Svar: Mad, vanter og sutte på tommeltot mv.
Kære Freyas mor
Freya må meget gerne starte dagen med lidt brød i stedet for grød. Det kan være fint at variere det lidt og netop det at der nogle gange er lidt pause fra grøden, kan gøre den mere interessant igen andre dage. Grød er en god start på dagen men groft og fiberrigt brød kan også gøre det.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden, og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler man ofte netop havregrød eller havregryn som morgenmad.
Til en pige på 10 måneder, som gerne vil spise selv og som naturligt lukker munden for skeen kan havregrynsboller være en god mulighed:
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Med hensyn til Avocado så må hun gerne få dette. Avocado indeholder rigtig mange næringsstoffer og er rig på både A, B, C og E vitamin, kalium og så har den et højt indhold af mono-umættede fedtsyrer, - fedtindholdet er højt, helt oppe på ca 13%.
Kødet fra en avokado kan f.eks. moses med lidt citronsaft og lidt hvidløg og bruges som smørbart pålæg på brød.
Med hensyn til at sutte på ...
... tommelfinger og behov for handsker, så har jeg hørt om denne problematik før .. :o) Kan du ikke lave et lille hul i handsken, der hvor tommelfingeren er syet på, så hun både kan have handske på og stadig få lov til at sutte på sin finger ... ? Hvis det bliver for svært med dunede handsker, så kan et par små luffer i strik måske hjælpe. Så kan selve luffen jo stadig varme de andre fingre og hendes tommelfinger komme ud, der hvor du har lavet et lille hul ... det må være bedre end ingenting :o)
Med hensyn til mælk og mælkebehov, så er hendes behov for mme frem mod 12 måneders alderen ca 400ml dagligt. Via den mængde, så får hun den mængde jern hun har behov for og det giver samtidig plads til anden mad. Det er helt fint, hvis du giver hende flasken 3 gange dagligt og hun trives med det, du skal så bare sørge for at holde mængden nede, så hun ikke drikker for store mængder.
Med hensyn til hvorvidt I skal vække Freya, så lyder det umiddelbart som en god idé. Hun har sandsynligvis ikke behov for at sove mere end 2-2½ time i løbet af dagen og hvis hun sover så længe om formiddagen, så bliver det naturligt ekstra svært at få hende til at sove igen om eftermiddagen. Enten vil hun ikke og bliver alligevel for træt fordi det er mange timer at holde sig kørende, eller også ender hun med at sove så sent på eftermiddagen, at det påvirker hendes putning om aftenen. Jeg giver derfor grønt lys for at I forsøger at vække hende fra formiddagslur, så hun ikke sover mere end 1 times tid der og så prøver at putte hende til middagslur, hvor hun så forhåbentlig kan sove lidt mere.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








