Brev:
Opkast og søvn
Hej Helen
Nu har jeg læst lidt med på sidelinjen et stykke tid, og nu har jeg brug for lidt vejledning af dig.
Jeg er mor til Freja på 6½ måned og Clara på 3½ år. Freja var 4420 g. ved fødslen og vejer nu ca. 8 kg. Hun er lidt ”doven”, hvis man kan sige det. Hun lægger meget mærke til sine omgivelser, og er meget nysgerrig. Men hun er ikke så aktiv på gulvet, jeg synes dog, hun begynder at ”vågne” op og hun ruller næsten og bevæger sig i det hele taget mere. Hun er ellers en snakkende, glad og rolig pige.
Mit første spørgsmål går på mad! Vi begyndte på grød, da hun var ca. 5½ måneder, ellers har jeg ammet hende fuldt ud. Da hun var ca. 5 uger begyndte hun at sige en underlig lyd med munden, når jeg ammede hende. Hun havde svært ved at følge med og fik ofte en del luft med ind, som nogle gange fik hende til at kaste op efter måltidet. Hun var også længe om, at vænne sig til en sut. Min sundhedsplejerske konstaterede, at hun var meget sart i munden, hun skulle kun lige have fingeren indenfor, så fik hun opkastfornemmelser. Måske derfor lyden i munden, hvis brystvorten kom for langt ind i munden, jeg ved ikke.
Nu er vi så i gang med skemaden. Hun spiser en god portion grød til frokost og en meget tynd blendet portion kartofler/grøntsager til ...
... aftensmad. Derudover bliver hun ammet 5-6 gange. Alt med lidt klumper i eller som er klæg i konsistens kaster hun op af. Bananmos, frugtmos med bittesmå stykker m.m. Det ligger på tungen af hende, og det er, som om hun ikke kan komme af med det, og så ender det med, hun kaster måltidet op. Det gør det svært at prøve noget nyt mad og komme videre. Hvordan griber jeg det an?
Mit andet spørgsmål handler om søvn. Hun sover 2-3 lure om dagen afhængig af længden. Det er meget forskelligt hvorlænge hun sover. Nogle gange en lang lur om formiddagen, nogle gange om eftermiddagen. Om natten ammes hun for tiden første gang allerede kl. 1 ca. og så igen tidlig morgen. Samtidig får hun sutten mange gange også. Så jeg synes ikke, vi sover så godt. Jeg ville jo gerne undvære amningen kl. 1. De første måneder blev hun kun ammet 1 gang om natten, så om det er vane eller mangel på mad, det ved jeg ikke.
Hun ammes ca. kl. 1, kl. 6, kl. 9 (inden lur), kl. 13 (inden lur) kl. 16 og kl. 19.30 (inden nat). Nogle gange - igen afhængig af formiddagslurens længde ammes hun først kl. 14 inden næste lur, så får hun ingenting kl. 16, men får så aftensmaden tidligere.
Jeg håber, at du kan hjælpe mig lidt videre, og tak for en dejlig brevkasse med meget komptente svar
Med venlig hilsen
Nusse
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.