Annonce

Annonce

Svar: Søvn- og spisevaner - 10 mdr.


19. januar 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære forældre

Tak for jeres brev :o)

Der er ingen tvivl om at der er rigtig mange faktorer som spiller ind på jeres datters søvnproblemer, vægring overfor mad osv. i øjeblikket og det handler både om sygdom, alder, udvikling osv. Det hele hænger sammen og derfor er det naturligt svært for både jer og mig, at sætte en præcis finger på, hvad det lige er der sker ...

Det er vigtigt at I holder fast i at jeres datter altid har været en glad pige, som har udviklet sig rigtig godt, spist og sovet godt osv. Der er således nogle gode rutiner at bygge på, lige nu er I 'bare' inde i en periode, hvor det hele ramler sammen.

Det faktum at hun har røde ører er naturligvis et problem og hun kan sagtens tænkes at vågne mere om natten fordi det gør ondt i ørerne. Trykkes øges når hun ligger ned, smerterne tiltager derfor når hun har ligget ned lidt, hvorimod når hun tages op og holdes på højkant så forsvinder det. Det er en god idé at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ligger højere med hovedet. Det vil også være en god idé at overveje om hun evt. skal tilbydes noget smertestillende, det kunne f.eks. være en stikpille panodil, prøv at tale med lægen om den mulighed.

Det er naturligt at hun på grund af ørerne, søger brystet/mælk mere om natten. Det at spise og synke udligner trykket i ørerne og det fjerner således smerten. Samtidig så løsner den varme mælk det slim der sidder i hendes luftveje og det letter hendes vejrtrækning, hvorfor hun sover bedre igen bagefter, indtil hun atter klotter til i næsen og søger brystet igen.

Det er også naturligt at hun i kraft af sin alder, motoriske udvikling, separationsfase osv. søger mere fysisk kontakt og nærhed end I tidligere har oplevet. Om dagen sidder hun ikke så meget på skødet som tidligere, hun er tilmed væk fra jer i dagtimerne og har naturligt et stort behov for at mærke at I stadig er der for hende. Da hun ikke med ord kan give udtryk for sit savn, så reagerer hun fysisk og reagerer med at klamre sig lidt mere, have behov for mere fysisk kontakt.

Det betyder også at børn i denne alder ofte også kan begynde at søge brystet lidt ekstra, fordi det jo giver dem trygheden og nærheden som de efterspørger. Men det er uhensigtsmæssigt, fordi det jo så begynder at påvirke barnets indtag af mad i løbet af dagen. Et indtag der naturligt også er mere varieret, fordi barnet i denne alder ofte bliver mere selektiv, lukker munden for skeen, skubber tallerkenen væk, drejer hovedet osv. Et udtryk for at barnet nu begynder at vise mere selvstændighed og egen vilje.

Barnets indtag af mad påvirker ingen barnets søvn om natten, barnets søgning efter brystet om natten osv. Man kan altså meget hurtigt komme ind i en dum cirkel.

Når barnet så ikke sover særlig godt om natten, så indhentes det forsømte naturligt i løbet af dagen og når barnet så begynder at sove forholdsvis meget om dagen, så påvirkes nattesøvnen igen i dårlig retning - derfor er det godt at I er opmærksomme på at hun ikke skal sove dagen væk, men at hun skal sove om natten.

Som I kan se hænger det hele sammen og jeg kan sagtens forstå at det er svært at finde hoved og hale i. Mit forslag er dog at tage udgangspunkt i den nuværende situation og sige, hvordan kan vi komme videre herfra.

Status er:

- Jeres datter har lidt røde ører - de skal behandles, få hende evt. tjekket af en rigtig ørelæge, som ofte kan se nogle ting som den alment praktiserende læge ikke kan. Det skal vurderes om hun skal have noget smertestillende.

- Jeres datter er nu 10 måneder gammel og skal tilbydes mælk svarende til hendes alder. Det vil sige 2 amninger/flasker dagligt og forsøg at ...


Annonce

... holde indtaget på dette.

- Hun skal have alderssvarende mad, så hun får noget hun selv kan spise med og udgangspunktet er den børnevenlige mad I andre spiser, hun kan sagtens spise spaghetti, lasagne, frikadeller, farsbrød, madpandekager, laks, fiskefiletter osv. hvad I andre nu spiser og så er det fint at supplere med de færdigproducerede babyretter, når hun skal mættes lidt mere

- Hold fast i at det er bedre med små hyppige måltider, fremfor få og store måltider

- Put hende i egen seng og put hende med det 'gode gamle putteritual' som hun har fundet fin ro med tidligere. Det vil sige ikke blive ammet i søvn, men i stedet blive ammet og lullet til ro med en hånd på maven.

- Accepter at hun lige nu gennemgår en fase, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed og at det er naturligt at hun derfor vågner om natten og søger jeres kontakt. Vis hende derfor at I er der, passer på hende, berolig hende med ord, stillingsskift osv. når det er nødvendigt. Gør det på en måde, som I også kan leve med fremover, så I ikke får skabt nye uhensigtsmæssige vaner.

- Og forsøg så at holde en fast plan for dagen hvad angår søvn og mad, hun skal spise på nogenlunde faste tidspunkter, puttes til faste tider, tages op fra lur til samme tid hver dag osv. så hver dag ligner hinanden - også uanset om det er hverdag eller weekend. I skal regne med at hun har behov for at sove måske max 3 timer i løbet af dagen og at nattesøvnen være ca 10-10½ time lang, afbrudt af mælk. I skal altså regne med et døgnbehov på ca 13-13½ time i døgnet. Sover hun mere om dagen, så vil hun derfor naturligt skulle puttes lidt senere om aftenen og modsat.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Grød, sødmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, kan også tilbydes en lille smule fortyndet æblejuice, som I har forsøgt jer med ellers helst vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover måske kun en time


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, giv hende gerne mad i hånden, det kan være kogt pasta, frikadeller, grøntsager eller lignende og de dage hvor det ikke går, så er det fint at supplere op med færdiglavet børnemad. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13, sover her max 2 timer

Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med frugtmos, mos af bær eller lignende, også rugbrødsdrys, müsli osv. kan bruges, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt også er fint om eftermiddagen, Vand af kop.

Før aftensmad 17: Tilbyd hende lidt grønt, frugt, lidt brød eller lignende imens I laver aftensmaden klar. Appetitten er tit stor her og hun er træt efter en lang dag, så det er svært at holde hende igang. Lidt mad hjælper på blodsukkeret og giver lidt energi.

Aften 18-18.30: Familiemad, spiser det samme som I andre og kan igen suppleres med færdiglavet børnemad og/eller lidt grød til dessert, som I også forsøger nu. Så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng.

Bades, får ren ble og nattøj på og bliver så ammet af mor i stuen

Puttes efterfølgende af mor eller far i seng kl. ca 20

Sover og ammes (eller får en flaske) når hun vågner næste gang - det kan være sen aften eller først på natten, det er fint nok.

I må tro på at jeres datter har en naturlig evne til at regulere sit behov for mad og væske, så hvis I tilbyder, så tager hun hvad hun har behov for. Giv hende som sagt både mad i stykker og mad som er moset. Lad hende spise med fingrene og også gerne med gaffel, når og hvis hun virker oplagt til det.

Jeg håber I kan bruge mine tanker og planen for dagen videre frem fortsat held og lykke med hende. Rigtig god weekend :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce