Svar: Vil ikke sove om aftenen - 9 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af Julia og jeres dagsrytme.:o)
Når jeg læser planen for dagen igennem, så tænker jeg at den sene lur mellem kl. 16-17 er et problem. Alt søvn, der ligger efter kl. 16 vil naturligt æde af nattesøvnen. Man mærker det på forskelligvis - enten ved at barnet vægrer sig mod at skulle sove og går i seng meget sent, eller ved at barnet vågner meget tidligt fordi barnet ikke behøver mere søvn. Nogle gange oplever man også at en sen eftermiddagslur medfører at barnet vågner op midt om natten og har lyst til at lege en times tid, før barnet så atter lægger sig og sover videre ...
Mit råd til jer er derfor at I skal gøre noget ved den sidste lur. Jeres datter burde kunne klare sig med to lure dagligt - en formiddagslur og en lur over middag og efter kl. 16 skal hun ikke sove før hun skal puttes om aftenen.
Det er fint at du vækker hende om morgenen, så dagen starter på samme tid hver dag og I får skabt en rytme, der passer godt med hverdagen og indkøring i dagpleje. Det er også rigtig godt at din datter ikke falder i søvn ved brystet. Du skal dog her være opmærksom på at en amning dagligt, nok er lige i underkanten af hvad hendes behov for mælk er. De fleste børn har i 9 måneders alderen behov for amning 3 gange dagligt og i 10 måneders alderen kan de nøjes med to ... Hendes behov for mælk er ca 500ml dagligt indtil hun bliver 12 måneder.
Mit forslag til en plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7-7.30: Øllebrød med mælk, vand eller sødmælk ...
... af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30-10, sover en times tid
Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiske pålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej. Tilbehør af kogte pastaskruer, frikadeller, kogte grøntsager. Kan evt. suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
powernappen springes over
Aften 18: I spiser sammen og hun får det samme som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal igen både være mos - grøntsager moset med lidt sovs, ris moset med lidt sovs osv. og ved siden af gives så frikadeller, fiskefilet osv. i stykker. Vand eller sødmælk af kop.
Kan evt. få lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Bades og ammes
Puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes evt. i søvne og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se af denne plan så har jeg flyttet lidt på tiderne, så hun puttes lidt senere end du beskriver netop for at hun begynder at kunne springe den sidste powernap over. Jeg tænker at ovenstående plan vil hjælpe jer lidt videre og den hænger samtidig også fint sammen med den hverdag der ofte er i dagpleje :o)
Rigtig meget held og lykke og ha' en rigtig dejlig juleaften.
Glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






