Brev:
Falde i søvn - opkast!

Kære Helen.
Min datter har gennem de sidste 3-4 uger kastet op ca. en halv til 2 timer efter hun er faldet i søvn om aftenen, og det bekymrer mig.
Hun er startet i institution for 7 uger siden, og har været forkølet med sejt, grønt slim. Så i starten skød jeg skylden på slimen, og tænkte, at det var det, som løb ned og generede svælget, gav hosterefleks, og fik mad med op p.g.a. en slap mavemund, som mange små børn vist har. Da forkølelsen var overstået, fortsatte hun med at hoste, og derefter Roskildesyge. Så gode grunde til opkastningerne. Men nu er alt det overstået, men opkastningerne fortsætter.
Det er madrester og mavesaft, der kommer op. Aldrig frisk blod eller ”kaffegrums” – altså gammelt blod. I dag var der bl.a. rosiner i, som hun havde fået 5 timer før, og jeg mener, at mavesækken tømmer sig i løbet af 30 minutter, og så må det hun kaster op, vel komme fra ”syd for” mavesækken? Det er ikke bare gylp, men rigtig opkast med kraft på. Når det er overstået vil hun bare tilbage og sove hurtigst muligt… Og hun virker i øvrigt ikke generet. Ingen feber, ingen ”optakt” til opkastningen. Det er kun en gang, hun kaster op. (Bortset fra den nat med Roskildesyge, hvor hun ”kastede op” uden indhold en 2-3 gange efter den første gang). Jeg tænker, at så er mavesækken tom, og så kan hun få lov at sove.
Et par gange har hun været ved at kløjs i opkastet, men så er jeg der jo til at klappe hende i ryggen. Men i vuggestuen sover hun jo fastspændt på ryggen i et afsides rum… Hun har dog heldigvis – og mærkeligt nok – aldrig kastet op i sin middagslur. Hverken hjemme eller i institution.
Rutinen op til putning er: aftensmad, bad, evt. lidt hygge i stuen, tandbørstning med ”en lillefinger zendium”, bryst (!) i sengen indtil hun falder i søvn. Hun får også bryst til sin middagslur, når hun er hjemme, så det skulle ikke være det, der gjorde forskellen. Jeg tænkte, det måske kunne være tandpastaen, men en erfaren børnetandlæge, jeg kender, har sagt, at det har hun aldrig hørt om. Vi spiser 17-17.30 og hun sover 19.30-20.
Det skal siges, at jeg selv er opereret for mavemundsforsnævring, og der er jo noget arveligt i det, men det skulle vel vise sig før hun er halvandet?! Hun har både som foster og spæd haft let til hikke, men ikke gylpet meget. Jeg tænkte, at det kunne være tilbageløb/refluks, men det gør ingen forskel at lægge hende med hovedet højt (10 cm+). Da hun fik sine første tænder, havde hun også et mønster med ...
... at kaste op kort efter, hun var faldet i søvn - hver aften gennem nogle dage. Men det var kun de to første, og ikke de efterfølgende. Og dengang havde hun også feber. Selvom hun meget langsomt er ved at få to kindtænder p.t., så tror jeg ikke det er årsagen, for hun virker hverken forpint eller febril. Iøvrigt har hun aldrig problemer med afføringen. 1-2 gange om dagen, hverken hård eller tynd.
Jeg har hørt, at man kan måle øget mængde af stresshormoner i små børns blod i nogle måneder efter institutionsstart, men hun kan vel ikke have mavesår?! Og ville det i så fald vise sig på den måde?
Hun har tabt sig lidt på det sidste, tror jeg, men jeg går ikke og måler og vejer hende, så jeg er ikke sikker. Hun er måske skudt lidt i vejret, og har vel derfor mistet nogle elastikker. Hun begyndte at gå for 5 måneder siden, så et vægttab af den grund skulle vel være ovre nu? Hun er ikke kræsen, men jeg synes hendes appetit er blevet dårligere. Medhjælperne i vuggestuen kommenterer på, at hun spiser meget lidt, og de har jo noget at sammenligne med, men jeg prøver ikke at gøre et problem ud af det. Men sammenholdt med opkastningerne, bliver jeg jo lidt bekymret. Omvendt – sygdom og en svær indkøring i institutionen, selvom stedet er alle tiders – kan vel også sænke appetitten?
Og sidst men ikke mindst – min største bekymring er, at hun skal kaste op i vuggestuen, og kløjs i det uden at nogen hører hende…. Jeg synes jo, det er meget at bede dem holde opsyn med hende…Vi har mulighed for at hente hende hjem til middagslur, da jeg kun arbejder 4 timer om dagen og kan lægge dem 8-12, men jeg vil på den anden side gerne holde fast i det hun har vænnet sig til – nemlig afleveres kl. 9 og hentes kl 14. Især fordi hun har haft svært ved at vænne sig til at blive passet ude, men endelig ser ud til at acceptere det.
Har du erfaring med at alternativ behandling kan hjælpe på den slags? Overvejer en zoneterapeut udover, at jeg går til lægen med hende i næste uge. Hidtil har lægen sagt, at jeg skulle se, om det ikke gik over med hosten.
Har du nogen erfaring med opkastning umiddelbart efter at være faldet i søvn? Er det bare et mønster for nogle børn at gøre det, når de er "pressede" af sygdom, indkøring, tænder eller lign? Nogle gode råd? Og især – hvilke tanker gør du dig om at sove i sele på ryggen i institutionen?
Sikken en smøre. I det mindste er alle detaljer og overvejelser med!
Mange tak for svar.
Lene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





