Brev:
De evindelige søvnproblemer
Hej Helen,
Ja, nu prøver jeg så at skrive til dig i håb om, at du måske har nogle gode råd.
Jeg har den dejligste søn, som er tæt på at være et år. Han er glad og aktiv og virker som helhed til at have det godt. Han har været i vuggestue siden han var 10 måneder, og det virker fint. Vi er dog om muligt løbet ind i endnu større vanskeligheder med hans søvn, efter han er startet. Han er selvfølgelig også tit syg efter, at han er startet.
Asger er en bestemt herre. Han holdt op med at bruge sut, da han var 3-4 måneder gammel, for der prøvede at skifte til den næste størrelse sut. Det nægtede han, og han ville så sandelig heller ikke tilbage til den mindre sut igen. Så det blev ved det. Jeg har ammet ham, indtil han blev syv måneder, for da fik min veninde ham til at tage sutteflaske, og så greb jeg chancen for ikke at skulle være der hver aften, når han skulle puttes. Det fungerede rigtigt fint, og mens han fik flaske, kunne man bare lægge ham til at sove om formiddagen og aftenen uden problemer. Det var fantastisk. Sutteflasken holdt han selv op med fra den ene dag til den anden for ca. halvanden måned siden. Siden da har søvnproblemer eskaleret, og både min mand og jeg er ret udkørte, da vi bruger mange timer om aftenen på at få Asger til at sove.
Der har altid været søvnproblemer, men da han var ca. et halvt år, tog jeg en omgang, hvor jeg tog ham op, når han græd, og så lagde ham ned med det samme, at han holdt op. Det virkede nogenlunde efter et par dage, og vi kunne godt gå fra ham, og lade ham falde i søvn selv. "Desværre" blev denne periode afløst af, at han lærte at rejse sig op i sengen, og så var det jo det eneste, han havde lyst til i et par uger. Derefter lærte han at tage flaske, og den periode ser vi tilbage på med et stort savn, for da trillede han bare om på siden og lagde sig til at sove, når han havde slugt mælken :-)
Lad mig så fortælle lidt om fx her til aften. I dag lagde jeg ham kl. 19, for han virkede træt allerede, da jeg hentede ham i vuggestuen. Han får sin dyne (som han elsker) og putter sig ind til mig. Vi går lidt frem og tilbage, mens der bliver sunget godnatsang og kigget på lyskæde. Jeg lægger ham, og sætter mig på stolen ved siden af ham med en hånd på hans ryg eller mave. Han protesterer, men virker træt og ligger helt stille. Den næste halvanden time foregår ved, at han ligger stille i fem minutter, græder (uden tårer og en anelse hysterisk) i fem minutter og så fremdeles.
Jeg kan godt få ham til at falde ned igen, uden at tage ham op, ...
... men der går kun fem minutter, så er han der igen. Tager jeg ham op, falder han til ro med det samme, men han begynder stadig at brokke sig efter noget tid. Til sidst måtte jeg tage ham ind i stuen, for min tålmodighed var for længst brugt op. Så hyggede han sig rigtigt i en time, inden jeg havde energi til et nyt forsøg. Nu gik jeg frem og tilbage med ham og sad lidt og rokkede på pilatesbolden, og endelig efter 20 min. faldt han så meget til ro, at jeg kunne lægge ham. Jubii, men så var klokken jo blevet 22.
Normalt ville min mand tage over, for vi bliver nødt til at afløse hinanden i løbet af sådan en kamp, men her til aften var han ikke hjemme. Det lader også til, at Asger reagerer helt anderledes på sin far. Det er meget lettere for farmand at få ham til at sove. Min mand tager ham kun yderst sjældent op, og kan hurtigere få ham til at falde til ro. Men han skal ofte gå ind til ham et par gange, for han endelig lægger sig til at sove. Det er altså primært med mig, at det tager overhånd.
Jeg er så ked af denne situation, og det er ikke holdbart. Jeg føler mig lidt som en falliterklæring som mor, især fordi jeg bliver så irriteret på min søn. Nogle gange bliver jeg nødt til at gå fra ham i et par minutter for lige at kunne trampe i gulvet et andet sted. Jeg lægger ellers ud med at tale stille og roligt til ham og nusse ham lidt eller bare en holde en hånd på ham.
Jeg vil ham jo det bedste, og jeg er så bekymret for hvordan vi skal få ham til at forlige sig med søvnen uden at føle, at vi svigter ham, misforstår ham eller han føler sig utryg. Jeg er simpelthen drænet for overskud, og gruer hver dag for at få ham til at sove. Vi er også bekymret for, om der er et eller andet galt. Han er blevet tjekket for mellemørebetændelse, men jeg tænker måske at han kan have ondt, siden han falder til ro i nogle minutter, og så bliver ked af det.
Min mand og jeg mener, at han mangler en måde at falde til ro på. Han har hverken sut, sutteklud eller bamse. Han har bamser, men de interesser ham ikke. Så han mangler måske et eller andet signal, som kan få ham til at slappe af.
Han får for det meste to lure i vuggestuen. Den sidste vågner han fra senest klokken 16. I vuggestuen kan de for det meste få ham til at sove, men der vugger de ham jo i barnevognen. Han kan også sagtens sove i klapvognen, når vi går tur. Enkelte nætter sover han igennem. Ellers vågner han normalt to-tre gange.
Jeg håber, at du har nogle gode råd, og at denne smøre ikke er helt uoverskuelig.
På forhånd tak
Michelle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.