Brev:
Urolig, vil ikke lege selv, søvn og mad
Kære Helen.
De sidste par uger har vores søn (9½mdr.) ikke rigtig kunne lege/sidde selv... Hver gang han bliver sat ned på gulvet grædder eller pjevser han! Han kravler straks hen til mine/vores ben og gør "tegn" til at han vil op - og det kommer han :-)
Det er også svært at lege med ham på gulvet - han kan ikke sådan fanges af sine legesager... Hvis jeg sidder og "leger" med nogle af hans ting, vil han gerne se på dem en kort stund, men ikke ret længe, så vil han hellere op til mor eller far. Men der vil han heller ikke være ret længe, så vil han ned, og op igen osv...
Han har faktisk været god til lege inden han begyndte at kravle... Da kunne han sagtens sidde i 10 min. med sine legesager...
Det eneste der helt sikkert er et hit er enten at sidde på mors arm, imens hun går rundt i huset og fortæller om de ting vi har - eller at lege "vilde lege" - ridde på fars/mors ryg/skuldre, ridde, ridde ranke,"jeg gik mig over sø og land"- hvor vi hopper, danser, ruller osv. Det er også nogle fantastiske og delige lege, som jeg elsker at lege med ham, - hans smil og grin går lige i hjertet, men helt ærligt kan jeg ikke "holde til" at bære ham rundt heletiden... Får bare ondt i ryggen!!
Så lige i tiden går jeg gerne en laaaang tur med ham hver dag, imens han er vågen, det er han nemlig også vild med! Men mit spørgsmål er: Er det fordi vi altid tager ham op når han pjevser, at han nu ikke gider lege på gulvet? Eller pjevser han fordi han har brug for os? Og hvorfor har han det - er det fordi vi ikke giver ham nok opmærksomhed? (vi har begge haft 14 dage fri - og synes virkelig vi giver ham opmærksomhed, knus og nærvær, men måske ikke nok?
Mit andet spørgsmål går på søvn... Vores søn har de sidste 2-3 mdr. vågnet flere gange om natten. Det startede med, at han vågnede omkring kl. 04.00 og så kom han ind og ligge ved os - hvor han straks faldt i søvn. Nu er han begyndt at veksle meget i sin søvn. Nogle dage sover han igennem helt til kl. 06.00 (sjældent) og andre dage vågner han allerede til midnat... Hver gang forsøger vi at putte ham igen, hvilket lykkedes ind i mellem, men det ender næsten altid med, at han kommer ind til os! Vi har det fint med at han sover hos os, hvis det er hvad han har brug for... Men han sover rigtig urolig! Det er som om, at han kravler i søvne... han kravler op og op i sengen, og støder hovedet imod sengens gavl... Han kører i det heletager meget rundt i sengen, - og bliver urolig, sur over forhindringerne!
På det sidste (2-3 uger) er han ligeledes begyndt at vågne helt op om natten... Så vågner han fx. kl. 03.00 og er vågen til 04.30... Så ligger han og smilier, pludre og sætter sig op! Vi har mørke og taler ikke til ham, men lægger ham bare ned igen og igen... Men der går stadig lang tid inden han overgiver sig til søvnen! Af og til vågner han og grædder rigtig meget - han virker meget ulykkelig! Han kan være svær at få til at ...
... falde til ro... Det er ved at være ret hårdt for os, da han vågner kl. 06.00 (senest) igen...Så har du et råd til hvad vi kan gøre? En ide om hvorfor han gør det? Hvad gør vi forkert?
Eneste jeg kan tænke på, er at når han sover dårligt om natten, sover han mere om dagen, - og så kan vi måske lave en dårlig rytme for ham!? Men selv de dage hvor vi kun giver ham korte lure - vågner han om natten!
Og så har jeg læst, at hvis babyer sover skidt om natten, skal man se på hvad man laver med dem om dagen... om man stimulere dem godt nok! Men jeg synes bare vi gør alt hvad vi kan for at lege og stimulere ham - men åbenbart ikke nok! Jeg har bogen "leg med din baby" og bruger den... Vi kigger/læser i bøger, vi leger "fysiske" lege hvor han rigtig bevæger sig, vi synger, bygger klodser, vi kravler rundt på gulvet, går ture, øver at vinke, klappe, dyrelyde osv, osv. Men ved simpelthen ikke længere hvad jeg skal finde på - hvis ikke det vi leger nu er godt nok... Hvilket jeg har det rigtig skidt over - for hvilken mor ved ikke hvad de skal lege med sin egen søn!?
Hvordan skal jeg stimulere ham bedre?
Mit sidste spørgsmål er om mad... Hvis vores søn "nægter" at spise, bliver sur, smider maden ned osv. kan man så begynde at opdrage ham? Vi forsøger at aflede ham, tager ham måske kortvarrigt op af stolen, giver ham noget at sidde med osv. Vi taler med ham - og giver ham ro... MEn hvis intet virker og han bliver mere og mere sur tager jeg ham til sidst op af stolen og holder en pause med mad! Vil helst ikke have at han vænnes til at sidde ved bordet og skrige... Men altså kan man opdrage allerede? Vi skælder ham ikke ud - bør man vise tydeligt hvad man vil have og ikke have?
Jeg kan mærke, at jeg pludselig er helt usikker over alt muligt... Som om jeg ikke kan mærke hvad jeg selv synes er rigtigt! Det er nyt for mig, sådan har jeg ikke haft det i forbindelse med moderrollen før... Min svigermor (og til dels min egen mor) retter heletiden det vi gør - og de beslutninger vi tager, hvilket får mig til at tænke, at vi bare gør alt forkert - og vupti er jeg endnu mere usikker!! Og det er jeg bare træt af - for noget af det vigtigste må da være, at en mor der ved hvilke værdier hun vil give videre til sin søn...
Måske er jeg bare nærtagende... men igår på 5 timers besøg ved svigerforældrene var: mælken for varm, maden for tør, rugbrødshapserne for store, kyllingen for travlet (så den kunne sætte sig i halsen), hans pålædning for kold, hans lege for "vilde og farlige", vejret for blæsende til at han skulle sove ude, dynen for kold, - og så har jeg endda udeladt et par stykker jeg ikke kan forklare med få ord...
Jeg kan mærke at det irritere mig - eller nærmere at det rammer mit selvværd, men siger til mig selv at hun mener det godt - og smiler og retter "fejlen"!
Men hvordan lærer man at lukke ørene for disse kommentare?
God jul til dig...
Med venlig hilsen
mig :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!