Svar: Har ikke taget på i to måneder
Kære Heidi
Din datter skal naturligvis ikke tabe sig, men det er normalt at vægten ikke stiger helt så hurtigt efter 1 års alderen, som den gør, når barnet er helt lille.
Jeres datter må få alt, hvad I andre spiser og I skal endelig lade hende spise det samme som I andre. Det er både ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, dressinger osv. Jo mere varieret, jo bedre er det.
Det er vigtigt at hun tilbydes mange små måltider, hellere lidt og tit end få og storeportioner og det er vigtigt at du sikrer hende naturlige fedtstoffer og proteiner. Det er især dette som er vigtigt for hendes vækst og udvikling.
Hun skal stadig have smør på brøddet, smør i grøden om morgenen, sovs til maden osv. Det er også godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver hende yoghurt og lignende, du kan give hende sødmælk eller letmælk at drikke og på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)
Når man skal tilføre hende fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kan f.eks. være en god idé. Men hun må også gerne få lidt rejer, muslinger eller lignende, som hun måske synes er lidt sjove at spise selv. Avokadomos med rejer og lidt dressing kan være rigtig godt til hende :o)
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende en gang imellem.
Det behøver altså ikke være chokolade og kager, hun må meget gerne få fedt og proteiner gennem mere sufficient kost - det andet kan hun så få til festlige dage:o)
Mit forslag til en dagsplan ligner din meget og den ser således ud:
Tidlig morgen 06: Evt. amning, kan dog også springes over, hvis du skønner at den påvirker hendes indtag af grød/morgenmad.
Morgen kl 7.30: Havregrød lavet med smørklat og sødmælk, drikker lidt sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost (smøreost, ost i stænger eller skiveost på brødet), evt. lidt marmelade eller du kan komme lidt frugtmos på. Frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg - sildepostej, makrel, rognguf, tun, rejer, fiskefrikadelle, fiskefilet, laks eller lignende. Tilbydes også ½ hårdkogt æg en gang imellem og så meget gerne kogte grøntsager og rester fra aftensmaden. Det kan være stykker af frikadelle, kogte ...
... pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod, kartoffel eller lignende. Vand af kop.
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost. En portion tykmælk eller neutral sødsmælksyghurt med frugtmos, der kan også kommes lidt rugbrødsdrys på, frisk frugt i hånden, som om formiddagen. Vand af kop.
Før aftensmad 17: Tilbydes evt. lidt kogte grøntsager, avokado eller lignende. Mange børn er sultne i dette tidsrum inden vi bliver færdige med aftensmaden, vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Fortsat gerne retter med hakket kød - lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød/fisk), kylling, laks, fiskefileter, pangasiusfileter osv. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en portion grød inden sengetid
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20.00
Jeg håber at denne plan giver lidt idé til hvordan en dag kan se ud:o)
Med hensyn til at gå, så har dette mange faser og det lyder som om at din datter er fint på vej. Nogle børn kommer igennem faserne meget hurtigt, andre skal have et par måneder eller mere til det:o)
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Som du kan se ud af ovenstående, så lyder det som om at jeres datter lige nu er i fase 4 eller måske fase 5 og det er rigtig godt. Det skal nok komme, lad være med at presse hende, men sørg for at der er møbler inden for rækkevidde, så bliver hun stille og roligt mere og mere modig :o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.