Svar: Hue eller ej
Kære Susanne
Som med så meget andet, så er det med hue jo meget individuelt.
Man kan sige at børn under 1 år - og specielt spædbørn under 1/2 år - er særligt udsatte for kuldepåvirkning. Børn afgiver en stor del af deres varme fra hovedet og hvis det er køligt i vejret eller blæser bør små børn altid have hue på.
På meget varme dage, hvor det er vindstille, har barnet brug for at kunne komme af med varmen, hvorfor det her vil være hensigtsmæssigt ikke at bruge hue.
Brug af hue af hænger også af, hvor meget hår barnet har. Nogle børn er jo næsten skaldede, hvor andre har en stor manke.
Det er altid en god idé at se på hvordan vejret er, om det blæser, er koldt eller varmt og hvor man vil stille barnevognen. Som vejret er i øjeblikket, så kan nogle børn godt stå ude uden hue, hvis vognen står lunt og i læ. Hvor andre børn stadig har det bedst med huen på.
Man må mærke på sit barn. Hvis det sveder og er fugtigt, så kan ...
... huen nok godt undværes, men hvis barnet virker koldt, så skal huen på igen. Når man er i tvivl, så er det altid en god idé selv at sætte sig udenfor ved siden af vognen og vurdere, hvad man selv synes vil være mest behageligt i forhold til vind og vejr.
Børn der er så store at de sidder selv i barnevognen, vil i øjeblikket fortsat have glæde af en hue, simpelthen fordi de er lidt mere udsat for blæst, når de sidder i vognen. Til sommer vil det dog være godt med en bøllehat eller en kyse, som giver hovedet mulighed for at komme af med varmen, samtidig med at der beskyttes for solens stråler.
Med hensyn til mellemørebetændelse, så siger man at det er generelt vigtigt at barnet ikke bliver kold, hverken på hænder, fødder eller hoved. Barnet må ikke udsættes for træk eller kulde og man skal være opmærksom på at der oftere er koldere ved gulvet, hvor børnene opholder sig, end hvor man som voksen er.
Håber du kunne bruge ovenstående.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






