet ikke har spist særlig meget aftensmad - men gider hun slet ikke skemad, så gider hun måske heller ikke dette og det er okay.

Puttes til natten med en flaske 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Hendes samlede behov for mælk er ca 600ml mme dagligt, hvilket normalt vil blive dækket af 3-4 flasker dagligt.

Jeg vil foreslå dig at du i en overgang starter med at give hende lidt i hånden, som hun selv kan sidde med, når hun skal have skemad. Om morgenen kan du f.eks. give hende lidt appelsinbåde eller lignende at sutte på og imens gør du så grøden klar. På den måde bliver hun bevidst om at det er spisetid og får lov til selv at gå igang, hvorefter du så kan følge efter med grøden. Spiser hun meget lidt grød, så får hun jo heldigvis mad igen om formiddagen inden hun så skal puttes til lur.

Hun må gerne og bør faktisk få smør på brøddet osv. ligesom hun også gerne må få ½ hårdkogt æg en gang imellem, hvis hun synes det er interessant. Det giver jo også lidt proteiner.

Hun må ikke få honning før hun er 1 år, rosiner må hun gerne få men i meget små mænger, max 50g om ugen. Hun må få surmælksprodukter af sødmælkstypen, altså med 3.5% fedt, men hun må ikke få de meget proteinholdige produkter som ymer, ylette og kvark. A 38, tykmælk og neutral sødmælksyoghurt er dog i orden.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce