Annonce

Annonce

Svar: Mad efter sygdom - 11 mdr.


15. marts 2009

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Sygdom kan ødelægge alle gode vaner og det er uanset om det er madvaner, sovevaner eller andet ... Der er derfor ikke noget unormalt i at jeres dreng i forbindelse med sygdom pludselig foretrækker grød og mos frem for mad med mere bid i. Samtidig har han jo så en alder, hvor hans selvstændighed og udforskningstrang også spiller ind og det giver naturligt lidt flere udfordringer lige omkring maden.

Grød og mos glider let ned, det kræver ikke særlig meget af ham, det gør ikke ondt at synke det og så bliver man madet og det kan jo også være meget rart. At spise selv kræver naturligt mere overskud og der skal ikke være ret meget mad, før det bliver svært at koncentrere sig, svært at vælge osv.

I skal naturligvis forsøge at finde en balance mellem det faktum, at jeres dreng har svært ved at koncentrere sig om maden og synes det er dejligt at få hjælp, sikre ham at han får noget at spise, får næring og tager på samtidig med at han jo også skal motiveres til stille og roligt at spise mere og mere selv igen.

Det er fortsat vigtigt at han tilbydes mange små måltider i løbet af dagen, det behøver ikke være meget af gangen, lidt har også ret og det vigtigste er her, at tilbuddet netop er der, så hvis han er sulten, så må han spise og spiser han ikke - ja så går der ikke så lang tid, så får han jo mad igen.

Det vil være rigtig fint at starte dagen med havregrød, fordi det giver en god mæthed, I er sikre på at han starter dagen med noget godt og I ved, at han vil tage imod det - han kan godt lide grød. På samme måde kan I servere en portion grød eller måske lidt frugtmos med mælk inden sengetid - så I på den måde sikrer jeg at han også bliver fyldt op inden han skal sove. Der er ikke noget i vejen for at han slutter dagen af med grød.

Men i løbet af dagen, så synes jeg, at I skal give ham mad, som I andre spiser. Der skal være valgmuligheder og maden skal appellere lidt i farver, det skal se indbydende ud. Det er fint at I giver ham lidt på hans playtray uden tallerken, så I kommer væk fra den vane med at smide alt ned fra bordet. Når han har glemt at det var sjovt, så må I give ham en tallerken igen. Det kan her være en fordel at vælge en tallerken, som er inddelt i rum, så I kan lægge forskellige typer af mad adskilt og netop give valgmuligheder. Der kan således godt ligge grøntsager i et rum, kartofler i et andet, frikadeller i et tredie og sovs til at dyppe i, i et fjerde rum og så måske lidt brød ved siden af.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt og frisk bær, ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med rester fra aftensmaden: Kogte pastaskruer, frikadelle (kød/fiskedelle), kartoffelbåde, kogte ærter, majs, gulerod. Rød ...


Annonce

... peberfrugt, agurk og lignende. Vand af kop.

Middagslur

Eftermiddag 15.30-16: En portion neutral sødmælksyoghurt, cultura, tykmælk eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys eller müsli (uden honning og chokolade), ½ bolle med smør, ost. Frisk frugt i hånden. Vand af kop.

Aften 18: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, lasagne, kød, fisk, grøntsager, sovs - alle retter kan spises af ham med den alder han har nu. Sødmælk eller vand af kop.

Tilbydes en godnatgrød inden sengetid, så han ikke går sulten i seng.

Ammes/flaske/mælk af kop og puttes til natten ca 19.30-20

Med hensyn til boller som mellemmåltid, så vil det være rigtig fint, hvis du kunne bage lidt selv. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1

15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2

1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

------------------------------

Med hensyn til frugt og bær kan du også give ham alt, så forsøg dig lidt frem og se, hvad der fænger hans interesse. Husk at lidt har også ret og det vigtigste er et eller andet sted, at han motiveres til at spise og bibeholder denne lyst, så betyder det mindre, hvor meget der glider ned af gangen. Får han mange små måltider, så bliver hans energibehov dækket og så må du gå ud fra at han, som du også selv skriver, vil spise, hvis han er sulten ...

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce