Annonce

Annonce

Svar: Det 3. måltid og antal amninger


30. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Det lyder som en god idé at starte op med det tredie måltid og forsøge at skrue lidt ned for amningerne. Din dreng ammes stadig rigtig meget og det er rigtig godt og fint, det er også med til at holde hans mave igang. Men 6 amninger vil være passende med den alder han har nu og stille og roligt kan du begynde at trappe ned til kun at amme 5 gange dagligt.

Omkring 7 måneders alderen vil de fleste børn kunne nøjes med 4 amninger dagligt, det vil ofte være tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og om eftermiddagen erstattes amningen så af det 4 skemåltid, som ofte vil være grød. Det vil sige, grød om morgenen, grøntsagsmos til frokost, grød om eftermiddagen og grøntsagsmos til aften + de nævnte 4 amninger ud over det.

En plan med 3 måltider og ca 6 amninger dagligt, som er passende for din dreng nu, ser således ud:

Tidlig morgen kl. 05/06: Ammes og sover videre.

Morgen 8: Grød, begynde med havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende blød frugt, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grøntsagsmos og begynde med lidt ...


Annonce

... kogt kød eller fisk, tilbydes lidt agurk, ristede rugbrødbjælker eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30

Eftermiddag 15.30-16: Ammes og kan også her få lidt frugtmos, frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen. Det er her det 4 skemåltid (grød) kommer ind i 7 måneders alderen. Vand af kop.

Powernappen begynder at kunne springes over.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med lidt kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere af jeres mad, tilbydes igen lidt brødskorper, agurkeskiver eller lignende at gumle på, Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ligesom nu 19.30-20

Sen aften 23-24: Du kan overveje om du vil prøve at lægge ham til brystet her og lade ham spise i søvne, mod at du så kan undgå at amme ham midt nat og således efter denne sen amning få lov til at sove til næste morgen tidlig ...

Viser det sig at din dreng har behov for en ekstra amning inden aftensmaden og det ikke påvirker hans indtag af skemad osv. som du beskriver, så er det naturligvis helt okay og rigtig fint - man skal jo ikke være rigid!

Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke - dejligt at høre at det går så fint!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce