Annonce

Annonce

Svar: Jerndråber - vil ikke have dem


5. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Det er vigtigt at din datter får jerntilskud dagligt, netop fordi hun ammes. Du kan desværre ikke øge jernindholdet i din mælk særlig meget, selvom du forsøger at spise ekstra jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov. Jernindholdet i modermælk er generelt meget lavt, men absorptionen af jern er høj (50-70 %) bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.

Jernindholdet i modermælk er ca. 0,03-0,09 mg pr. 100ml, i modermælkserstatning 0,4-0,7 mg pr. 100ml og i sødmælk er jernindholdet næsten lig 0.

Netop omkring 6 måneders alderen er der behov for anden mad, både af hensyn til at give barnet en mere energirig kost, men også for at sikre barnet et tilstrækkeligt indtag af blandt andet jern og f.eks. zink og vitaminer. Overgangskosten består i starten væsentligst af grød, grøntsags- og
frugtmos, der alle har et lavt jernindhold. Men i takt med at barnet begynder at spise kød, fisk, fjerkræ, så begynder barnet også at få lidt fødevarer som indeholder jern. Stadig er maden alene dog ikke nok til at sikre barnets behov.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Barnets medfødte jerndepoter er tilstrækkelige de første 4 til 6 måneder, men fra 6-måneders-alderen er det vigtigt, at barnet får tilført jern. Børn, der ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning eller
tilskudsblanding dagligt, bør have 8 mg jerntilskud dagligt fra 6-til 12-måneders-alderen." (anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005).

Anbefalingen handler ikke kun om at modvirke blodmangel, men handler om at sikre barnet optimal jernstatus ved slutningen af første leveår, fordi risikoen for udvikling af blodmangel i andet leveår så mindskes betydeligt. I begyndelsen vil barnet altså ikke via kosten kunne indtage jern nok til at skabe det depot, som barnet har brug for som 1 årig, men i takt med at barnet spiser mere og mere varieret og ...


Annonce

... også spiser større portioner, så vil jernbehovet kunne blive dækket via kosten.

Så jeres datter skal have jern - desværre ... :o)

Det er naturligvis et problem, hvis hun slet ikke vil spise noget med ske ... hvad med frugtmos, kan hun ikke lide det? Du kan her købe babyfer, som er et pulver man drysser på mosen, så får hun begge dele samtidig.

I forhold til at få hende til at spise skemad, så tænker jeg at du nok skal se på hvor meget du egentlig ammer. Det lyder nemlig lidt som om at hun får så meget mælk, at hun simpelthen ikke er sulten nok eller har interesse for anden mad og at du derfor skal prøve at skrue amningerne lidt ned ...

Når hun knækker på sin kurve, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at I kommer igang med skemaden nu.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), en appelsinbåd eller lignende blød frugt i hånden som hun selv kan sidde og sutte lidt på, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at sutte på, opbløde med lidt spyt osv.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt også som om formiddagen, kan her evt. ammes

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng, hvor hun så sover uden bryst til næste morgen tidlig.

Jeg håber ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer videre og hvad der skal til :o) Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce