Annonce

Annonce

Svar: Tiden nærmer sig


22. februar 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Nal

Dejligt at det nu er lige oppe over, ventetiden er lang og jeg kan godt forstå hvis du efterhånden er lidt utålmodig :o)

Størrelsen på ens bryster har ikke noget at sige i forhold til hvorvidt man kan danne mælk eller ej. Hvis du har haft brystspændinger i graviditeten og du kan se at dine bryster har ændret sig, så vil du have gode muligheder for at kunne amme.

Amning afhænger dog af flere ting. Det har f.eks. noget at sige, hvordan fødslen forløber, om barnet bliver lagt hud mod hud hos sin mor og om barnet selv får lov til at finde brystet, når det begynder at søge - eller om mor og barn bliver adskilt og tingene ikke går helt ligesom man regner med. Det betyder dog ikke at man ikke vil kunne amme, det betyder bare at der måske skal lige mere tid til at få det til at fungere og at man har brug for lidt mere hjælp og støtte.

Hvis du gerne vil amme, så bed om hjælp, råd og vejledning. Du kan ikke spørge for meget og der findes ikke dumme spørgsmål. Går det hele som man regner med, så vil dit barn blive lagt til brystet allerede på fødegangen og du vil blive støttet i amning på barselsgangen - det er en stor del af deres arbejde:o)

I ugerne op til terminen vil kroppen ...


Annonce

... naturligt indstille sig på fødslen. Du kan opleve flere forskellige tegn på, at fødslen nærmer sig. Du får flere plukkeveer og dit barns hoved vil indstille sig i bækkenet og det er her, at mange føler at 'maven synker'. Hvis man er førstegangsfødende vil barnets hoved ofte stille sig fast i bækkenet op til 3 uger før termin (og kan således godt gøre det senere), hvis man har født før, så vil barnets hoved ofte stille sig fast tæt på fødslen eller under selve fødslen.

I slutningen af graviditeten kan livmodermunden åbne sig lidt, og slimproppen kan løsne sig og glide ud. Den kommer ofte som en lidt længere gelelignende streng eller som en prop. Den virker ofte lidt sej i det, kan være gullig og er ofte også blandet med lidt brunligt eller lyst blodigt udflåd. Slimproppen kan komme ud flere uger før fødslen, men kan også komme til sidst og jeg mener bestemt at der godt kan komme lidt af gangen - det hele behøver ikke komme på en gang, det må du dog ikke hænge mig op på - jeg er jo ikke jordemoder ;o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

2800g i uge 37 lyder lige efter bogen og fuldstændig gennemsnitligt. Ingen grund til bekymring her :o)

Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel, jeg glæder mig til at høre om den lille ny :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce