Svar: Rejse med baby - 5 mdr.
Kære Susan
Det lyder rigtig dejligt med et ophold i USA i forbindelse med din mands arbejde og jeg synes bestemt at I skal tage af sted alle fra. Det er da værd at udnytte at du går hjemme på barsel og at I alle kan få denne oplevelse med jer. Det er lang bedre at tage med end at I skal undvære hinanden :o)
At være i en stat med ca 25 graders varme er ikke noget problem. Det svarer jo til en god dansk sommer og det er da skønt! :o) Det burde ikke give nogle problemer.
Jeres datter skal naturligvis være i skyggen så vidt det er muligt og når hun ikke kan være det, så er solcreme, soltøj, solhat osv. nødvendigt. Det lyder som en god idé med en klapvogn, hertil kan du købe en solparasol eller en solskærm til at sætte på kalechen. På den måde kan du stadig være ude, gå tur med hende, lade hende sove ude osv. når I er nogen steder og hun kan være beskyttet mod solen.
Klapvogne fås jo i mange udgaver og en tynd paraply-klapvogn vil ikke give hende nok støtte, så er en barnevogn bedre. Men hvis du vælger en af de større klapvogne, hvor hun stadig ligger trygt og godt, den har god affjedring osv. så har du ret i at det kan være en god løsning og mere praktisk. Du skal her være opmærksom på hvordan den er polstret i bunden, hun må ikke få stød op i ryggen, når hun ligger i den, men skal stadig kunne ligge plant og godt. En barnevognskasse med madras, giver naturligt mere støtte end en klapvogn, men man kan godt få gode klapvogne også som kan opfylde jeres behov.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan I skal bo - om det er i lejlighed, på hotel, i hus eller ... Det har naturligvis lidt at sige i forhold til hvordan I rent praktisk forholder jer. I USA sover børnene ikke ude, som de gør i Danmark og alt efter hvordan og hvor I skal bo, så vil din datter højst sandsynlig skulle sove inde. Hun vil således ikke have behov for en vogn at sove i, men vil snarere have behov for at sove i en tremmeseng. Klapvognen vil således hovedsagelig være til ture rundt i byen, når du skal shoppe i diverse Malls osv. :o)
Du skal være opmærksom på at man sandsynligvis vil kunne leje flere af disse ting i en af de større babyudstyrsforretninger i USA og at det måske i jeres tilfælde kan svare sig at leje noget af udstyret imens I er derovre, fremfor at tage det med. Det koster jo også meget hvis man har overvægt og det er begrænset, hvor meget I kan tage med jer. Klapvognen kan ...
... være praktisk at have i lufthavnen, men den kan sandsynligvis også lejes på stedet og så kan du sikkert få en med kop-holder :o). Tremmeseng, høj stol osv. kan lejes derovre og skal I bo på hotel, så kan I kontakte dem og spørge om det er noget de har.
Babymad kan du købe i USA og de har mange forskellige produkter at vælge imellem. Nestle ved jeg producerer til hele verden, men du kan også sagtens købe andre mærker. Udbuddet er noget større end herhjemme :o)
Det er en fordel at købe vand på flaske og drikke dette, og også bruge det i madlavning både til dig selv og til din datter. Vand på flaske giver ikke maveproblemer, som vand direkte fra hanen kan gøre.
Når man flyver til USA kan det være en god idé at flyve så man lander der om aftenen. Det vil passe fint i forhold til rejse og jetlag at man kan gå i seng et par timer efter at man er nået frem til sit bestemmelsessted. Man vågner nemlig ofte meget tidligt om morgenen (kl 04) så det er godt at have fået lidt søvn inden da ... :o)
Jeres datter skal have sit eget pas og I skal huske at der er security-regler, hvilket kan få betydning for, hvad I kan medbringe af mad og drikke i håndbagage. Frisk frugt, vandflasker osv. må normalt ikke medbringes og jeg har hørt flere forældre fortælle at de er blevet bedt om at kassere modermælkserstatning osv. fordi det ikke måtte medbringes.
Man må ikke medbringe flydende væsker i håndbagagen (drikkevarer, shampoo, solcreme, tandpasta, hårgele, hårspray osv.) med mindre disse er pakket i en speciel gennemsigtig plastikpose, som er godkendt til formålet. Disse poser kan købes i blandt andet Matas og Føtex. Derudover må de enkelte beholdere man medbringer ikke indeholde mere end 90 ml. Hvis du skal have cremer med i pusletasken, skal du altså medtænke disse ting.
Da du stadig ammer, så er det ikke noget problem med mælk, din datter kan få bryst, når hun har behov. Jeg ved at Nestle netop har lanceret nogle nye grødprodukter til rejsen - altså færdige produkter i brik, ligesom man også kan købe mme i brik. Det er praktisk og smart og jeg synes I skal overveje at medbringe et par af disse, så jeres datter kan få noget at spise om bord på flyet. Det kan dog godt være at de bliver afvist i security og så må det være sådan ...
Jeg håber at mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke - og rigtig god rejse og ophold derovre. Det bliver så dejligt for jer :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig




