Svar: Mad- og mælkeplan - 10 mdr.
Hej Camilla
Jeg kan se ud af din plan at du fortsat amme lidt og derudover giver flaske to gange om dagen. Det lyder fint i forhold til din drengs behov for mælk og væske, når han derudover også drikker vand af kop, men du skal være opmærksom på at han skal have jerntilskud, hvis han ikke får 400ml mme dagligt.
Jern kan naturligvis påvirke maven og give tendens til forstoppelse, så for at undgå dette kunne det hos jer, være en rigtig god idé at tilbyde de 400ml mme så I på den måde får jeres dreng dækket ind. Derfor vil det være rigtig godt at bibeholde de to flasker dagligt til han er 12 måneder gammel. Det betyder dog ikke at han skal have flasken kl. 02 om natten, hvor du sover rigtig godt. Du kan i stedet forsøge at tilbyde ham flasken sen aften kl. 23 inden du selv gå i seng i håb om at han så kan spise i søvne på det tidspunkt og sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Mit forslag til en dagsplan med udgangspunkt i dine tider, ser således ud:
Tidlig morgen 6.30-7: Havregrød evt. med frugtmos, vand, mme eller sødmælk af kop
Morgenlur som nu
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i stykker, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiske pålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Tilbehør af kogte grøntsager - ærter, majs, gulerod. Kartoffelbåde, rød peberfrugt, agurk. Frikadelle, kogte pastaskruer og lignende rester fra aftensmaden.
Kan suppleres med grøntsagsmos (hjemmelavet eller mos fra glas) ...
... hvis han ikke spiser nok af det andet. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 13 som nu
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende (uden chokolade og honning). Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Må få det hele - lasagne, farsbrød, frikadeller, laks, fiskefiletter, pangasius filetter, madpandekager osv. hvad I andre nu får. Retter med hakket eller meget mørt kød i små stykker samt retter med sovs er ofte det bedste. Vand, sødmælk eller mme af kop.
Kan få lidt frisk frugt eller en frugtgrød med mælk inden sengetid, vand sødmælk eller mme af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Flaske og sover til næste morgen tidlig hvor dagen så starter med grød.
Det vil normalt være sådan at i takt med at barnet spiser mere og mere familiemad, får større og større variation så vil maven naturligt gå igang. Prøv derfor om du kan sikre din dreng både væske og mad nok i løbet af dagen, gerne mere frugt, mere fiberholdigt brød suppleret med masser af væske og også meget gerne grøntsagsmos (kogte grøntsager) det er vigtigt.
I takt med at han begynder at bruge sig selv motorisk mere og mere, kravler, rejser sig, begynder at gå rundt osv. så sætter det ofte også gang i maven. Hjælp ham derfor også med at bruge sin krop så meget som muligt :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







