Annonce

Annonce

Svar: Nægter rugbrødshapser


19. januar 2009

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Renée

Rugbrød er jo et meget dansk fænomen, flere steder i verden klarer man sig fint uden at spise rugbrød og du kan sagtens give din dreng andre fiberholdige brødtyper, evt. bage selv - hjemmebagte boller er næsten altid et hit :o)

Men når det er sagt, så lyder det jo som om at din dreng generelt har lidt svært ved at skulle tygge små bidder og jeg tænker her, at du måske skal passe på ikke at lave hapserne for små. Nu når han er 11 måneder gammel, så kan han faktisk godt bide af et stykke brød selv. Du kan derfor prøve at give ham kvarte skiver rugbrød og lade ham selv bide af det, ligesom du kan give ham en halv bolle eller lignende og lade ham bide af den.

Når børn er meget glade for at få skemad, der bare skal synkes og som let spises fordi det er blendet og fint i konsistensen, så er det ofte en rigtig god idé at supplere med mad i hånden, altså større stykker. Det vil sige, at hvis du om aftenen f.eks. moser kartofler og sovs så kan han få det med ske, men ved siden af skal han så have ½ frikadelle i hånden, som han kan gnave af. Mit forslag er altså at du generelt prøver at give ham mere mad i hånden, som han selv kan spise og så supplere med lidt på ske.

Det er altså et spørgsmål om ikke at mose og blende alt, og heller ikke lave stykkerne du giver ham for små, men i stedet give ham større stykker i hånden som han skal bide af. Og så kan det moste man gives som en del af det andet, så du er sikker på at han bliver fyldt godt op og får hvad han har behov for :o)

Nogle børn er også meget magelige, de synes det er dejligt at sidde og lukke munden op og lade mor og far putte ind. De viser ingen interesse for at spise selv ... Hvis det er problemet hos jer, så må du igen forsøge at tilbyde ham lidt mad, som han selv kan sidde med, evt. forsøge at motivere ham til at spise med gaffel. Og så er det vigtigt, at han får madro og at der ikke er alt for meget på tallerkenen af gangen. For meget mad virker uoverskueligt.

Det er også vigtigt at appellere til lysten til at smage og putte i munden og det gør man ofte ved hjælp af farver. Sammen med de kedelige rugbrødsmadder kan ...


Annonce

... han derfor godt få lidt kogte grøntsager - gulerod, ærter, majs, kogte pastaskruer og lignende og så kan han selv sidde og putte i munden, det der interesserer ham og uden din opmærksomhed. Det handler altså nogle gange om at sætte en tallerken med lidt forskellige valgmuligheder foran barnet og så lade ham selv gå igang.

Med hensyn til hjemmebagte boller, så har sundhedsstyrelsen en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

------------------------------

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham og god appetit :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce