Svar: Start på anden mad end modermælk

---

Hej med dig

Først vil jeg lige fortælle at det er normalt at børn under 6 måneder får mælk om natten. De fleste børn vil indtil 6 måneders alderen have behov for at få mælk når de bliver puttet, mælk sen aften, midt nat og tidlig morgen + naturligvis mælk i løbet af dagen. Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn kunne springe amningen midt nat over, men vil altså fortsat have behov for mælk både aften, sen aften og tidlig morgen ...

At sove igennem betyder at barnet i 6 måneders alderen kan sove 5-7 timer uden mælk. Det svarer til at barnet sover fra f.eks. 24 til 06.

Det betyder igen, at hvis din datter i en alder af 3, knap 4 måneder har behov for en ekstra amning om natten i forhold til tidligere, så kan dette være et helt reelt behov og netop natamning er vigtig for at opretholde mælkemængde. Det behøver således ikke være et udtryk for at hun skal til at have flaske med modermælkserstatning eller starte med grød.

Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost."
(citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag, det at man ammer hyppigere i løbet af dagen og således får fyldt barnet ekstra op - stadig vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten.

Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på, at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter barnet alder, når man begynder at ville give noget andet end modermælk, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Man kan give modermælkserstatning eller vælling. Det betyder at barnet får mælk af flaske og man skal derfor vurdere, hvorvidt man ønsker i det hele taget at give flaske ... I nogle familier er det vigtigt og dejligt, hvis barnet tager imod en flaske. Det kan være at I som forældre prioriterer at far også kan give mad om aftenen, at far således kan putte og mor kan lave noget andet - ligesom det også giver mulighed for at lade jeres datter passe af andre. Hvis man af sådanne årsager synes det er dejligt med en flaske, så er det en god idé at introducere flasken nu og her så give f.eks. lidt modermælkserstatning, som du også er inde på - eller f.eks. vælling, som nogen oplever mætter lidt mere.

Hvis man har et barn og en familie som alle stortrives med amning og hvor behovet for flaske ikke er tilstede hos nogen parter, så behøver man ikke give hverken modermælkserstatning eller vælling. Så kan man starte med lidt skemad og ofte starter man med lidt grød i løbet af dagen, når barnet viser sig parat til det. Det kan nogle gange være en fordel at starte med en meget tynd grød, som gives af en ske, altså en grød der er tynd som vælling. Andre gange fungerer det bedre med en tykkere grød, som er lettere for barnet at spise, - få ind i munden, føre tilbage til svælget og synke. Her må man prøve sig lidt frem.

Det er rigtigt at modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk. Og når mange vælger flasken om aftenen, så handler det også om at barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Når barnet starter med skemad, så er det en god idé at starte om dagen og barnet spiser meget få skefulde af gangen. Det tager således længere tid at opnå ekstra mæthed via skemad end det gør at give barnet en flaske.

Når I begynder med skemad, så er det som sagt en god idé at starte med lidt grød, det kan være af ris, majs, hirse og boghvede. Man ...

---

---

... starter med at give 3-4 skefulde af gangen der altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hendes selv styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes lidt, så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende.

Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad ...

Det er en rigtig god idé at starte med grød til formiddag eller frokost og når dette fungerer, så kan man øge indtaget og tilbyde barnet skemad to gange dagligt - her vil man så normalt introducere grøntsagsmosen om aftenen, hvor udgangspunktet kan være de grøntsager I andre spiser - ofte kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli. Hvis man starter allerede når barnet er 4 måneder med lidt grød og/eller lidt vælling, så vil det ofte være omkring 5 måneders alderen at barnet er parat til to måltider skemad - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det tager altså tid at komme igang, man skal gå meget stille og roligt til værks.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Grød af lidt ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes

Sover sin 3 lur

Aften: Grøntsagsmos, vand af kop. (dette først omkring 5 måneder, indtil da ammes efter behov som vanligt)

---

---

Puttes til natten med amning eller flaske

Sen aften: Ammes

Nat: ofte er amning midt nat fortsat nødvendigt.

Med hensyn til allergidisponering, så lyder det umiddelbart som en god idé at amme din datter så meget som muligt. I hvert fald indtil hun er 4 måneder gammel, da man her ved at amning har en forebyggende effekt.

Sundhedsstyrelsen skriver i bogen "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale 2005:

"Undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder. Dette gælder specielt komælksallergi, og børneeksem i de første 5-7 leveår".

De skriver endvidere: "I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten"...

.. "Efter 4-måneders-alderen kan – og bør – allergidisponerede spædbørn ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Efter 4-måneders-alderen kan
der således gives almindelig komælksbaseret modermælkserstatning."

Ovenstående er citat fra Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.

Med denne viden, så tænker jeg at modermælken er vigtig, men at du efter 4 måneders alderen godt kan give din datter almindelig modermælkserstatning, hvis du skønner dette relevant. Hvis du fortsat ønsker at have lidt allergisk forebyggelse, så vil jeg anbefale dig at købe Nan H.A. Der er en effekt at denne, som er en delvis hydrolyseret modermælkserstatning, men den er mindre end effekten af de højt hydrolyserede produkter.

En anden mulighed er naturligvis også at man malker ud og bruger sin egen mælk i grød og mos - eller f.eks. laver sin egen vælling. Det afhænger helt af, hvordan man har det og hvad man prioriterer i den enkelte familie :o)

Håber ikke du er blevet yderligere forvirret, men at du kan bruge mine tanker videre. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---