Svar: Væk med sutten, hvornår?
Kære K
Ja, det kan sagtens være sådan, at barnet vælger at smide både ble og sut samtidig og det er helt okay. Det vigtige her er, at man følger barnet og barnets behov og ikke pacer barnet eller forventer at barnet kan klare flere ting på en gang, hvis dette ikke er tilfældet. Men hvis barnet selv viser tegn på gerne at ville af med begge dele (ble og sut) samtidig, så er det naturligvis helt fint, så er det jo barnets behov.
Nogle børn vælger at stoppe nærmest fra den ene dag til den anden, for andre børn er sutten så kær en ven, at det er meget svært at tage afsked og man må i stedet starte med at trappe stille og roligt ned.
Jeres dreng er 3½ år og dermed i en alder, hvor man godt kan begynde at lave aftaler med ham og stille lidt krav. Det handler f.eks. om at man ikke får sut i løbet af dagen, men kun når man skal sove og stille og roligt ændres dette til, at man slet ikke får sut om dagen, men kun når man skal sove om aftenen. Det lyder som om at han selv er begyndt at melde ud, at han godt kan undvære den og det er rigtig fint.
Man kan derudover begynde at læse lidt bøger om det at sige farvel til sin sut. Det kan være lettere at læse om et barn i en bog og 'tale om den anden' end at skulle tale om sig selv og på den måde kan man stille og roligt godt få ...
... drejet samtalen ind på barnets sut og at behovet for den måske ikke er så stort mere.
Af børnebøger findes der mange muligheder:
"Gi´mig så min sut!" af Tony Ross, om den lille Prinsesse (kendt fra TV) som ikke vil af med sin sut.
"Farvel sut" af Ulrik T. Skafte, om Tobias der altid har haft en sut, men nu er han 3½ år og sutterne skal hænges på suttetræet til julemanden og det er ikke let.
"Jeg vil have min sut" af Kathleen Amant, om Anna der ikke må få sut, far og mor siger at hun kun må få sutten, når hun skal sove - men så kan man jo hugge lillebrors ...
Eller "Lykkesutten" af Uri Orlev, om Jonathan er elsker sin sut også selvom mor og far siger han er for stor. En dag kommer onkel på besøg og han har en sut i en kæde om halsen - en lykkesut.
Og mange mange flere, - en tur på biblioteket og I er hjulpet godt på vej:o)
Prøv også at tale lidt med ham om, hvorvidt de andre børn i børnehaven bruger sut og hvor sutterne er henne. Nogle børn giver jo sutterne til en onkel, andre til tandlægen, julemanden, nogle hænger sutterne på et suttetræ som ofte står flere offentlige steder ... Måske har jeres dreng selv en idé om, hvad der skal ske med sutten, når han er færdig med at bruge dem.
Håber I hermed er hjulpet lidt på vej, rigtig meget held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








