Svar: Kan ikke lege selv - 2 år, 6 mdr.

---

Kære Helle og Jesper

Når børn leger, så lærer de noget om sig selv og noget om andre. Leg er utrolig vigtigt og børn har en naturlig indre drivkaft, et stort behov for at lege - men det er vigtigt at huske på, at leg er lystbetonet og sjov. Derfor leger børn ofte også på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende, eller de gør ting til leg, som vi faktisk ikke synes er leg. Hvis man siger til sit barn "nu synes jeg du skal sætte dig her og lege ..." så vil barnet ofte ikke gøre det, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.

Når børn leger, så afprøver de forskellige roller. De prøver ofte at lege det de oplever i hverdagen, leger f.eks. far - mor - børn, eller leger læge, men de leger også ting de hører om f.eks. leger de prinsesser, riddere, monster, sørøver, fin dame osv. ligesom de også afprøver forskellige følelser - man kan være den gode, den onde, den der passer børnene, den der går på arbejde eller være den der er syg eller den der er død.

Børn i 2 års alderen som jeres Mikkel, leger ofte det der hedder øvelsesleg. Det handler om at han øver færdigheder som at gå, løbe, hoppe - og falde på halen, lade som om man falder. Det kan virke klodset, fjollet osv. men det er en del af børns naturlige udvikling og måde at lege på.

Mikkel leger også det der kaldes konstruktionsleg, hvor han f.eks. øver sig i at bygge tårn og små huse og lignende af klodser, lave figurer af ler, lave små æsker med pynt osv. Og så laver børn i den alder ofte også symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om det de oplever i hverdagen og hvor de i legen er bevidste om at det er en leg de er igang med. Det kan være når de leger te-selskab og leger at de spiser og drikker af en kop, når de leger tog og stolene sættes på række osv.

Det er helt naturligt at børn har behov for hjælp til at lege og med den alder Mikkel har, så er det helt normalt at han nyder at lege med jer og nyder at dele leg og den oplevelse med jer.

Det kan diskuteres, hvor meget man som voksen skal blande sig i børns leg, netop fordi leg udspringer som en indre drivkraft og hvis barnet er igang med en leg eller hvis barnet leger med andre børn og det går godt, så skal man som voksen naturligvis lade barnet eller børnene lege. Men nogle gange kan man som voksen godt blande sig på den måde, at ...

---

---

... man f.eks. er med til at sætte en leg igang. Det vil f.eks. være helt naturligt at hjælpe barnet med konstruktionsleg, fordi man her hjælper med at finde de rigtige klodser, hjælper med at bygge togbanen, finder tæppet der skal bruges for at man kan lave en hule osv. Naturligvis i et samarbejde, så barnet oplever at det selv er med i processen og at det ikke er den voksne som styrer det hele.

Man skal naturligvis finde balancen, hvornår man hjælper og guider og hvornår man så giver slip og viser barnet at det er tid til at lege selv. Barnet er sat igang, men nu kan det så godt lidt selv og måske er det her I skal øve jer lidt.

Jeg får indtryk af at I leger rigtig meget med jeres dreng og det er super godt, men I leger ligesom med hele vejen og siger først fra, når I skal til noget andet praktisk. Jeg tænker at I skal prøve at sætte legen mere igang fra starten, så han med det samme hjælpes igang med en leg, guides og støttes af jer på afstand.

---

---

Når han f.eks. i bilen spørger hvad I skal lege, så synes jeg I skal sige til ham, at I har tænkt at han skal lege i en hule. At I vil hjælpe ham med at bygge hulen, men derefter har I noget der skal laves og så leger han videre. Her hjælper I ham så med at finde et tæppe frem, få det lagt over bordet eller stolene som I har fundet osv. og så kan I godt opfordre ham til selv at finde lidt ting, som skal med ind i hulen. Imens kan I f.eks. gå i køkkenet, hjælpe ham med at smøre en lille madpakke eller lignende, som han så kan sidde og spise alene i sin hule - altså så han ligesom selv kommer igang med at være der alene, støttet af jer - Han starter ikke med at være der sammen med jer, hvorefter I så går ...

Kan I følge mig? Jeg tænker også at sådan noget som en køkken ofte er et stort hit for børn på 2½ år. Både drenge og piger og så masser af gryder, grydeskeer, kopper, tallerkener og masser af plastikmad. Her kan I igen motivere ham til at lege med køkkenet alene - han skal kokkerere, lave mad til jer og når han så har gjort det, så kommer I og leger at I smager på maden. På den måde leger han selv, men får stadig jeres opmærksomhed og I deler glæden, legen, oplevelsen med ham, men får også mulighed for selv at få noget fra hånden imens han kokkererer :o)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---