Svar: Natteroderi og bidevane
Kære Charlotte
Der er ingen tvivl om at flytning, julehurlumhej, nytår osv. samtidig med separationsfase, sygdom og rivende udvikling alt sammen påvirker hinanden og kan give urolig søvn. Det lyder således naturligt at I oplever problemer med søvnen i øjeblikket. Men når det er sagt, så er det dog også rigtig vigtigt netop at forsøge med god struktur og rytme og med den alder børnene har nu, gør jeg mig lidt forskellige tanker.
For det første så tænker jeg, at de gerne må få mere varieret kost end de får lige nu. Du må meget gerne give dem mere rigtig mad, mad i stykker, mad som I andre får. Det er fint at supplere med lidt grød og mos til frokost og til aften, det er også fint at tilbyde dem 2-3 flasker dagligt, men de skal udfordres smagsmæssigt, tyggemæssigt osv. og deres mælkeindtag via flaske vil være fint med 400ml mme dagligt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme
Morgen 7.30: Øllebrød med mælk, mælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller lignende frisk frugt eller frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg - makrel, sildepostej, rognguf. Rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte grøntsager osv. Suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk (evt. fra glas). Vand af kop.
Puttes til middagslur 12.30
Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk med frugtmos, lidt müsli, revne æbler eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aftensmad 18: Familiemad, lasagne, spaghetti med kødsovs, fiskefrikadeller, fiskefiletter, madpandekager, laks med pesto, boller i karry, farsbrød .. hvad I nu får. Grøntsager, ris osv. moses og blandes med sovs og gives med ske, ved siden af gives så pastaskruer, frikadeller, kartoffelbåde osv. i hånden. Vand eller mælk af kop.
Suppleres evt. med en lille portion frugtgrød med mælk eller en godnatgrød, hvis de ikke har spist særlig meget.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften: Evt. flaske, det afhænger helt af det samlede indtag og behov.
Du skriver at børnene sagtens selv kan falde i søvn, de er altså ikke afhængige af hverken flaske eller sut, for at sove? Jeg spørger fordi det er en vigtig overvejelse i forhold til ...
... deres vågenperiode. Hvis de er afhængige af flaske eller sut for at sove, så vil de naturligt søge dette, når de vågner om natten og vil ikke kunne finde ro igen, før de atter får det. Det er derfor vigtigt at de ikke falder i søvn med flasken i munden og med hensyn til sut, så er det vigtigt at I nu begynder at lære dem selv at putte sutten i munden. Gør det til en vane at give dem sutten i hånden og ikke automatisk være dem, der sørger for den kommer i munden ... :o)
Med hensyn til drømmeflasken, så lyder det lidt som om at de reagerer på denne, altså at den måske giver dem for meget uro i maven. I kan derfor overveje om ikke det er denne flaske der måske skal fjernes eller om indtaget måske skal skrues lidt ned. Drømmeflasken skal jo sammen med al den grød de får i løbet af dagen og aftenen nedbrydes og kan måske derfor give for meget uro i maven .. Bare en tanke. Derfor tænker jeg, at netop større variation af mad dagen igennem også vil kunne have en effekt på nattesøvnen - mere grønt og mad i stykker og mindre grød. Du skriver jo også at børnene agerer som om de er meget sultne og jeg tænker derfor at I nu skal prøve at se lidt på kostsammensætningen om dagen og justere lidt ind.
De skal som sagt have ca 400ml mme dagligt og ved siden af dette kan de tilbydes lidt mælk i grød og mos, som en lille portion tykmælk, af en kop, via sovs osv. Samlet indtag bør ligge på ca 500ml dagligt alt inclusiv. Derudover skal de have brød, kød, fisk, grøntsager, ris, pasta osv.
Omkring 12 måneders alderen skruer man normalt ned til 1 flaske dagligt og herefter må man så vurdere, hvornår det er passende helt at fjerne flasken og i stedet indføre en godnathistorie eller lignende putteritual.
Med hensyn til bid, så vil de fleste børn i Benjamins alder bide som et 'kærtegn der kammer over'. Det er lidt som udtryk for "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig" og er ikke gjort i nogen ond mening. Samtidig har han dog også en alder, hvor han jo registrerer hvad det gør ved dig og derfor er det vigtigt at du siger AV! så han fornemmer at det her var ikke okay og evt. også sætter ham fra dig. Det bedste er dog, hvis du kan stoppe det inden de sker og i stedet vise ham, hvordan man kan nusse og kæle uden at det skal udvikle sig til bid.
Håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig godt nytår :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











