Svar: Jerndråber - vil ikke have dem
Kære mor
Det er vigtigt at din datter får jerntilskud dagligt, netop fordi hun ammes. Du kan desværre ikke øge jernindholdet i din mælk særlig meget, selvom du forsøger at spise ekstra jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov. Jernindholdet i modermælk er generelt meget lavt, men absorptionen af jern er høj (50-70 %) bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.
Jernindholdet i modermælk er ca. 0,03-0,09 mg pr. 100ml, i modermælkserstatning 0,4-0,7 mg pr. 100ml og i sødmælk er jernindholdet næsten lig 0.
Netop omkring 6 måneders alderen er der behov for anden mad, både af hensyn til at give barnet en mere energirig kost, men også for at sikre barnet et tilstrækkeligt indtag af blandt andet jern og f.eks. zink og vitaminer. Overgangskosten består i starten væsentligst af grød, grøntsags- og
frugtmos, der alle har et lavt jernindhold. Men i takt med at barnet begynder at spise kød, fisk, fjerkræ, så begynder barnet også at få lidt fødevarer som indeholder jern. Stadig er maden alene dog ikke nok til at sikre barnets behov.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Barnets medfødte jerndepoter er tilstrækkelige de første 4 til 6 måneder, men fra 6-måneders-alderen er det vigtigt, at barnet får tilført jern. Børn, der ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning eller
tilskudsblanding dagligt, bør have 8 mg jerntilskud dagligt fra 6-til 12-måneders-alderen." (anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005).
Anbefalingen handler ikke kun om at modvirke blodmangel, men handler om at sikre barnet optimal jernstatus ved slutningen af første leveår, fordi risikoen for udvikling af blodmangel i andet leveår så mindskes betydeligt. I begyndelsen vil barnet altså ikke via kosten kunne indtage jern nok til at skabe det depot, som barnet har brug for som 1 årig, men i takt med at barnet spiser mere og mere varieret og ...
... også spiser større portioner, så vil jernbehovet kunne blive dækket via kosten.
Så jeres datter skal have jern - desværre ... :o)
Det er naturligvis et problem, hvis hun slet ikke vil spise noget med ske ... hvad med frugtmos, kan hun ikke lide det? Du kan her købe babyfer, som er et pulver man drysser på mosen, så får hun begge dele samtidig.
I forhold til at få hende til at spise skemad, så tænker jeg at du nok skal se på hvor meget du egentlig ammer. Det lyder nemlig lidt som om at hun får så meget mælk, at hun simpelthen ikke er sulten nok eller har interesse for anden mad og at du derfor skal prøve at skrue amningerne lidt ned ...
Når hun knækker på sin kurve, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at I kommer igang med skemaden nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), en appelsinbåd eller lignende blød frugt i hånden som hun selv kan sidde og sutte lidt på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at sutte på, opbløde med lidt spyt osv.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt også som om formiddagen, kan her evt. ammes
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng, hvor hun så sover uden bryst til næste morgen tidlig.
Jeg håber ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer videre og hvad der skal til :o) Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








