Brev:
Skemad, plan og flytning til eget værelse

Hej Helen,
Så er vi på banen igen.....
Det skal siges at siden sidst så er det gået rigtig fint. Vi ændrede lidt på tidspunkterne for supplering med vælling og MME.
Efter anbefaling fra egen SP, så prøvede vi selv at lave en risvælling, da det kunne være majs'en Maja ikke kunne tåle. Men dette kunne damen bestemt ikke lide. Der blev rynket på næsen og flasken skubbet væk flere gange. Så prøvede vi majs igen og damen var tilfreds ;o)
Vi flyttede dog flasken med 90ml vælling til midt på dagen (frokost) og gav yderligere 60-90ml MME ca. kl 17. Ud over at jeg nu har godt med mælk til puttetid, så er det faktisk blevet meget nemmere at ligge hende i seng ved 19-tiden når hun ammes der. Efter hun er ammet, pakkes hun i dynen og 5 min efter er hun nok væk til at hun kan lægges. På de gode (og fleste) dage vågner hun og skal have mad kl 24 el 01 og igen ved 4-5-tiden, så hun tager nogle gode stræk. Hun har stadig dage hvor hun ikke vil sove i sin egen seng (står stadig hos os) igen når hun har fået mad 2. gang. men på min SP's anbefaling kommer hun så op til os, hvor hun tager det meste af pladsen og sover herligt ;o)
Jeg tror, at en anden grund til at det går bedre med at sove om natten er, at vi har droppet den sene lur, hvor hun alligevel ikke havde lyst til at sove. De 2 andre lure er på henholdsvis 2-2½time og 1½-2 timer.
Hun er dermed meget træt når hun skal ligges og beder nærmest om det nogle gange. Men hun er også meget fysisk aktiv i løbet af dagen....hun er nærmest en træningsnarkoman, hvor jeg nogle gange tager hende op fra gulvet for at det ikke skal blive alt for meget. Maja har kunnet trille før hun var 4 mdr, samt komme op på strakte arme. I dag hvor hun bliver 5 mdr. i ...
... weekenden løfter hun røven fra gulvet og har et par gange også været oppe på knæ. Desuden er hun istand til at møve sig baglens ud over hendes store legetæppe.
Som du ved så har jeg forsøgt at give hende hjemmelavet majsgrød uden den store succes. Men de sidste dage har jeg prøvet med noget Industrigrød (ris m. pære) og det spister hun gladeligt. Hun har dog kun fået ca. 3 skefulde.
Mit spm. er så hvor meget skal hun spise før vi skal gå op på 2 måltider om dagen? Den sidste uge har hun fået lov til at sidde i den høje stol 5min (for ikke at belaste for meget) mens vi spiser aftensmad og det synes hun er vældig sjovt. Derfor glæder vi os til at hun kan spise sammen med os der.
Vi plan for dagen ser ca. således ud.
6.30-7.00: Vågner og op
ca. 7.30: ammes
9-9.30: ammes og puttes (sover til kl. 11-12)
ca. 12: grød + ammes (tidligere vælling)
ca. 2½ time efter vågner fra sidste lur: ammes og puttes
ca. 16.30-17.00: 90ml MME + ammes
19.00: ammes og puttes til natten
24-01: ammes
04-05: ammes
Ser der for nuftigt ud?
Som sagt, så sover Maja stadig inde hos os, men vi tæller nærmest dagene til hun skal i eget værelse.
Vores soveværelse ligger lige op af stuen og køkken/alrummet, så der kan ikke være for meget larm om aftenen og slet ikke gæster.
Godt nok ligger hendes kommende værelse i den anden ende af huset, men med en babyalarm kan vi jo høre hende når hun mangler os. men vi kan derimod ikke høre hende når hun bare mosler rundt.....
Vores SP har anbefalet først at flytte hende ved 6 mdr, men hvordan kan det egentlig være? Er det fordi at hun der sandsynligvis skal have mindre om natten?
Nå, det var en meget lang mail, men få spm. denne gang!
God weekend og god jul!
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









