Svar: Bange og kød
Kære K
Det er rigtigt at børn ofte i 2-3 års alderen får en periode, hvor de er bange for små dyr og også bange for mørke. Det er som du beskriver det, rigtig vigtigt at imødekomme barnet og lytte til barnets frygt, men samtidig også berolige og betrygge, vise barnet at der ikke er noget at være bange for, fortælle at vi passer på dig og du kan være helt rolig.
Det kan nogle gange være en svær balance netop at anerkende barnets frygt og ikke bare slå det hel og negligere det og så samtidig ikke gøre et større nummer ud af det, end nødvendigt er. Nogle børn finder nemlig ud af, at så snart de siger "Jeg er bange" så får de en helt særlig reaktion fra deres forældre, man lytter måske mere, er pludselig mere nærværende og omkring barnet og de kan de naturligvis godt lide. Det er derfor vigtigt at man generelt er omkring barnet og giver barnet den omsorg og nærhed osv. som barnet har behov for, så det ikke kun er når man er bange at man får den ...
Jeg ved godt at det ikke er tilfældet hos jer, I er meget omkring Albert og det du beskriver, måden I tackler det på lyder rigtig fint :o)
Man kan skelne mellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssig, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af angst for f.eks. tordenvejr eller hvis barnet ikke tør gå ind i et andet rum, fordi det er mørkt eller fordi det er væk fra jer forældre. Når barnet oplever angst, så oplever det også en fysisk reaktion som f.eks. hjertebanken og gåsehud og alt efter hvor gammelt barnet er, kan det have forskellige tanker og forestillinger. Angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her og nu orienteret.
Frygten for mørke opstår som sagt ofte i 2-3 års alderen og kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.
Børn i 5 års alderen og helt frem mod 7 års alderen kan også være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for ...
... at komme til skade, bange for at blive kidnappet osv. og på den måde er der forskellige perioder i barnets liv, hvor det naturligt er bange for forskellige ting.
Prøv at låne nogle bøger om at være bange, det hjælper nogle gange at læse historie, at få det hele flyttet til 3. person og tale om det.
Med hensyn til vuggestue og hvorvidt Albert trives der, så er det jo meget svært at vide, når man ikke kan være der, ikke kan se hvad der foregår, ikke kan opleve ham. Jeg kan godt forstå du føler det som et stort dilemma, for et eller andet sted, så skal man jo tro på det ens barn fortæller og når barnet græder og siger "jeg vil ikke derhen..." så må det være fordi barnet ikke trives. Modsat er det jo nogle gange tanken, om at skulle være væk hjemme fra, tanken om adskillelsen osv. der er svær og når først barnet er der, så går det hele rigtig godt, han leger, udvikler sig, nyder de udfordringer der er i at være i institution og man kan mærke at det er godt for ham.
Måske kunne du prøve at være i institutionen sammen med ham en dag, så du møder hans verden og samtidig giver ham den tryghed at mor er med. Det vil så også give dig et indblik i hverdagen, hvem de andre børn er også og du kan måske så lettere tale med ham om hvad der skal ske, hvem han skal lege med, hvad legetøj de har osv. og på den måde dreje det hele hen på noget sjovt og positivt ....
Med hensyn til kød og protein, så lyder det okay, at han spiser kød 3-4 gange om ugen. Du kan sagtens give ham protein på anden vis. Protein kan uden problemer dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter og mange grøntsager indeholder også protein. Det er dog vigtigt at spise varieret af disse ting, for at være dækket ind.
Til børn som slet ikke spiser kød, hvilket der jo ikke er tale om hos jer, I er jo ikke vegetarer :o) vil man normalt anbefale en vitamin-mineraltablet dagligt - især indeholdende jern, zink, B12 og D-vitamin, som er svært at dække, når man lever vegetarisk. Men når det kun er kødet han en gang imellem springer over og når han generelt spiser varieret, så lyder det ikke som om at du skal være særlig bekymret her:o)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre






