Svar: Vil ikke falde i søvn selv

---

Hej med dig

Det er helt normalt, snarere reglen end undtagelsen, at børn i 7-10 måneders alderen sover meget uroligt og kan være svære at få til at overgive sig til søvn om aftenen. Barnet befinder sig i denne alder i separationsfasen og det er ofte sammenfaldende med hvornår barnet begynder at kravle. Præcis som tilfældet er hos jer :o)

I takt med at barnet motorisk bliver bedre til at kravle, rejse sig, sætte sig ned osv. så oplever man ofte også en større ro både fysisk og mentalt. Hun kan jo kravle efter dig, når du går ud af rummet og hun kan selv skifte stilling og komme videre i søvnen, når hun om natten vågner. Lige nu har hun behov for at se dig, have dig i nærheden og har brug for hjælp til stillingsskift om natten. Det er altså ofte en udvikling der sker stille og roligt og hendes behov for at klynge sig og være dig nær bliver på den måde mindre og mindre i takt med at hun motorisk bliver mere selvhjulpen.

Hendes natlige opvågninger skyldes at hun netop på grund af sin øgede selvstændighed og opleven af verden drømmer mere. Alt det hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og samtidig har hun den store motoriske uro, får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra selv, hun rejser sig, kravler rundt, banker hovedet ind i sengegavlen osv. mere eller mindre i søvne.

Hendes nattesøvn og opvågninger om natten, samt hendes vægring mod at falde i søvn om aftenen, kan dog også meget vel hænge sammen med måden hun sover på om dagen. Du fortæller at hun ofte sover 4 timer, nogle gange om til 5 timer sammenlagt og det er forholdsvis meget i forhold til hendes alder. Mange børn i denne alder sover ikke mere end 2½-3 timer sammenlagt.

Det kan naturligvis være et reelt behov at sove sådan om dagen, men det betyder at hun så naturligt ikke kan falde i søvn, når I putter hende kl. 19.30. Hun er simpelthen ikke træt nok på det tidspunkt, måske er hun først parat til at sove en time senere eller måske først kl. 21 ...

Hvorvidt I skal sidde hos hende eller gå, afhænger således meget af hvorvidt hun overhovedet er parat til at sove, faktisk fornemmer jeg at hun ikke er træt nok, når I forsøger og så er hun og I bedre tjent med at putte hende senere og afkorte hele putteseancen til måske kun 15 minutter:o)

Det er meget vigtigt at I lytter til hende og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at man er der. Hun er som sagt stadig i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed.

Det er en ...

---

---

... rigtig god idé at lade hende falde i søvn, der hvor I gerne vil have hende til at sove. Hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Så det er en god idé at holde fast i at hun trygt skal kunne sove i sin egen seng og ikke i jeres.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos hende. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan hun græder og hvad hendes protester handler om.

---

---

Det kan være en god idé at gå til og fra, hvis hun opfatter ens tilstedeværelse som underholdning. Det kan være bedre at gå og komme igen fremfor at sætte sig på værelset og nægte hende kontakt. Det sender nogle helt andre signaler og hun kan blive i tvivl om hvad hun egentlig skal og hvorfor I er der ... Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så hermed flere overvejelser som både går på udvikling og behov for at blive puttet senere eller evt. afkorte dagslurene. Og vurdering af hvad putteritual, der på sigt vil fungere bedst for jer alle tre. Håber I hermed er hjulpet lidt på vej, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---