Annonce

Annonce

Svar: Nutramigen og hård mave - 5 mdr.


11. januar 2009

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Når man som du har taget afføringsmiddel gennem mange år og er afhængig af dette, så er det helt naturligt at du bliver bekymret over din datters afføring og er urolig for, at hun skal få samme afhængighed som dig selv. Derfor er det helt naturligt, at du er nervøs for at tilbyde din datter f.eks. laktulose.

Der er dog ingen tvivl om at det er det primære valg for din datter og hun må, med den vægt hun har, gerne få 3½ ml morgen og 3½ ml aften. Det er en god idé at give hende det dagligt, så du på den måde holder maven igang og så kan du justere lidt op og ned efter hvordan afføringen virker i konsistens. Hendes afføring må ikke være fast og leret og svær at komme af med, men hun skal heller ikke have diarré.

De mavetarmlæger jeg har talt med har ingen problemer med at give børn laktulose. Det er det anbefalede produkt til små børn, fordi det virker ved at blødgøre afføringen og ikke påvirker tarmens bevægelser, som anden form for afføringsmiddel kan gøre. Derfor er der ikke tale om afhængighed som ved andre afføringsmidler og man bruger ofte netop laktulose til for tidligt fødte børn, som ofte har meget umodne tarme - og de kan få det dagligt i månedsvis uden at blive afhængige ...

En anden mulighed er Movicol, det hører til samme type afføringsmiddel som laktulose, men anbefales normalt ikke til børn under ½ år.

Når alt det omkring afføringsmiddel er nævnt, så er det naturligvis også relevant at se på din datters indtag af mad, hvad hun drikker, spiser osv. fordi det alt sammen har betydning for hvordan hendes mave og tarm fungerer.

Du skriver at du giver hende Nutramigen. Da hun nu er 5 måneder gammel og ikke umiddelbart har problemer med mælkeallergi, så er der ingen grund til at bibeholde Nutramigen, du kan sagtens skifte over til en almindelig modermælkserstatning. Hvis det er vigtig for dig at tilbyde hende noget, som forebygger allergi, så vil jeg anbefale dig at give hende Nan H.A. Det er en erstatning, hvor proteinerne er delvist spaltede, det kan gøre at hun nedbryder mælken bedre og måske hun vil reagere anderledes og mere positivt på denne erstatning. Det er en erstatning som anbefales til børn med tendens til forstoppelse.

En anden mulighed er den syrnede grønne allomin. Syrnet Allomin er tilsat citronsyre, der får proteinet til at "fælde ud", hvilket letter optagelsen i tarmen og det gør den god netop til børn med tendens til forstoppelse. Måske kan du udskifte bare et par af flaskerne dagligt med denne og allerede der opleve en effekt.

Det lyder også som en god idé at du begynder at introducere hende for lidt skemad. Ikke ...


Annonce

... ren frugtmos til at begynde med, men måske lidt grød. Det kan være risgrød, majsgrød, hirsegrød evt. med lidt frugtmos som topping. Det bør være kogt frugtmos og du skal ikke give hende banan, da det kan virke lidt forstoppende på nogle børn. Prøv i stedet med æblemos, pæremos, ferskenmos, sveskemos og mos af forskellige bær. Det er ganske få skefulde hun skal have, måske kun 4-5 skefulde til frokost sammen med lidt vand af en kop og så skal hun have flaske som hun plejer.

Når hun kan spise ½ dl. grød uden problemer, så synes jeg du skal begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos, så hun får ½ dl. 2 gange dagligt. Det vil sige ½ dl. grød til frokost og ½ dl. grøntsagsmos til aften. Du kan lave grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash i starten. Du kan lave det med lidt af kogevandet, tilsætte lidt modermælkserstatning og lidt fedtstof og igen servere det sammen med lidt vand.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme, sover lidt videre

Formiddag 9.30: Flaske med mme

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: ½ dl. grød af ris, majs, hirse, boghvede. Tilsat lidt topping af kogt frugtmos, vand af kop.

Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag: Flaske med mme


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Powernapper evt. ½ times tid

Aften 18: ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske med mme og puttes til natten ca 19.30-20. tidspunktet afhænger af hvorvidt hun har sovet powernap og hvor længe

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Begynder at kunne sove fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk.

Det er meget vigtigt at du, når du giver hende mme, sørger for at give hende det korrekte blandingsforhold. Det er vigtigt fordi du ellers ikke kan regne med næringsindholdet i flasken. Ekstra vand skal således ikke puttes i erstatningen, men kan gives sammen med skemaden af en kop.

Det er godt at cykle med hendes ben, vende og dreje hende, hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk og det er fint med et lunt bad, der får hende til at slappe af i maven. Mavemassage laves ved at massere med to fingre i urets regning i små cirkler rundt og rundt om navlen, evt. med lidt olie eller lotion på, så fingrene glider lettere.

Med hensyn til bidering, holde den i hånden og sige lyde, så handler dette sandsynligvis om at hun nu begynder at blive mere opmærksom på hvordan hun kan bruge sig selv - hun kan holde noget i hånden, hun kan sige lyde, øver sin stemme osv. og har en helt naturlig større bevidsthed om dette end hun tidligere har haft.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce