Svar: Mad - eller mangel på samme ...!
Kære Olivias mor og far
Det lyder rigtig fint, at tilbyde flaske/bryst ca 2 gange dagligt og holde mængden af mælk lidt nede, så I sikrer jer, at det ikke er der årsagen til hendes manglende lyst til mad ligger.
Derudover vil jeg anbefale jer, at I tilbyder Olivia mere og mere rigtig mad, det vil sige mad som hun selv kan sidde med i hånden og så må I ved siden af prøve om I kan få en skefuld mos ned. Det er således fint at I forsøger at supplere hende med lidt grøntsagsmos og grød - det er vigtigt for at få hende fyldt lidt ekstra op, men det er naturligt for hendes alder at lukke munden for skeen.
Olivia er så gammel nu og så bevidst, at hun godt ved at hun, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor I bliver frustrerede og skriver til mig, nu når hun pludselig ikke vil...
I alle andre situationer kan I 'tvinge' hende. Hvis hun ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' hende til at få den på, hvis hun ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end hun er og kan 'tvinge' hende til det, mod hendes vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' hende til at åbne munden og slet ikke til at synke maden.
Lige netop her, har hun mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør hun. Hun fornemmer altså godt at hun ved at lukke munden, gør noget ved jer. Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog sjældent nødvendigt:o)
Men, som sagt, så er det bedste I kan gøre faktisk at forsøge at give hende mad, som hun selv kan sidde med og så give hende madro. Prøv at tage det roligt, fjern fokus fra hvor meget hun spiser, hvor store mængder det er og hvordan hun spiser og lad hende så gå lidt igang selv. Ske kan hun ikke spise med endnu og her må I hjælpe til, men fingrene går fint og en gaffel kan hun også sagtens spise med, med den alder hun har.
Det at hun lukker munden for maden behøver således ikke være ensbetydende med at hun ikke ...
... vil spise, men handler snarere om at hun vil selv. Og det er her, at I skal prøve at møde hende. det er derfor super godt, at I giver hende mad i hånden og rent faktisk oplever at det interesserer hende - også selvom mængden der glider ned ikke er stor. I skal servere mad, der appellerer i farver, form, smag. Det skal være spændende og interessant og der skal være valgmuligheder. Så gør det ikke noget, hvis der kun glider lidt majs ned den ene dag, så er det måske ærterne den næste, ligesom det ikke gør noget, hvis der kun glider lidt ned til det ene måltid, for så spiser hun måske mere til det næste - netop derfor er små hyppige måltider også vigtigt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6.30: Havregrød, vand, mme eller sødmælk af kop.
Morgenlur
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg - det kan være sildepostej, rognguf, makrel eller lignende, og masser af forskelligt tilbehør: Kogte ærter, majs, gulerod, kogte pastaskruer, kartoffelbåde, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), stykker af farsbrød, fiskefilet, rejser, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Kan suppleres med lidt grøntsagsmos (evt. fra glas i en periode, eller rest fra aftensmaden), hvis hun vil det. Vand af kop.
Middaglur
Eftermiddag 15: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det vil være fint at give hende lidt kartofler moset med lidt sovs og så ved siden af give hende stykker af frikadeller, ligesom hun kan få kogte kartoffelbåde og lignende i hånden at sidde med selv. Hun kan spise alt - lasagne, farsbrød, fiskefileter osv. Mad der smager af noget, mad som hun også ser at I spiser og hele tiden medtænke at hun skal kunne tygge det, holde noget i hånden, samtidig med at I så kan supplere med lidt på ske eller gaffel, som I nu kan få lov til. Vand, mme eller sødmælk af kop.
Kan tilbydes en portion frugtgrød med mælk til dessert eller en havregrød som godnatgrød.
Puttes til natten med flaske som nu ca 19.30
Sen aften/nat: Ammes x 1 efter behov ligesom nu. Det lyder helt fint, det I fortæller her :o)
Når man skal se på mælkeindtaget, så er det vigtigt at hun får mindst 400ml mme dagligt, hvis du vil være sikker på at hun får jern nok. Da hun ikke når op på denne mængde, så skal hun have jerntilskud.
Men derudover tæller mælk i grød og mos, mælk via sovs, mælk af kop, yoghurt osv. også med i det samlede mælkeindtag og hvis du tilbyder mælk af kop morgen og aften og bruger mælk i madlavningen, så lyder det som om at hun får mælk nok ved siden af flaske/amning x 2 dagligt.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!








