Brev:

Far på barsel, overgå til mme, mad m.m.

Kære Helen,

Mange tak for dit forrige svar til mig ang. Matthias' forsnævret endetarm. Jeg kan lige opdatere dig på, at Hvidovre i fredags besluttede at henvise ham til Børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet til udredning. Dog har han på magisk vis siden søndag haft afføring hver dag - uden smerter! Det er et mirakel og en kæmpe kæmpe sten fra vores hjerter. De havde også sagt, at det måske kunne ændre sig, når han begyndte at få rigtig mad, så 7-9-13 vi håber det fortsætter! Diætisten fra børneafdelingen har desuden sagt, at han sagtens må spise helt normalt, så der er ikke noget vi skal tage højde for i den forbindelse.

Men nu har jeg så nogle andre spørgsmål til dig. Matthias er nu 4 1/2 måned. Jeg skal starte på job igen den 1. februar (til den tid er Matthias 6 måneder og en uge) og samme dag overtager far barslen i 4 1/2 måned og det er mildt sagt, hvis jeg siger, at jeg ikke glæder mig! Det har fra starten af ikke været mit ønske, men kun fars og han har insisteret, så sådan måtte det blive. Men jeg har det meget meget svært med det, jeg tænker på det hver eneste dag og får en klump i halsen og sommerfugle i maven, jeg føler et utroligt stort savn bare ved tanken om det og det føles lidt som om mit hjerte knuses en lille smule. Jeg synes det er så hårdt og det ødelægger næsten resten af min barsel, fordi jeg nu bare kan se mod enden, som ligger inden for en lidt for nær fremtid.

Jeg må indrømme, at jeg tænker tanker som, at far ikke kan gøre det ligeså godt som mig. Far er ikke rigtigt deltagende med Matthias. Han tager ham kun hvis jeg beder om det, skifter ham kun hvis jeg beder om det (har endnu ikke skiftet en lorteble) og aner ikke hvordan man laver hans mad, vælling, putter ham, trøster ham osv. Så det gør mig utroligt nervøs og ked af det på egne og Matthias' vegne - hvordan skal det dog gå?!

Far lærer det jo nok, når han står i situationen og er nødt til det og får noget erfaring på bagen, men jeg synes det bliver hårdt for Matthias, som jo kommer til at bøde for hans uerfarenhed. Far joker (håber jeg) også med, at tøjvask og forrådslager til fryseren af mos, det må jeg jo lave i weekenderne og efter arbejde, hvor nu på min barsel er det jo noget som hører med. Jeg fatter bare ikke, hvordan han 'tør' være så lidt deltagende, når han nu ved og har valgt, at han snart står med hele pivtøjet alene!

Jeg vil så gerne vende mine tanker, men det er meget svært, når jeg jo er så ked af det og misundelig på far. Jeg føler faktisk lidt, at han har taget noget fra mig... ja det er svært at forklare, jeg håber du forstår. Alle roser ham jo også og siger, at det bare er så fedt, at han tager barsel - men NEJ det er ikke fedt!

Det er ikke fordi far ikke vil deltage mere, men han er MEGET træt når han kommer hjem fra arbejde og orker ikke rigtigt noget og så er der jo også storesøster at se til, og så 'gør' jeg det jo bare, for jeg ved jo lige, hvordan det skal gøres og jeg vil også gerne - for igen - jeg har ham jo ikke så lang tid endnu... åh altså sikke en ond cirkel, håber du kan hjælpe lidt på vej :-)

Nå, men jeg havde så tænkt, at jeg i Januar måtte udfase amningen og overgå til mme på flaske, men hvor meget skal han have og hvor ofte? Han får pt. to grød/mos måltider (formiddag og aftensmad), hvor han spiser omkring 1 dl. (som jeg har fået at vide af diætisten svarer til en hel portion/et helt måltid) og drikker mme af kop hertil. Jeg tænker, at jeg i løbet af en måned vil være gået op til 3 grød/mos måltider dagligt.

På hospitalet fik vi desuden at vide af diætisten, at så små børn ikke skal have vand til maden, fordi det bare fylder op i maven og tager pladsen for det der giver næring, så altså mm/mme til maden i kop. Vand kunne til nød gives under hedebølge - men dette er jo ikke hvad SP'ere anbefaler, hvorfor denne forskel og nu er jeg skrupforvirret?

Desuden får Matthias 200ml. vælling i forbindelse med, at han bliver puttet til natten og jeg vil også gerne begynde at give ham en flaske mere midt på natten, men det vender jeg lige tilbage til. Jeg ville ...

... lige høre i forhold til mme regnskabet om vællingen indgår heri, altså tager man en flaske mme ud af regnskabet, hvis man giver en flaske vælling?

Skal han tilbydes mm/mme efter sådan en hel portion grød? Hvis ja hvor lang tid efter (før?)?

Som sagt giver jeg ham 200ml. vælling lige inden han puttes for natten (ml 18.30-19.30 afhængigt af, hvornår han er stået op om morgenen og har taget den sidste eftermiddagslur). Jeg synes dog ikke han sover længere om aftenen på den flaske vælling end han kan om dagen på en hurtig amning, kun 3 timer, men han kan ikke rigtigt falde i søvn uden den. Han bliver så dejlig mæt og rolig.

Burde han ikke sove længere på sådan en flaske, før han kræver mad igen? Hvor lang tid kan jeg strække den med en ammetår og hvornår på natten vil det være passende at give ham vællingflaske nr. 2? Han vågner nemlig ret ofte og småammer i løbet af natten, da han falder i søvn under amningen, selvom jeg gør alt for at holde ham lidt vågen, så han kan spise. Så jeg vil meget gerne prøve at give ham flaske nr. 2 midt på natten, og jeg har også prøvet det et par gange, men synes det er svært, for så vågner han MEGET op og bliver virkelig utilfreds og forvirret og kan ikke rigtigt finde ud af det.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig, hvis du kunne hjælpe med en (mad)plan for natten, da vi er ved at komme ind i en dårlig rytme, hvor jeg tager ham ind i min seng og stikker ham et bryst, hver gang han siger et kny og jeg vil gerne holde op med dette inden det sætter sig fast til en dårlig vane.

Og så lige noget helt andet...
Kan man være for glad? Måske et lidt fjollet spørgsmål, men Matthias græder stort set aldrig, tror det kan tælles på en hånd hvor mange gange han har grædt og så trøstes han utroligt nemt. Han kan selvfølgelig godt finde på at brokke sig (ganske kortvarigt), men han kan altid distraheres eller kildes lidt, så glemmer han det hurtigt. Han er bare SÅ utroligt glad og har ALTID et kæmpe smil på læben og griner rigtigt meget, er det helt normalt, at en baby ikke græder?

Det har altid været sådan lige siden han blev født. Der gik i hvert fald 14 dage, før vi hørte ham sige noget der bare mindede lidt om brok. Det lyder måske som et underligt spørgsmål, men jeg synes altså, at det er helt ufatteligt. Selv hvis man er nødt til at gøre noget ved ham, han ikke bryder sig om (fx rense hans øjne fordi han igen har fået øjenbetændelse), så synes han det er vildt irriterende, men så snart man er færdig, så vender han lige hovedet og kigger på en med et kæmpe grin/smil, som om intet var sket. Vi plejer at joke med, at han har taget skade af den lattergas jeg fik under fødslen (det er selvfølgelig bare for sjov).

Han er endda også bare rigtig god til at sove (mest om dagen, men dygtig til at putte sig om aftenen, vågner her bare ofte). Ved du om det kan hænge sammen med, at jeg havde den mest vidunderlige perfekte fødsel, så han måske bare er kommet til verden rolig, glad og tilfreds og så hænger det bare ved?

Hans storesøster var fx en meget meget grædende/skrigende og utilfreds baby, det var meget forfærdeligt og hun sov stort set ikke de første 3 måneder (kunne holde sig vågen fra 7-22 i streg), det var ufatteligt hårdt og vi svor vi aldrig skulle have flere børn. Hendes fødsel var SÅ frygtelig, så stressende, hård og traumatisk. Så tror du det kan hænge sammen på den måde/ved du om der er noget forskning der indikerer noget i den retning? Er bare nysgerrig fordi jeg synes det er interessant, at de to børn er ligeså forskellige som deres fødsler var.

PS. Matthias har nu været været forkølet i 2 1/2 måned, det er hans 4. eller 5. forkølelse og den ene afløser den anden inden han når at blive helt rask. Jeg er ved at være så træt af det og synes det er smadder synd for ham. Han er altid varmt klædt på og storesøster vasker hænder, når hun kommer hjem fra børnehave. Når han stopper helt til, får han saltvandsdråber eller saltvandsnæsespray, men ellers ikke. Hvad i alverden kan vi dog gøre?

På forhånd tak for dine tanker og råd!

Rigtig glædelig jul
Hilsen Mette

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar

9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar

20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Tilvænning af barnevogn og klapvogn

Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...

Læs hele brevet og Helens svar

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: