Svar: Institutionsstart - 16 mdr.

---

Kære A

For nogle kvinder er det bare så dejligt, når barnet bliver gammel nok til at kunne passes og starte institution. For andre kvinder er dette rigtigt svært og det sætter en masse tanker igang - vil de nu kunne aflæse ham, forstå hvad han vil? Vil de trøste ham og berolige ham, når han bliver ked af det? Vil de kunne lide ham og være søde ved ham? Det er en stor tillidserklæring at overgive sit barn til en anden og det er naturligt meget svært for mange.

Der ligger ofte også det i det, at man som mor, som kvinde kan have det svært med at andre skal være tæt med ens barn. At det er en anden kvinde han pludselig skal putte sig ind til, finde trøst hos, når han er ked af det. At det er en anden kvinde som måske vil høre ham sige et bestemt ord første gang, opleve ham gå første gang osv. Og det kan naturligt være meget svært at finde accept i dette.

Der er dog ikke tvivl om at ingen vil tage din plads, der vil altid kun være en mor og det kan han naturligvis godt skelne. Børn har brug for det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Jeres dreng har ikke nogle bedsteforældre, så hos jer vil de sekundære tilknytningspersoner sandsynligvis blive pædagogerne i vuggestuen og det er helt fint, at han der får mulighed for at få kontakt med andre voksne.

Samtidig vil han naturligt i kraft af sin alder også begynde at nyde samværet med børn på en anden måde end tidligere. Det er rigtig fint og dejligt, at du har kunne være sammen med ham hjemme sålænge - det er guld værd, den tid og den mulighed kommer jo ikke igen. Men nu er det fint at han starter i institution og prøver at være lidt væk fra mor i dagtimerne, prøver at udforske verden lidt mere på egen hånd. Han er en glad dreng, han løber, leger, siger en masse og vil rigtigt gerne lære nyt, så det lyder som det rigtige tidspunkt nu.

Det er super dejligt at du har fået plads til ham i den institution du har ønsket, det lyder som et lille trygt sted og jeg synes du skal være glad. Det betyder ikke noget at der på nuværende tidspunkt er flere piger end drenge - det kan og vil sandsynligvis ændre sig med tiden og lige nu er det fint bare at have andre børn at spejle sig i og lege med - hvad køn det er betyder ikke så meget. I takt med at han bliver ældre og får behov for ...

---

---

... leg med drenge, så vil de sandsynligvis også være opmærksomme på dette i institutionen. Han vil lege med drengene på legepladsen og bliver det nødvendigt, kan han måske få lov at skifte stue. Her må du se tiden lidt an.

Det er en rigtig god idé, hvis man kan lave en fast kontaktperson, som tager imod ham, når du afleverer og går. Det vil føles rart for ham at du ligesom afleverer ham i favnen på en anden og fortæller ham at nu går du og den anden passer på ham. Du må her naturligvis i starten vurdere, hvor hurtigt du skal gå - nogle gange er det godt at være i institutionen sammen med barnet, men ofte er det fint at gøre afleveringen så kort som muligt, ligesom det ofte også er godt at lade barnet blive der sålænge at han både oplever at spise der, sove der osv.

Hvis man i alt for lang tid f.eks. aflevere og kommer igen efter 1-2 timer, så vil han godt kunne sidde og spejde mod døren, vente på at du skal komme ind igen. Han kan jo ikke klokken og forholder sig til de ting der sker i løbet af dagen, så hvis han ligesom lærer at du først kommer når de har spist, så er det den rytme han følger. Han lærer altså at når du går, så skal han lege, lave ting med de andre børn, spise sin mad og så kommer mor igen ...

Du kan give ham et lille fotoalbum med, hvori der er billeder af dig, ham, far,jeres hund, barnevognen - hvad der nu er vigtigt i jeres familie, det han kender som giver ham tryghed. Når han så savner jer, så kan pædagogerne vise ham billederne, tale med ham om at I stadig er der, at I kommer og henter ham igen osv. Det kan hjælpe ham til at forstå at I ikke er forsvundet, at I stadig er der et eller andet sted.

---

---

Det er også vigtigt at han har sin sovebamse, putteklud osv. hos sig, så når han når til at skulle sove middagslur, så kan han blive puttet der på samme måde som hjemme.

Det er dejligt at du har 3 uger til indkøring, men ud fra ovenstående kan det være en god idé ikke at afkorte dagene så meget, at han tror han kun skal være i vuggestuen i et par timer af gangen. Det er vigtigt at give ham en hverdag, finde ud af rytmen. Så kan du fortsat aflevere ham lidt senere og hente ham tidligere, så han ikke oplever meget lange dage og stadig har overskud til at opleve og bearbejde alle de nye indtryk, men stadig når at opleve en hverdag ... håber du forstår hvad jeg mener :o)

Imens må du så finde på noget at lave selv, det vil være mærkeligt de første dage og du vil føle at du nærmest render rundt om dig selv. Hvad skal du lave, hvad skal du tage dig til? Du er jo vant til at være omkring ham hele tiden og pludselig har du bare al den tid til rådighed ... Det føles mærkeligt, men det bliver godt på et tidspunkt. du vil nyde pludselig at kunne komme til frisøren, tage op at handle eller måske bare sidde og læse en god bog. Prøv om du kan nyde det, den frihed ligepludselig, selvom det er et par hårde timer i starten :o)

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---