Svar: Hysteri

---

Kære Christina

At være 1-3 år, det der også hedder selvstændighedsalderen, er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre, og det kan jeg sagtens høre sker hos jer:o)

Hendes selvstændighedstrang er og bliver mere og mere dominerende og det er helt normalt at sige hun begynder f.eks. at sige Nej! til dig eller gøre det modsatte af, hvad hun får besked på. Det er også normalt at børn i denne alder, kan virke til at overdrive deres følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor er i nærheden, end når du ikke er. Derfor kan man meget let komme til at opfatte hendes opførsel provokerende og hun kan som du skriver, godt virke som en lille hystade.

Det er dog også sådan at hun i en alder af kun 2 år, stadig er en meget lille pige og hendes hjerne er stadig meget umoden. Hun har endnu ikke dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, lige tænke sig om en ekstra gang osv. Og netop på grund af denne hjernemæssige umodenhed, så får hun det der hedder fortvivlelsesanfald.

Når din datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan som sagt være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at du forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ...

---

---

... ville have haft en banan, eller at det også er dumt, man skal sidde fastspændt i en autostol, når man skal køre bil ... Hun har altså brug for at høre, at du godt kan forstå det her er svært for hende - du forstår det godt, men det ændrer ikke ved at du holder fast i at det er sådan det er :o)

At sende hende væk eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende kan godt få hende til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at du sidder med hende, holder om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så går hun grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor" og det gør hun fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Nogle gange kan hun ikke klare omfavnelse og fysisk kontakt lige med det samme, så må man som du også skriver, være tilgængelig netop ved at være i nærheden. Nogle gange skal man sætte sig på gulvet ved siden af hende, prøve om man kan få lov til at nusse hendes fødder lidt, så maven og måske kryber hun så op på skødet. Andre gange skal man bare være der, fortælle hende at man er der og prøve at lokke hende lidt "nåå, lille skat, bliver du bare så ked af det, kom op til mor, kom skat ..".

---

---

Jeg sammenligner det nogle gange med den frustration du som voksen ville føle, hvis du gik ind til din chef og gav udtryk for noget du var utilfreds med og chefen så ignorerede dig eller sagde "hold dog op med at være så hysterisk". Hvilke følelser ville det ikke frembringe I dig? Du ville ganske givet ikke få det bedre.

Hvis du derimod blev mødt med forståelse "kom ind, lad mig høre, hvad sker der, det kan jeg godt forstå du er ked af ..." så ville du få det bedre med det samme. Det er ikke ensbetydende med at du fik din vilje igennem eller at tingene blev ændret, men det at du blev lyttet til og fik lov til at sige og føle det du mener - det er vigtigt, det ville få dig til at slappe af.

Håber du kan bruge mine tanker videre frem, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---