Svar: Mad - hvordan starte op med nye ting?
Kære Lea
Da Matthes har været igang med skemad i et stykke tid og trives rigtig godt med dette, så vil man ved 6 måneders alderen kunne gå lidt hurtigere frem. Det vil således være fint, hvis du nu begynder at øge ham til 3 måltider dagligt, stadig i en mængde, som giver plads til lidt mælk efterfølgende.
Derudover vil det være rigtig fint, at du begynder med mere variation og du behøver ikke være så forsigtig, netop fordi han jo er vant til skemad. Du kan variere lidt mellem de forskellige grødtyper om morgenen og du kan begynde at tilsætte lidt kogt kød eller fisk i den grøntsagsmos, som han er vant til at få. Det er en god idé at bibeholde samme grødtype som han er vant til at få de dage, hvor du introducerer nye former for grøntsagsmos og det er en god idé at bibeholde lidt af den samme grøntsagsmos, de dage, hvor du skifter grødtype. Men stille og roligt kan du sagtens variere, du må prøve dig lidt frem.
Han kan få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, han kan få frugtmos af forskellig slags, han kan tilbydes stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i ...
... mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Han må også gerne begynde at få lidt i hånden, som han kan sutte på og bide lidt i, opbløde med spyt. Det kan være agurkeskiver, blødere frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende og så kan han også få lidt ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper. Du skal dog være opmærksom på at han fortsat ikke må få for meget gluten. Det er især i hvede at glutenindholdet er højt.
Hvis du således har lyst til at begynde med lidt havregrød nu, så starter du med dette og så bibeholder du den grøntsagsmos, som han er vant til at få. Når det fungerer med havregrøden, så bibeholder du den og begynder så at ændre på grøntsagsmosen. Stille og roligt kan du så sagtens ændre lidt på det hele dagen igennem og variere lidt efter, hvad I andre også spiser og hvad din dreng virker til at kunne lide og have det godt med :o) I løbet af de næste uger, den næste lille månedstid kan du således sagtens give ham både havregrød, kød, fisk og større variation af grøntsager på en dag.
Håber dette er svar nok på dit spørgsmål, fortsat held og lykke med ham og god appetit :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











