Svar: Mor er hypersensitiv, tandbørstning og barn nr. to
Kære Camilla
Mange kvinder oplever at blive mere følsomme, når de har født. Ting, som man før kunne klare uden problemer, bliver pludselig svære at tackle, fordi man vil sit barn det så godt og ønsker det bedste. Man kan pludselig tude over små ting, udsendelser i fjernsynet, billeder, der glider hen over skærmen med grædende og udsultede børn. Historier om børn der bliver kidnappet, børn som er dødeligt syge osv. er utroligt svære at klare og det er helt normalt at man lige tænker en ekstra gang "kunne det ske for os ..", "tænk hvis det skete for mig ..".
I takt med at man lærer sit barn mere og mere at kende, drager omsorg for det og er naturligt sammen med det, så stiger kærligheden til barnet mere og mere. Barnet begynder også selv at vise sin kærlighed til mor og samhørigheden mellem mor og barn bliver naturligt mere synlig, intens og man bliver måske mere og mere bevidst om det. Især når barnet bliver så gammelt, at det begynder at give udtryk verbalt for sine følelser og tanker. Det kan være spørgsmål som "elsker du mig mor?" eller "hvad ville du gøre hvis jeg døde?", ligesåvel som det kan være behov for at blive beroliget "det kommer ikke nogen tyve her vel?" eller direkte følelser mod dig "jeg elsker dig mor" eller "du er den bedste mor i verden".
Sådanne spørgsmål og tanker vil man ofte helt naturligt blive udsat for som mor, i takt med at barnet vokser op og det skal man naturligvis kunne forholde sig til. Her er det naturligvis vigtigt at man finder en balance imellem at fortælle barnet sandheden og ikke skræmme barnet. Naturligvis svare "jeg elsker dig meget højt, og hvis du døde så tror jeg at jeg ville græde så meget, at der blev en kæmpe stor sø, måske den største sø i hele verden" eller hvad man nu kan sige. Ligesom man naturligvis også skal berolige barnet med at "der kommer ikke tyve her, vi har låst dørene og mor passer på dig" selvom du jo et eller andet sted, jo ikke kan være sikker på at det ikke sker.
Det er også helt normalt at man kan have drømme eller tanker om at noget forfærdeligt vil ske. Jeg kan huske at jeg selv, havde mange uhyggelige drømme om at jeg f.eks. var ude at sejle og båden sank og børnene kunne ikke svømme og jeg måtte rede dem og hele det mareridt det var at skulle rede både sig selv og to børn ... Eller drømme om at der kom brænd i huset og børnene skulle redes ud af deres værelser, kunne den ældste selv klare at springe ud af vinduet, kunne jeg springe med den lille i favnen og hvem skulle jeg vække først .. :o)
Angsten for at miste er enormt stor og det er jo nok noget af det værste der kan overgå forældre, at man overlever sine børn.
Det er altså til en vis grad helt normalt at være mere følsom og at have flere tanker om ting der kan ske. Men det er også sådan at alle disse følelser nogle gange er så kraftige, at de begynder at hæmme en i dagligdagen. Hvis man begynder at blive indendøre, fordi man er bange for, at der skal ske en selv eller barnet noget, hvis man går ud, eller det modsatte – at man begynder at gå meget ud, fordi man ikke tør være alene med sit barn for ...
... længe, hvis du nu kom til at skade dit barn eller dig selv, så er det for meget. Man kan også få det fysisk meget dårligt, få hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, ondt i kroppen, man kan begynde at tænke om man måske er skør osv. Sådanne symptomer er tegn på at man har behov for hjælp, at det kunne være en god idé at tale med lægen i første omgang og derefter måske en psykolog.
Med hensyn til tandbørstning, så er det vigtigt at din datter får børstet tænder morgen og aften og i de perioder, hvor hun helst selv vil men stadig er for lille til at rense tænderne godt nok, så vil det være bedst, at du f.eks. børster om aftenen og lader hende selv forsøge om morgenen, hvor du så lidt hurtigt som nu kan børste lidt efter. Dette naturligvis fordi at hvis du har børstet dem grundigt om aftenen, så er de ikke så beskidte om morgenen ....
Derudover er det rigtig godt at forsøge at gøre tandbørstning hyggelig. Nogle gange virker en elektrisk tandbørste, det kilder lidt og barnet synes det er sjovt. Andre gange kan det være en god idé at børste tænderne foran et spejl eller imens at barnet sidder på skødet, ligger på puslepuden eller lignende.
Med hensyn til at få et barn mere, så har du naturligvis ret i at alderen spiller ind og er noget man skal tage hensyn til. At være 35 når man får nr 2 er dog helt fint og lige netop i forhold til jeres lille familie og de tidligere breve du har sendt mig, så tænker jeg at du også skal prioritere at I forældre får lov til at være et par og at I prioritere hinanden inden der kommer et barn mere som kræver jeres fulde opmærksomhed.
Der er absolut intet i vejen for at Isabella når at blive 3 år eller mere inden der kommer en lille ny. Det vil være dejligt for hende at få en søster eller bror, børn synes som regel at det er dejligt at man ikke er det eneste barn... også selvom de ofte skændes og har indbyrdes problemer, så holder de meget af hinanden. Der er dog igen ingen garanti for at den glæde varer ved, der er jo søskende, som ingen kontakt har med hinanden som voksne.
At få et barn mere er således ikke noget I skal gøre for Isabellas skyld, men fordi I som forældre har lyst til det og begge føler jer parate til det.
Hvis man spørger de gamle børnepsykologer om, hvornår det er passende at få børn, hvor længe der skal være mellem børnene, så siger de fleste mindst 3 år. Dette ud fra at børn i de første 3 år danner deres egen selvstændighed og naturligt har perioder hvor de er meget tætte på og har brug for nærhed med deres forældre og perioder hvor de øver sig på at være mere sig selv. De første 3 år af barnets liv betyder meget for barnets udvikling senere hen. Den tætte støtte og tilknytning som man får de første tre år af sit liv er vigtig for hvordan man udvikler sig fremover.
Så mit råd til jer er at I begge, eller måske snarere alle tre skal være parate til det, når beslutningen tages :o) Måske vil det hjælpe dig at læse bogen "Barn nr. 2 - når familien vokser". Du finder den i min bogguide under 'børneopdragelse'.
Fortsat held og lykke med det hele, håber du hermed er hjulpet videre på vej :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder







