Svar: Amning, prutter mm.
Kære Susan
Tillykke med den lille pige og velkommen hertil :o)
Med den alder din datter har nu, så begynder hun at interessere sig mere for verden, selvom hun er født før tid og korrigeret ikke er så gammel, så har hun jo trods alt været født i nogle måneder nu og lige netop her må man nogle gange medtænke den biologiske alder. Hun kan derfor godt på nogle punkter opfatte og reagere mere bevidst, have en anden kontakt end hvis hun kun var 1 måned gammel.
Det betyder at hun nu begynder at interessere sig lidt mere for verden omkring sig, hun kan se længere, fornemmer rummet omkring sig, hun begynder at skelne mere og mere tydeligt imellem hvorvidt hun er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed, hun lægger mere og mere mærke til hvad der sker omkring hende. Det betyder at børn i denne alder ofte lettere lader sig forstyrre under amning og derfor afbryder amning før de egentlig har fået det de har behov for. De har ligesom travlt med at følge med i hvad der sker omkring dem og mister koncentrationen lidt undervejs.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende med at holde fokus lidt, når hun spiser og du kan med fordel amme hende lidt som du gjorde i begyndelsen - hvor hun får lidt fra begge bryster, eller hvor du stimulerer begge bryster mellem hver lur.
Jeg vil derfor anbefale dig at du, når hun efter 10-12 minutter slipper og virker lidt utilfreds, lader hende bøvse, skifter hende, pludrer lidt osv. og derefter tilbyder du hende så bryst igen - enten fra samme side, hvis du fornemmer at der fortsat er masser af mælk eller fra modsatte side. Du må vurdere, hvad der passer bedst. På den måde får du fyldt hende lidt ekstra op og du får samtidig stimuleret dine bryster lidt ekstra, det får mælken til at flyde lidt hurtigere og vil derfor gøre at hun også på kortere tid vil få en større mængde og igen begynde at tage lidt mere på i vægt. Når hun er blevet ammet fra begge sider, er det tid til en ny ...
... lur.
Det at hun slipper brystet, tager fat, slipper igen og i det hele taget dier lidt uroligt, gør at hun sluger mere luft - hun spiser ikke i en lind og rolig strøm men meget afbrudt og måske netop derfor den ekstra uro i maven. Samtidig modnes hendes tarmsystem også lidt hele tiden og det lyder som om at hun nu reagerer mere på at få mælken igennem maven og videre gennem systemet. Det kan her også lyde som om at hun nu er mere bevidst om den følelse at få mælk i maven og presse end hun tidligere har været ...
Det har noget at sige, hvordan du ammer hende, altså hvilke ammestillinger du bruger. Det kan være en fordel at du skifter lidt imellem stillingerne og prøver at finde ud af, hvad der virker bedst for jer. Du kan prøve at ligge ned og amme i jeres seng, men ellers er tvillingestillingen ofte god til børn der har tendens til at slippe og sluge luft.
Du skal naturligvis fortsat forsøge at få hende til at bøvse efter amning, så hun kommer af med luften der. Det vil her være en rigtig god idé, at hun holdes oprejst og med ryggen strakt, det vil sige hen over din skulder så langt oppe at hendes arme løftes og ryggen dermed er lige. Klap med lette slag på blenumsen og lidt op af ryggen, for at hjælpe luften op og ud.
Det vil også være en rigtig god idé at cykle med hendes ben og bøje og strække dem, for at hjælpe hende med at sætte lidt gang i maven og få maden den vej ned og ud. Derudover kan lidt mavemassage, hvor du masserer med et par fingre i uretsretning rundt om navlen være en god idé og give lidt ro i maven.
Det kan også være en god idé at tilbyde hende en sut når hun har spist og skal puttes. Det at sutte uden at få mad i maven, sætter gang i tarmperistaltikken og det får således hjulpet både mælk og luft videre i systemet og giver derfor på sigt lidt ro. Så en sut efter amning og når hun skal sove kan give lidt mere rolig søvn.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











