Svar: Bange for at blive forladt af mor?

---

Kære Mikkelines mor

Mikkeline har en alder, hvor hun naturligt er langt mere tryghedssøgende end tidligere. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, hun begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, sidder ikke længere stille der, hvor hun er blevet sat, men kryber og kravler over gulvet, begynder at rejse sig ved ting osv.

Det betyder at hun ikke længere sidder helt så meget på skødet som tidligere, at hun ikke får samme fysiske kontakt og nærhed og det er fint og normalt, hun skal jo have lov til at øve sin spirende selvstændighed. Men den fysiske kontakt har hun stadig brug for og netop fordi hun øver sig i at være på afstand og undersøge verden på egen hånd, så bliver hun mere tryghedssøgende. Man kan sige at hun ligesom skal have sit 'mordepot' fyldt op, for at turde bevæge sig ud mere selvstændigt.

Det er derfor vigtigt at din datter får masser af fysisk kontakt, hun skal krammes, kysses, kæles med, kærtegnes osv. i stor stil - både af dig når du er hjemme og af far, når han er der, så han hele tiden har kontakt med hende og er en fast del af hendes liv. Det er klart at hun virker lidt mere mor-syg fordi det er dig, der hele tiden har været mest på banen, fordi far er mere hjemme i weekenden, men far skal bestemt ikke give op, det vil være rigtig godt, at han bader jeres datter, leger med hende, underholder hende, triller en tur med hende i barnevognen når hun skal sove osv. så han også tager aktivt del i verden omkring hende - men naturligvis med respekt for at hun søger mor lidt mere i øjeblikket og skal have lov til det.

Du skal vurdere, hvordan hverdagen fungerer bedst for jer. Det er fint, hvis I alle tre har det godt med at Mikkeline sover i dobbeltsengen, men hvis det ikke dur i længden, så skal I vurdere, hvornår I skal ændre på det.

Det kan være fornuftigt nok at give hende den ekstra tryghed og give jer selv lov til rolige og sammenhængende nætter i en periode, men I skal huske på at jeres datter jo også bliver mere og mere bevidst og selvstændig og at det meget hurtigt kan blive mere vane end tryghedsbehov, at komme ind til jer om natten. Det er derfor en rigtig god idé at arbejde på at hun skal sove i sin egen seng og dermed starte med at blive puttet i den. Hun skal forbinde sin egen seng med det sted, hvor hun trygt kan falde i søvn velvidende at I er der, passer på hende osv. Hvis hun så vågner i løbet af natten, så kan I forsøge at putte hende igen der og virker det ikke, så må hun ind til jer og I må så forsøge igen næste nat.

I skal være opmærksomme på det er hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvn associationer ...

---

---

... ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Jeres datters søvnassociation er at være i favn og ligge tæt op af dig. Hun er afhængig af din nærhed for at kunne falde i søvn, hun er afhængig af at ligge sammen med dig. Det er det hun er vant til, det er derfor helt normalt at hun protesterer mod at komme væk fra din favn, at du oplever at hun græder fordi hun ikke kan finde dig, når hun vågner op og at hun falder til ro med det samme, når hun oplever at hun stadig er der. Hun har lært at du skal være der, og nogle gange at hun skal have bryst for at hun kan sove ...

Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis barnet har lært at falde i søvn i din favn og tæt op af dig, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen. Det svarer lidt til at du var faldet i søvn ved siden af din mand og hvis du så i løbet af natten oplever at han er væk, så vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove videre, men vil vågne op og søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og først falde til ro, når du havde fundet ham.

I skal derfor vurdere, om ikke det var en god idé at forsøge med lidt nye søvnassociationer, så også andre end mor kan putte. Det kan være en idé at far tager over, at du ammer i stuen overgiver jeres datter til far og så putter han. Han forbindes ikke med amning, lugter ikke af mælk - han kan give masser af nærhed, fysisk kontakt, ro osv. men ikke bryst. Han kan i begyndelsen godt lægge sig med hende, men stille og roligt skal hun så lære at falde i søvn i egen seng.

---

---

Det kan også være at det hos jer er en bedre løsning, at du fra starten forsøger at putte hende i egen seng og lærer hende at falde til ro der, mod at du er der for hende.

Jeres datter er lige nu i separationsfasen og derfor bliver hun ulykkelig, når og hvis du går ud af værelset. Derfor skal du eller far også blive hos hende, holde hænderne på hendes krop, berolige og kærtegne, vise hende at I er der og passer på hende osv. Det er også derfor hun om natten søger dig, hun søger din nærhed, din kontakt - hun har brug for at være fyldt rigtig godt op med dette for at kunne øve adskillelse i løbet af dagen.

Du skal naturligvis vurdere om hendes behov for tryghed er så stort at hun skal ligge hos dig om natten lidt endnu og prøve at finde det rette tidspunkt at ændre vaner.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig god jul og rigtig godt nytår :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---