Brev:
Skriger i det samme han bliver lagt i sengen
Kære Helen,
Først og fremmest tak for gode og brugbare svar i brevkassen - nu har vi virkelig selv brug for nogle rigtig gode råd!
Vores lille søn er nu 8 mdr. og 3 uger gammel (38. uge), og der er fuldstændig kaos i nattesøvnen. For 4 uger siden flyttede vi hans seng ind på hans eget værelse. I begyndelsen vågnede han i løbet af natten, og havde store grådanfald. Vi blev opmærksomme på, at han måske var forvirret, når han vågnede, idet han faldt i søvn i vores seng sammen med én af os efter sit bad, og herefter blev båret sovende ind i egen seng. Dette justerede vi, således at han faldt i søvn i egen seng under lidt protest (meget de første par dage), men ellers stort set i en uge sov igennem fra 19.15 til 6.00. En enkelt gang skulle han lige have en hånd lagt på sig, men ellers var det en stor succes!
Vores aften ser således ud:
Kl. 17.45 – Aftensmad, herefter lidt hygge og leg
Kl. 18.30 – Amning
Kl. 18.40 – Bad, får nattøj på under dæmpet belysning (ingen tv mv.)
Kl. 19.00 – Bliver båret rundt i dynen og får sunget en sang, er herefter helt rolig og bliver lagt i sin seng får sit ’puttedyr’, der bliver sagt godnat, og den som putter forlader værelset.
Problemerne begyndte for alvor da han for 14 dage siden fik Roskildesyge – efter et døgn med opkast var han sløj og havde ringe appetit i ca. 5 dage. Han ville ikke rigtig drikke af kop (har aldrig villet tage en sut/sutteflaske) og blev meget pylret især om natten - for at sikre væskeindtagelsen blev han ammet 1 gang pr. nat mellem kl. ca. 02.00 og 04.00. Herefter eskalerede det dårlige søvnmønster hurtigt. Han er blevet længere og længere tid om at falde i søvn, vågner hyppigt og bliver mere og mere hysterisk for hver dag der går.
Vi er nu der, hvor han skriger i det samme han bliver lagt i sengen, kører sig selv helt op og kan ikke falde ned medmindre vi går ind og tager ham op af sengen, hvor han enten sidder eller står op når vi når derind. Vi forsøger selvfølgelig først at ligge ham ned et par gange, synge en sang og berolige ham med kærtegn. Han falder i søvn, men idet vi forlader værelset begynder det ...
... hele forfra. Til sidst falder han i søvn enten i vores arme eller i sengen helt udmattet. Dette kan gentage sig et par gange i løbet af aftenen/først på natten hvor vi de fleste gange får ham til at sove videre i egen seng.
Midt på natten vågner han og er helt oppe at køre, vi er nødt til at tage ham op og berolige ham, han græder/hyler meget højt (naboerne vågner!), kaster sig fra side til side og spænder sig som en flitsbue. Det tager ca. 30 min at berolige ham, alt imedens vi bærer rundt på ham hhv. taler/synger/kærtegner beroligende. Herefter kan han slet ikke sove videre i egen seng men sover ved siden af en af os på en madras ved siden af hans seng (vi prøver at undgå at han skal ligge i vores seng).
Der har ligeledes været et par nætter, hvor vi troede at søvnproblemerne skyldtes, at han er ved at få 4 nye tænder i overmunden (sidst han fik tænder var han også meget plaget). Vi har smurt med Dolodent, og det har også hjulpet lidt, men han falder for hurtig til ro når vi tager ham op i vores arme, til at vi tror at det er tænderne som er hovedårsagen – hvis det gjorde rigtig ondt ville han vel blive ved at græde?
Om dagen er han en sød og glad dreng, kravler omkring, spiser fint (4 x dagligt grød, mos, rugbrød, frugt mv.), sover 40 min morgen, 2 – 2½ time midt på dagen evt. en lille lur sidst på eftermiddagen.
Puha! Vi er nu der, hvor vi ikke lige ved hvilken vej vi skal gå for at få ham til at sove mere stabilt og ikke mindst undgå de hidsige anfald. Det er tydeligt for os, at han pt. er i en udviklingsfase, hvor der både mentalt og motorisk sker rigtig meget (begyndte at kravle for 3 uger siden), og at han også søger mor/far meget mere end før. Vi har lyst til at give ham rigtig meget tryghed og kærlighed, men omvendt er det også frustrerende at se, at vores arbejde med at få ham til at sove i egen seng på eget værelse pt. bevæger sig helt i den forkerte retning, og vi er rigtig bange for at få indarbejdet forkerte søvnvaner som gør det hele meget værre.
Har du gode forslag til dels hvad vi kan gøre dels hvad der kan være i vejen??
Med venlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!