Brev:
Opdragelse - slik og søde sager
Kære Helen,
Så er der lidt spørgsmål til vores søns opdragelse.
Han er som alle andre børn - en rigtig dejlig én, med fut i numsen, forståelse, kærlig, - og EGEN VILJE.
Det er blevet mere udpræget nu. Jeg synes selv, vi har gjort meget for, at han skulle have en dejlig barndom med forståelse og ikke noget "skæld ud/ sætte hårdt mod hårdt" og vi er blevet nogle gode forældre, synes jeg selv. Vi kan tackle tingene - lige indtil dette overraskende punkt.
Det er HELT klassisk problem, som jeg naivt troede, jeg ville kunne forklare mig ud af. MEN NEJ.
Vi har holdt igen med søde sager - bortset fra hos farmor, hvor alt nærmest er tilladt. Vi har sat vores grænser - og de bliver rimeligt overholdt - men fx dessert før aftensmad, alt det jordbærgrød man vil have osv - gør det svært at sige, at der ikke må være NOGET sødt - for pludselig brokker vi os også over rækkefølgen. Jeg hører hende konstant sige at der skal være en forskel på farmor og hjemme - og at hun dermed giver sig selv retten til at gøre, som hun vil.
Nå - det var en sidebemærkning, som i øvrigt irriterer mig grænseløst.
MEN det handler om, at han ikke har set slik og smagt det endnu. Igår var det fastelavn - og børnene der kom udklædte og sang, fik noget vingummi.
Vores lille søn, har fanget - at det var der noget sjovt i. Så den kasse med vingummier - havde han fået øje på igår aftes - og ville PARTOUT have en. Jeg anede intet, før, jeg skulle lægge ham i seng. Han skreg og skreg - lød skuffet i sin gråd, men også grænsende til det hysteriske. Jeg tænkte, at jeg ville give ham to minutter, hvor han havde mulighed for at stoppe gråden - men det fortsatte - så mig ind og hente ham - og så pegede han først på rummet - så på muren, så hvor på muren og så på kassen med vingummier. (samtidigt glæder jeg mig og er rørt over at han kan finde ud af at forklare mig noet uden ord!:-)).
NÅ! Hvad gjorde jeg så - jeg vidste at han ville flegne ud igen, hvis jeg ikke lod ham afprøve hans inderlige ønske - så jeg tog en colavingummi og delte op i mange stykker. Da det var spist - viste jeg ...
... mine hænder og sagde slut - nu er der ikke mere. Det accepterede han. Dernæst så han riskager - hvilket han i øvrigt heller aldrig har set eller smagt - havde købt dem i stedet for kiks. men han vidste bare, det ku spises - og igen gav jeg efter. Da han havde fået den, lagde han sig dejligt tilfreds ind mod min mave - og puttede. Da jeg så sagde - nu skal du ind og sove - var der ingen protest.
Normalt kan vi lægge ham uden de store problemer. Nogle gange får han lov at komme op og brænde mere krudt af, hvis det ikke har været nok. Men vi lader ham ALDRIG græde mere end 2 minutter. MAKS.
NU kommer spørgsmålet så, hvorvidt jeg næste gang skal sige "NEJ" - og han skriger. Skal jeg lade ham skrige i fx sengen - og sige - det er bare ærgerligt - og det koster bare tårer at vide, man ikke altid kan få sin vilje og få slik på hverdage/efter tandbørstning/når man skal i seng etc. og så bare lade ham græde?
Jeg hører mange, der siger, at det må koste lidt tårer af og til - så han ved, at det ikke er ham, der styrer showet, men at han skal lytte til os.
Åh - hvad mener du?
Jeg er VIRKELIG i tvivl. Han græd indtil han fik sin vingummi - også da jeg tog ham op.
Men jeg frygter, at han ku blive et barn, der gang på gang ku komme til at styre os. Han er meget i centrum hele tiden - og alle synes han er så sjov og nuttet, så han får ALTID opmærksomhed. Mere end mange andre børn, synes jeg. Og det er dejligt - men må heller ikke skade ham, at han er charmerende og godt kan regne ud, at hvis jeg græder, får jeg min vilje.
Jeg vil gribe den i opløbet og vælge politik med det samme, så vidt muligt.
Han bliver storebror til september. Der er han 21 mdr - Jeg får nok planlagt kejsersnit denne gang efter sphincter ruptur grad 4 sidste gang. Og der for kommer jeg til at være væk fra ham nogle dage og kommer jo naturligvis hjem med en lille ny:-).
Vi glæder os RIGTIG meget - og vil RIGTIG gerne have gode råd til en meget "pædagogisk" og Lyttende familie, som jeg anser os for at være:-)
Glæder mig MEGET til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Fisk
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder