Svar: Følsomhed, temperament og opdragelse

---

Kære Skytte

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter, jeg kan godt høre at bølgerne går lidt højt hos jer en gang imellem og jeg kan godt forstå du finder det frustrerende og også bliver ked af det. Der er flere ting i det du fortæller, det sætter flere tanker igang hos mig og jeg vil naturligvis gerne dele lidt af disse tanker sammen med dig. Jeg må prøve at gøre det så præcist og kort som muligt :o)

Først vil jeg lige sige, at der også når man taler temperament og selvstændighed, grænseprøvning osv. er stor forskel på børn. Det mærker man først rigtigt, når man får flere børn og hvis man ikke har prøvet at have så selvstændig en lille pige som jeres, så ved man slet ikke hvad det vil sige. Nogle børn er meget temperamentsfulde og det kan virke meget voldsomt, det kan nogle gange virke nærmest provokerende, fordi det virker som om, at det man siger slet ikke bliver lyttet til og man skal gentage tingene 117 gange og igen en gang, uden at man oplever effekt. Og hos andre børn skal man bare sige nej en enkelt gang og så ligner de nogen, hvor verden er ved at bryde sammen.

Men uanset hvordan vi er, så har vi det alle bedst, hvis vi mødes med anerkendelse, respekt og bliver accepteret som den vi er ..

Jeres datter lyder til at være en kvik lille pige, hun er god til at tale for sig, på sin egen lille måde, holder hun fast ved det hun mener og det hun gerne vil og hun er nok en pige, som man meget let kan kommer til at forvente lidt for meget af. Hun er stadig bare en lille pige, som har brug for trygge rammer og også lidt struktur og dermed forudsigelighed og således også ro, og nogle dage bliver verden og forholden sig til ting bare for meget.

Det bedste I kan gøre er at forsøge at rumme hende og de frustrationer hun har og hjælpe hende med at sætte ord på sine følelser, som I også har læst, at jeg anbefaler andre. Det kan være meget sundt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Selvtillid handler om, hvad vi kan, hvad vi er gode til eller ikke er gode til. Hvad vi kan præstere og hvordan vi ser ud. Det er noget ydre, noget tillært, nogle evner vi har. Ikke nødvendigvis negativt, for det er vigtigt at være god til noget, men det er dog fortsat noget ydre og dermed også noget lidt overfladisk, hvis du forstår hvad jeg mener.

Selvværd handler om hvem vi er. Det handler om at vi ved, at vi har værdi, at "jeg betyder noget fordi jeg er mig". Selvværd er altså noget indre, det er følelsen af hvile i sig selv og være tilpas med sig selv, netop fordi man er den man er. At man ikke behøver lave sig om, men kan få lov til at være som man er og have det godt med det.

Det lyder umiddelbart som om at jeres datter har et rimeligt højt selvværd. Det at hun er i stand til at sætte ord på "det vil jeg, det vil jeg ikke.." værner et eller andet sted om at hun er en stærk pige, som ikke bare lader sig kue. Og det er det du skal se. Du skal se styrken i alt det din datter kan og gør og du har fuldstændig ret i at det kan være enormt anstrengende, for der er modspil hele tiden.

Hos børn ser vi det ofte problematisk og børn kan nogle gange virke næsten uopdragne, når de stiller sig på bagbenene og gør som de selv vil. Men hos voksne ser vi det ofte som en styrke. Tænk at turde stille sig op og holde fast i sin mening. Tænk at have den evne altid at stille spørgsmålstegn ved alting og ikke bare lade sig diktere eller finde sig i.... jeg tror din datter besidder den evne og det skal du tage hatten af for og nyde med rank ryg. Hun skal nok blive til noget her i livet:o)

Men når det er sagt, så er det naturligvis også jer forældre der i sidste ende ved bedst og derfor vigtigt at I også fortæller når der er visse regler der skal overholdes. Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på at I overordnet skal være enige, de overordnede regler skal I forældre være enige om. Det skal ikke være muligt for jeres datter at spille jer ud mod hinanden, overordnet er mor og far en enhed. Når den ene siger nej, så siger den anden også nej.

Hun skal jo ikke have lov til at køre om hjørner med jer, men skal vide når grænsen er nået og hun skal vide at det er jer der i sidste ende bestemmer. I skal ...

---

---

... fortælle hende at I har hørt og forstået hvad hun vil, men at I holder fast i jeres nej og fortælle hvorfor. For naturligvis er der regler, det skal der være, andre mennesker skal jo også kunne holde ud at være sammen med jeres datter:o)

Derfor er det heller ikke rigtigt, at jeg ikke går ind for time-out. Det kan sagtens være relevant at bruge, men den skal bruges med overvejelse. Det er ikke en løsning man griber til dagligt eller flere gange om ugen - normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Det skal bruges til børn, som kan forstå en aftale og som bryder denne og det er vigtigt at man, når man sætter barnet på værelset, samtidig giver barnet en forklaring ""Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Med den alder jeres datter har, så kan det nogle gange være bedre ikke at sende hende væk, men i stedet fjerne sig selv. Man sige "jeg går lige ud i køkkenet lidt, ellers kan jeg mærke at jeg bliver meget sur på dig" eller lignende og så gå. Det kan også være at man vælger "Jeg vil rigtigt gerne tale med dig og når du har lyst til at tale med mig, så kom ud i køkkenet til mig".

Det er naturligvis vigtigt hele tiden at anerkende, at hun trods alt kun er 3½ år og at hun derfor stadig har rigtig svært ved at klare, når tingene ikke vil som hun vil. Når det kniber med at tegne ligeså flot som de store piger på 5 i børnehaven, når man ikke lige får lov til at gå først ind af døren osv. Der skal ikke ret meget til før hele verden vælter og ofte over det vi som voksne ser som bagateller. På den måde er jeres datter, som du skriver stadig meget følsom og det er okay.

Det er her vigtigt at lytte, anerkende og være til stede, vise at man godt forstår det, at det er svært at være hende lige nu osv. Det er her vigtigt ikke at kalde hende hysterisk, sige at hun skal holde op med at pjevse osv. Det bliver det kun værre af.

---

---

Man skal altid vurdere, hvornår man skal holde fast i sit nej og så tage frustrationen der kommer. Det er nogle gange sådan, når man skal hentes i børnehaven, at der er andre ting I skal nå. Derfor skal hun med hjem også selvom det bliver under skrig og skrål. Men andre gange kunne du jo også vælge at gå igen og se hvad der så ville ske. Måske er hun ikke færdig med at lege, måske har hun brug for lidt ekstra tid ... hvad tror du der ville ske, hvis du kom og hentede hende og hun så skreg "jeg vil ikke med hjem!" og du så sagde "okay, jeg troede du var færdig med at lege, men det er fint nok. Så kan du blive her en time mere og så kommer jeg igen". Hvordan ville hun så reagere?

Måske ville hun løbe med dig med det samme "mor du må ikke gå" og så er det jo fint nok, så følges I ad hjem stille og roligt. Men det kunne jo også være at det ville være okay at blive der lidt længere ... Det kunne også være at hun ville begynde at spørge lidt ind til det, tænke lidt over det og måske kunne I så tale lidt om at hun måske bliver lidt ked af at du går igen - ligesom du også bliver lidt ked af det, når hun ikke vil med ... Jeg ved det ikke, bare en tanke, netop fordi du er så kvik som hun er ...

Dejligt at I skal have en lille en mere og godt at hun virker til at glæde sig, det er jo et rigtig godt udgangspunkt :o) Det er også fint at der bliver ca 4 år imellem de to, når storesøster har den personlighed hun har :o)

Med hensyn til renlighed, så er det naturligvis svært at give hende en natble på mod hendes vilje. I kan dog prøve at tale med hende om at det jo ikke handler om at gøre hende lille, men snarere handler om en sikkerhed, at hun stadig skal tisse på toilettet og at I følger hende derud sen aften osv. fordi hun jo tisser på toilettet nu. Det er ikke meningen at hun skal tisse i bleen, det handler kun om at det skal være rart for hende og at det ikke er rart at ligge i en våd seng ...

Hvis hun ikke vil det, så må I fortsat forsøge at følge hende på toilettet sen aften og håbe at hun kan holde sig ... Læg evt. lidt plastik under lagnet, så hele sengen ikke sejler :o)

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---