Svar: Kost i vuggestuen
Kære Grete
Nu er jeg jo ikke diætist og kan derfor ikke vurdere kost-sammensætningen på samme måde, som en der er uddannet til dette, men jeg kender dog sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens retningslininer og mener faktisk også at man som offentlig institution bør lave mad til børn, der følger de officielle retningslinier.
Der er ting i det du fortæller som kan diskuteres og man kan tale for og imod, men der er også ting, som er direkte i modstid med sundhedsstyrelsens anbefalinger og det mener jeg naturligvis er et problem.
Du skriver blandt andet at vuggestuebørnene får rismælk i stedet for rigtig mælk.
Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Hvorvidt det skader så små børn at få de alternative mælketyper tør jeg ikke svare på, men det går i hvert fald imod sundhedsstyrelsens anbefaling. Små børn har brug for de vitaminer, mineraler og proteiner, som de kan få via mælken og barnets kost lever lettest op til det anbefalede indtag, hvis det får mindst 350ml komælk dagligt.
Da du sørger for at give ...
... børnene mælk, yoghurt, sovs osv. hjemme, så får de sandsynligvis deres behov for mælk dækket - men det kan man jo ikke være sikre på at alle børn gør.
Med hensyn til at de i vuggestuen spiser fuldstændig vegetarisk, så behøver det ikke være et problem. Det er dog vigtigt at man er meget opmærksom på sammensætningen af den mad børnene tilbydes og man skal som forældre gøres opmærksom på at børn der lever vegetarisk bør suppleres med en vitamin-mineraltablet.
Man anbefaler faktisk at børn, der lever i familier som spiser vegetarisk efter 1 års alderen tilbydes ekstra tilskud jern, zink, B12 og D-vitamin, fordi netop dette er svært at dække, når man lever vegetarisk.
Derudover vil børn også have behov for ekstra fedtstof, da vegetarkost kan have tendens til at have et for lavt energiindhold og børn vil normalt ikke være i stand til at spise tilstrækkelige mængder. Netop i den periode, hvor børn vokser rigtig meget, er det vigtigt at øge energitætheden i maden ved tilsætning af f.eks. vegetabilsk olie.
Barnets behov for protein kan uden problemer dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter og mange grøntsager indeholder også protein. Det er dog vigtigt at spise varieret af disse ting, for at være dækket ind. Og jeg må sige, at det du beskriver lyder jo ikke til at være helt dækkende nok ...
Jeg synes det er super dejligt, at de i vuggestuen prioriterer at lave maden selv og det lyder også til at være dejlige retter. De bager selv deres brød, fokuserer meget på at børn også skal spise grøntsager og det er rigtig godt. At få varm mad og netop tilberedt mad er betydeligt mere lækkert og appetitligt end en madpakke medbragt hjemmefra ...
Men børnene bør naturligvis få mad som følger de officielle anbefalinger og gør maden ikke det, så synes jeg man er nødt til at tage det op. Da du allerede har talt med ledelsen i institutionen, så kunne du overveje om du skulle ringe til sundhedsplejen. Det er sådan at sundhedsplejersker også har konsulent funktion i daginstitutioner og en sundhedsplejerske vil normalt godt kunne tale om kost til børn - ligesom jeg har beskrevet det for dig her og derfor drøfte med institutionen hvad valg de har gjort og hvad betydning det har.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








