Svar: Vil ikke spise aftensmad og temperament

---

Hej med dig

Dejligt at høre at det går bedre med maven og hvor er det også godt at I har fået en ny dagplejer som I alle tilsyneladende er gladere for :o)

Med hensyn til aftensmad og mad generelt, så lyder det som om at jeres dreng spiser godt i løbet af dagen, men om aftenen er han træt og kan ikke overskue den varme mad eller for mange fødevarer og det at spise selv. Da han tilsyneladende er glad for rugbrød, så synes jeg at I skal tilbyde ham et stykke rugbrød om aftenen med en eller anden form for pålæg - får I f.eks. frikadeller, så kan han få smør på brøddet og frikadellen ved siden af. Kartofler kan også kommes på brød. Men ellers kan han sagtens spise et stykke rugbrød ved siden af den øvrige mad.

Kold mad kan være ligeså sundt som varm mad og netop ved at servere lidt rugbrød sammen med aftensmaden tænker jeg kan motivere ham til at spise lidt. I hvert fald er det med til at bibeholde rutinen "vi sidder ved bordet og spiser sammen". Samtidig er det også sådan at børn i 2 års alderen ofte er rigtig trætte efter en lang dag i pasningsordning, de kan næsten ikke hænge sammen om aftenen og det at spise virker uoverskueligt. Men rugbrød er kendt og trygt og glider der lidt af det ned, så er sandsynligheden for at lidt af det andet også glider ned større.

Det er altså en balance imellem at tilbyde ham lidt af det I ved han godt kan lide og kan overskue, samtidig med at han tilbydes lidt af jeres mad. Det skal være små mængder som ikke virker uoverskueligt, men til at kapere. Og så må I nogle gange nøde ham lidt, made ham hvis han virker træt - lade ham komme over på jeres skød og få lidt mosede kartofler og lidt sovs fra jeres tallerken osv. fordi han på den måde får lidt ekstra og stadig bliver vant til at spise og det at "nu sidder vi her og spiser aftensmad". At forlange at han spiser op eller kræve at han skal spise et vist antal kartofler eller lignende giver bagslag, det kan han ikke mestre med den alder han har - men prøv at motivere ham ved at tale om maden "mmm, hvor lækkert, nej en dejlig frikadelle".

Nogle gange kan man også få børnene til at spise det, hvis man kalder maden for noget de interesserer sig for "Supermand-frikadeller" det er sådan nogen han spiser for at blive rigtig stærk, ligesom der også kan være prinsesseærter, mickey-mouse kartofler osv.

Sørg for at han får grøntsager, kød og fisk til frokost, så det ikke kun er om aftenen at dette serveres. Det er vigtigt, når børn spiser sparsomt om aftenen, at de om dagen indtager større variation og rester fra aftensmaden er en god idé til frokost.

Når I oplever at jeres dreng regerer mere frustreret og kan blive mere sur og prøve flere grænser hjemme end ude, så hænger det sammen med at han jo er helt tryg ved jer. Det er helt naturligt at børn prøver flere grænser overfor deres forældre end andre, han ved jo et eller andet sted godt, at I elsker ham betingelsesløst uanset hvad og derfor tør han godt se hvad der sker, når han prøver grænser og han tør godt vise jer alle sine følelser ... I skal derfor prøve at se det som noget positivt, at det er hjemme han reagerer og ikke ude.

I skal naturligvis forsøge at finde ud af hvad det er han bliver ...

---

---

... ked af, frustreret over osv. I skal ikke bare lade ham være og ignorere det, men prøve at sætte jer ind i hvad der sker og vise ham at I forstår det.

Det er meget svært at være 2 år. Der er så mange ting man gerne vil selv, der er så meget man kan, men der er også rigtig mange ting man ikke mestrer endnu. Nogle gange er det svært at få tingene løst, det kan være tøj, sko eller lignende der driller. Nogle gange er det ordene der mangler, han har simpelthen ikke det ordforråd der skal til, han kan ikke med ord beskrive hvad han føler og tænker.

Børn i den alder får det der hedder fortvivlelsesanfald, hvor han bliver fuldstændig ulykkelig - hele verden ramler. Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, jakken kan han ikke lyne, maden er ikke skåret ud, som han gerne vil have det. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft et æble eller det er bare så dumt, at du hele tiden sidder med lillesøster, når han nu gerne ville have dig for sig selv.

---

---

At blive vred på ham, skælde ham ud eller ignorere ham dur ikke. Man kan heller ikke forklare særlig meget eller forsøge at tale ham til fornuft. Han mangler stadig de vigtige forbindelser i hjernen, som skal hjælpe ham til at finde roen igen. Han har brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Han har brug for jeres fysiske kontakt, jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear, han har brug for at I hjælper ham med at få samling på sig selv. På den måde dannes de vigtige forbindelser i hans hjerne.

Det hjælper ham også at få sat ord på "ssåå, bliver du bare så ked af det lige nu, ssåå, lille skat" eller hvad du nu kan sige, så han hører at I forstår det, at I godt kan rumme det og at det er okay. At kunne rumme hans følelser betyder at I kan holde ud at han har det, som han har det, uden at ville ændre på det og uden at tage det personligt.

Den udvikling jeres dreng går igennem er altså helt naturlig i hans alder. Samtidig tænker jeg også at lillesøster jo er ved at nå en alder, hvor hun også gøre mere og mere opmærksom på sig selv og også bliver mere og mere irriterende. Hun fylder jo mere og mere, sidder også med ved bordet, tager sin del af opmærksomheden og stille og roligt begynder hun jo også at kravle rundt, vise mere og mere egen vilje, tage hans ting osv. Der bliver således hele tiden stillet nye og større udfordringer til ham, han nu skal forholde sig til hende og sin rolle som storebror på en ny måde, han skal være stor, samtidig med at han jo stadig også er en lille dreng. Han har skiftet dagpleje, har været syg osv.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og håber I har haft en dejlig jul. Fortsat god juleferie :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---