Svar: Optrapper amning om natten
Kære Line
Din datter har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt, hun er igang med det man kalder for separationsfasen. Det betyder at hun på en gang har rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og at hun ikke er forladt, samtidig med at hun nu er begyndt at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Hun kryber over gulvet, begynder nu at kravle og det betyder at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen og natten viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at hun rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når de er vågne og når de sover. Hun får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.
Hun øgede mentale udvikling, drømme aktivitet - alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme, hendes motoriske øgede selvstændighed osv. gør at hun naturligt søger brystet mere i denne periode. Det er derfor helt naturligt at børn netop i 7-10 måneders alderen begynder at øge deres mælkebehov. Ikke fordi de har behov for den ekstra mælk, men fordi brystet giver dem nærhed og tryghed.
Det er rigtig godt, hvis du kan holde amningerne lidt nede, og forsøge at sætte noget andet i stedet. Men det kræver naturligvis at du sikrer dig ...
... at hun får mad nok i løbet af dagen og om aftenen. Netop fordi hun har så travlt med at opleve verden, vil spise selv osv. så får hun måske ikke helt mad og drikke nok i løbet af dagen og det er naturligt at hun så søger brystet ekstra om natten. Så prøv om du kan få lidt ekstra i hende i dagtimerne og om aftenen så kan du med bedre samvittighed springe amningerne om natten over og prøve at give hende fysisk kontakt på anden vis.
En plan for dagen til et næsten 8 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre - evt. i mors seng :o)
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små stykker af en bolle med lidt smør, ost. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur, er hun meget brystsøgende, så er det bedre at amme hende her end om natten ...
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små stykker bolle med smør. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad - ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det er vigtigt at der fortsat er mad der er moset og små stykker at bide i ved siden af - det kan være kartofler moset med lidt sovs og små stykker frikadelle, det kan være boller i karry, hvor ris gives med lidt sovs og kødbollerne ved siden af osv. Hun må også gerne få pasta, lasagne, fiskefiletter osv. hvad I andre nu spiser og kan finde på af mere børnevenlige retter. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng. Det kan være lidt frugtgrød med lidt mælk på eller det kan være en rigtig grød som havregrød eller flerkornsgrød. Vand af kop eller du kan give lidt mme som du selv er inde på.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage i sin egen seng.
Sover til næste morgen tidlig uden at få mælk, men hjælpes til ro på anden vis ...
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad der sker hos jer i øjeblikket og hvordan du kommer lidt videre, rigtig meget held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











