Svar: Den mad, den mad ...
Kære Camilla
Når børn ikke vil spise kan årsagerne være mange, men ud fra Zacharias' alder og udvikling, så lyder det som en plausibel årsag her. Der kan altså sagtens være tale om en fase som I skal igennem, hvis det er nogen trøst ..:o)
Når man er lidt over et år, så er verden stor, man undersøger, oplever, fornemmer og bruger sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt i løbet af dagen. Det betyder at man om aftenen ofte er meget træt og at skulle overskue en tallerken med mad eller bare det at spise er rigtig svært. Koncentrationen mistes og der leges mere med maden end der kommes i munden.
Samtidig undersøger børn ikke længere ting med munden, på samme måde som et barn i 7 måneders alderen f.eks. gør - det er netop derfor man er meget opmærksom på at børn skal introduceres til så mange fødevarer som muligt i 7-8 måneders alderen, fordi de der naturligt tager i munden. Efter 1 års alderen er børn langt mere selektive og undersøger også ved at klemme maden i hånden, smide med maden, sutte på den og tage den ud af munden osv. og at få introduceret nye fødevarer i denne alder kan derfor være svært.
Et eller andet sted er det vigtigt at bibeholde lysten til at spise og at det er hyggeligt og jeg synes som udgangspunkt ikke at du skal stå og lave grød til din dreng om aftenen. Hans lyst til grød (og suppe den dag i fik det) skyldes sandsynligvis at det er let at spise, det gives til ham af jer med ske og han behøver således ikke selv arbejde særlig meget for føden. Det er til at overskue og koncentrere sig om.
Prøv derfor om I ikke i en periode kan finde retter, som I kan hjælpe ham mere med at spise og lad være med at presse ham til at spise selv. Tag ham evt. på skødet og lad ham spise hos jer, fordi det gør det hele lidt hyggeligere (i hvert fald for ...
... ham:o)) og suppler ham så med grød inden sengetid, hvis han ikke har spist særlig meget til aften. Det er fint nok at give ham grød, men gør det som en del af putteritualet og ikke så han lærer at hvis han lukker munden sammen, så disker mor op med noget andet.
Det er dybt frustrerede for dig at stå og lave forskellige retter og han så ikke gider spise det og det synes jeg du skal holde op med. Han kan sagtens spise almindelig mad og han kan godt lide mad som smager af noget. Giv ham derfor mad som I andre spiser, men hjælp ham med at spise, når han er træt.
Prøv også at medtænke hans indtag i løbet af dagen, så det ikke kun er om aftenen at han tilbydes grøntsager, kød og fisk. Det er meget vigtigt at han får disse ting i løbet af dagen også, sådan at han samlet set får spist varieret.
Når han begynder at lege med maden, så må I vurdere om det er fordi han ikke er sulten eller om han er træt og har brug for hjælp til at spise. Prøv at motivere ham til at spise - "ikke ned på gulvet skat, ind i munden" i stedet for at skælde ham ud. Altså fokuser lidt mere på, hvad I gerne vil have ham til fremfor hvad han gør forkert.
Hvis I oplever at han i øjeblikket er fascineret af mad der klemmes ud i hånden - så lad ham være med til at bage og lad ham sidde med dejen. Hvis han fascineres af et væltet glas og mælken der løber ud på bordet, så lad ham lege med vand, hælde vand i bøtter, tømme dem osv. Hvis han fascineres af at banke tingene i bordet og frembringe lyde, så giv ham en tromme, et hammerbræt eller lignende. Prøv på den måde at stimulerer hans udforskningstrang i løbet af dagen, så han 'får sin lyst styret' inden han skal spise aftensmad og derfor ikke behøver gøre disse ting med maden.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.











